Læsetid: 3 min.

Civilisationens fremtid vil på længere sigt blive afgjort af klimakriser, hvis katastrofale dimensioner vi knap kan ane og kun håbe på at kunne kontrollere

Ny parallelbiografi redegør for to mulige, men væsensforskellige udveje
2. februar 2019

Hvilke bøger i det år, der netop er gået, var de væsentligste? Washingtons Posts bogredaktører har flere bud, blandt disse The Prophet and the Wizard (Profeten og troldmanden) skrevet af den amerikanske journalist Charles C. Mann.

Udgangspunktet ligner, hvad vi kender fra Manns i to tidligere også meget roste bøger 1491 og 1493, hvor han fortæller om de to amerikanske kontinenters historie, kulturer og civilisationer i tiden før og efter én bestemt begivenhed, der skulle ændre alt: Da en vestlig søfarer, Christofer Columbus, ankom til den nye verden i 1492, udløste det dramatiske konsekvenser på alle niveauer: Civilisationer sank i grus, millioner døde af sygdomme, de ikke var resistente over for, nye arter invaderede i kølvandet på kolonisatorer. Intet blev nogensinde som før. 

Charles C. Mann: ’The Wizard and the Prophet – Two Remarkable Scientists and Their Duelling Visions to Shape Tomorrows World’. 644 sider. 26,06 dollar. Forlaget Knopf

I denne bog spørger Mann tilsvarende: Hvilke er de begivenheder, som historikere århundreder frem vil enes om at se tilbage på som altafgørende for vores epoke?

Tærskelværdier

Blandt klimaforskerne er der konsensus om, at fremtiden vil bestemmes af, om vi, de mennesker, der lever i første halvdel af det 21. århundrede, kan modvirke, at den globale opvarmning passerer de kritiske tipping points, der åbner for et veritabelt dommedagsmaskineri.

Om det kan lykkes, er i sagens natur ikke til at afgøre, for historien er ikke skrevet færdig endnu – vi står midt i den.

Manns skynder sig i stedet ind på kontrasterende tilgange til krisehåndtering ved at portrættere to afdøde amerikanske forskere og ideologer: Manns ’profet’ er miljøbevægelsens fader William Vogt (1902-68), mens hans ’troldmand’ er den grønne landbrugsrevolutions ophavsmand, Norman Borlaug (1914-2009).

Profeter frygter fremtiden; troldmænd favner den.

Troldmænd tror, at vi med dristig teknologisk innovation kan løse verdens største udfordringer, og at frygt er handlingslammende. Profeter advarer mod technooptimisme som blændværk, der skal retfærdiggøre menneskelig grådighed. De taler i stedet for vidtgående moderation, konservativ ressourceforvaltning og kollektiv askese.

Bibelstatus

Naturkonservatoren og ornitologen William Vogt er ikke særlig kendt i Danmark, hvad man kan undre sig over, da han i USA hyldes som founding father for økologisk tænkning. Han udgav helt tilbage 1948 det videnskabeligt gennemresearchede og kapitalismekritiske værk The Road to Survival, der fik bibelstatus for den amerikanske miljøbevægelse.

Vogt voksede op i en lille by på Long Island, New York, og udviklede en kærlighed til dyr og natur, især fugle, som skulle tangere besættelse. I taler og bøger formulerede han det synspunkt, at hvis menneskeheden ikke nedsætter sit forbrug drastisk og begrænser befolkningsvæksten lige så drastisk, kommer vi til at nedkalde katastrofer over de globale økosystemer.

Velstand er ikke vores største bedrift, hævdede han – men »vores største problem«. Vi bør ikke tage mere fra Jorden, end vi kan give tilbage til. Cut back, cut back!, var hans ligevægtsmotto.

Agronomen Norman Borlaug var af norsk herkomst og voksede op som bondedreng i en fattig familie i Iowa. Ham kender vi som den vigtigste ankermand for Den Grønne Revolution, en udvikling af nye jordbrugsmetoder og nye planter, der kunne vokse tættere og blomstre oftere. Borlaug krediteres for at have reddet en milliard mennesker fra sultedøden og blev for dette virke tildelt Nobels fredspris i 1970.

De to mænd mødtes kun én gang. Det var i 1946 i et Mexico, der stod i en landbrugskrise og ikke kunne brødføde sin befolkning. Vogts rolle var at forsvare sjældne arter imod dræning af marskområder, der skulle bekæmpe malaria. Borlaugs at rådgive den mexicanske regering. Det gav bonus: Mexico blev på få årtier storeksportør af hvede.

Midtvejsmøde

Skal man vælge imellem de to positioner?

Mann pointerer, at intet logisk er til hinder for, at de kan mødes på midten, men noterer også, at det i praksis er vanskeligt, fordi »begge synspunkter er funderet i implicitte moralske og spirituelle værdier«, hvilket betyder, at beslutninger i den ene eller anden retning har det med at forstærke sig selv. Det er hele orienteringsmønstre, der fastlægges.

Hvem vil så vinde, profeterne eller troldmændene?

Manns sympatier er i vidt omfang på profetens side, men han er for god en tænker til at overse, at troldmænd ofte har de bedste videnskabelige og moralske argumenter. Trods Manns bestræbelser på at tale Vogt pionerindsigter op, kan han ikke skjule den indbyggede misantropi i ornitologens tilbedelse af forestillinger om et tabt uspoleret naturparadis.

Værd at overveje er det også, hvilken lidelsesfuld og hungerplaget verden vi i dag ville have, hvis der aldrig var blevet noget af Borlaugs grønne revolution.

Bo Fritzbøger har skrevet en den historiske bog ’Vildt Vejr’, der udkommer på Aarhus Universitetsforlag.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Samuel Grønlund

Løsningen på en lidelsesfuld og hungerplaget verden er ikke mere mad, men færre munde og behov at mætte.
Der findes(udover henholdsvis '12 Monkeys' eller 'Dr. Strangelove' scenarier, som bør undgås) kun en realistisk måde at reducere størrelse af den samlede befolkning. Vi skal sætte færre børn i verden.
Og der er absolut intet der tyder på at dette kan opnås, uden indgreb i den individuelle ret til forplantning.

Alle vores effektivisering

Samuel Grønlund

Alle vores grønne effektiviseringer og livsstilvalg, vil være spildte, hvis ikke vi sætter ind mod den massive overbefolkning, der er den udløsende faktor bag den nuværende krise.