Læsetid: 8 min.

Bog anklager folkeskolens reformgrundlag for løse påstande og misinformation

Skoleforsker Keld Skovmand har skrevet en tør videnspolitisk gyser i to bind og i foråret 2018 anmeldt fire uddannelsesforskere til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. For fem år siden reformerede magtfulde politikere og embedsmænd både folkeskolen og læreruddannelsen. Hvorfor, hvordan og med hvilken forskningsmæssig legitimation?
Klassiske skoleord som dannelse, kundskab, åndsfrihed og forståelse røg ud af reform- og målteksterne, da den ’læringsmål­styrede’ undervisning fik magten.

Klassiske skoleord som dannelse, kundskab, åndsfrihed og forståelse røg ud af reform- og målteksterne, da den ’læringsmål­styrede’ undervisning fik magten.

Peter Nygaard Christensen

16. februar 2019

Viden og politik vikler sig ind i hinanden som ærtehalm. Det samme gør magtudfoldelse og behovet for at legitimere politiske tiltag videnskabeligt. Og oven over og neden under ’det hele’ sætter økonomiske styringsrationaler sig igennem både på tungen af og bag om ryggen på aktørerne.

For fem år siden reformerede magtfulde politikere og embedsmænd både folkeskolen og læreruddannelsen. Staten ønskede sig en mere effektiv folkeskole og en mere tidssvarende læreruddannelse. Der skulle leveres bedre resultater i de internationale PISA-målinger, og fremtidens lærere skulle gøres til kompetente læringsagenter. Uddannelsesverdenen skulle evidensbaseres og effektiviseres.

Reformer skulle der til, og eksperter blev indkaldt. 60.000 lærere og deres repræsentanter blev dømt ude, det samme gjorde offentligheden og de fleste skoleforskere, der ikke tænkte, som regeringen og et flertal af folketingets partier helst så, der skulle tænkes og ikke mindst skrives. Embedsmænd og politikere strikkede policy- og lovtekster sammen assisteret af en lille håndfuld forskere.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Samuel Grønlund
  • Bettina Jensen
  • Peter Knap
Steffen Gliese, Samuel Grønlund, Bettina Jensen og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nogle burde fradømmes løn, opsparing og pensioner. De skader de forvolder med deres uærlige ambitioner er så voldsomme, at et liv på kontanthjælp og senere en mager folkepension på linje med de hårest ramte ofre, ville være både rimelig og retfærdig.

Steffen Gliese, Samuel Grønlund, Torben K L Jensen, Steen K Petersen, Sus johnsen og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg er heller ikke sikke på at reformen af folkeskolen var en reform til noget bedre og der blev jo også stillet rigtig mange spørgsmål til meningen med det hele, for fem år siden. Så jeg er ikke overrasket, hvis det kan bevises, at man burde have klappet hesten. I det hele taget skete der rigtig mange strukturelle ændringer i offentlig regi for fem-ti år siden, med tilsyneladende flere negative konsekvenser end man lige havde beregnet sig frem til.

Bettina Jensen

Uansvarligheden breder sig; overalt trædes fagfolk og deres viden under fode, fordi virksomhedsuviklingen er det væsentligste for vore politiske magthavere og deres allierede.

Vi ser her konsekvenserne af den teknokratiske udvikling under neoliberalismens købmandsskab; så længe at der gives muligheder for med magt at trumfe sine (mere eller mindre informerede og fornuftige) synspunkter og ambitioner igennem, så gør man det. Tanken om at inddrage mest mulig viden, flest muligt influerende og berørte parter når der udvikles love i Danmark, er begravet i forretningsmetodik og magtfuldkommenhedsstrategier. Politikken er prostitueret og reproducerer sin prostitution, hvormed fagene skal prostituere sig for at give følgeskab til den politiske elites vilje. Ellers bliver den kaldt bagstræberisk og romantiserende, evt. kværulerende og udviklingsfjendtlig i de store medier, som notorisk lægger spalteplads og overskrifter til dén slags. Et marked for de rigtige meninger.

Steffen Gliese, Samuel Grønlund, Torben K L Jensen, Steen K Petersen, Hans Houmøller, Jørn-Erik Rasmussen og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Da jeg læste overskriften som henviste til artiklen, tænkte jeg først, at nu kom Information endelig på banen med lidt god, gammeldags graverjournailstik. Det var så ikke rigtigt, men tak for at bringe artiklen fra en af vore mest vidende indenfor feltet.

Fra artiklen: Med rette er Skovmand »lamslået« over det politiske systems »historieløshed og ansvarsløshed«. Skolereformen blev i sin tid lanceret »med bulder og brag og massiv markedsføring …« og som svaret på alt, hvad angik skolens kvalitetsforbedring, elevernes læring og Danmarks konkurrenceevne. Men nu nøjes datidens chefaktører – tilbagetogets ikkehelte – med at indtage en position af »enig tavshed«.

Især den sidste sætning gør det hele problematisk, for når pressen ikke vil afdække virkeligheden og grave ned i alt det materiale, der finde om måden at gennemføre for eksempel folkeskolereformen på, er vi som samfund ilde stedt, da pressen hermed ophæver sin egen rolle som den fjerde statsmagt og i steder lægger sig i lommen på politikere og embedsværk og visse forskere i “enig tavshed”.

Man kan få dette udsagn bekræftet ved at sende kritisk læserindlæg til vore forskellige aviser, og med sikkerhed bliver de ikke bragt. Jeg skriver af erfaring..

Steffen Gliese, Samuel Grønlund, Torben K L Jensen, Ole Kristensen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Der har de sidste år været alt for mange eksempler på reformer i det offentlige som har haft negative følger.
Man kan kun konkludere at politikere ikke er kompetente og ikke er gode nok til at lytte til fagkundskab.
Politikere kan ikke vide alt, det mangler de at erkende. Der er mange som er klogere og har større faglige erfaringer.
Hvad gør vi ved det? Lader vi politikere fortsætte med deres leg med danskernes skoler, sundhed osv? Er vi villige til at være prøveklude for deres pludselige ideer?

Bettina Jensen

"Man kan kun konkludere at politikere ikke er kompetente og ikke er gode nok til at lytte til fagkundskab."

Eller også må det konkluderes at politikerne har andre, langt stærkere interesser, som de forfølger, fremfor fagkundskaben. Man kan på sæt og vis anvende PISA som rettesnor for dette; i årevis har PISA været udsat for hårdtslående og særdeles kvalificeret kritik, som understreger at modellen er tæt på værdiløs - og voldsomt kontraproduktiv - og alligevel fortsætter politikerne med at henvise til modellen og anvende dens 'resultater' som politisk rettesnor ... og dette skyldes jo at den anvendes som et politisk redskab. Ikke som et fagligt kvalificerende.

Steffen Gliese, Samuel Grønlund og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar