Læsetid: 6 min.

Grænseløs disruption æder sig ind på demokratiet

I en ny bog udforsker Martin Moore de nye digitale måder, demokratiske valg bliver hacket og manipuleret på. Nihilistiske hackere, pengestærke libetarianske plutokrater og lyssky regeringer udnytter et vakuum i det digitale informationssystem. Trods aktuelt presserende udfordringer fortsætter techgiganterne deres grænseløse disruption af andre sektorer. Kapløbet er allerede skudt i gang
2. februar 2019

Forestil dig en fremtid, hvor digitale platforme har gennemskuet, hvordan de kan give folk adgang til sundhed på en måde, som er mere effektiv, mere personaliseret og ikke mindst billigere.

Ud over den blotte bekvemmelighed for brugerne, fungerer disse sundhedsplatforme som tidlige advarselssystemer, som muliggør selvscreening, selvdiagnose og egenbehandling. Bip! Bip! Dit blodtryk er for højt!

Silicon Valley-virksomheder som Amazon, Apple, Google og Facebook befinder sig aktuelt midt i et kapløb om at kolonisere ikke blot sundhed, men også uddannelse og transport. Hvis vi ser bort fra de åbenlyse økonomiske incitamenter, øjner giganterne muligheden for at gøre præcis det, de har gjort ved information, detailhandel og musik: disruption.

Skyggesiden er et forventeligt tab af privatliv og autonomi, fordi techgiganternes beslutninger ikke vil være funderet i demokratiske ræsonnementer, men i kommercielle, juridiske og regulative grunde, ofte centreret om det simple forretningsdiktum: Hvad er godt for vores bundlinje?

Silicon Valley er ikke filantropi, men rå forretning. Ligeså vigtigt er, at disse personligt alvidende og lukrative datacentre er dømt til at tiltrække misbrug og hacking. Det har vi allerede set utallige eksempler på i forbindelse med techgiganternes disruption af online information.

Martin Moore: ’Democracy Hacked – Political Turmoil and Information Warfare in the Digital Age’. 320 sider. 16,99 pund. One World

Fremtidsscenariet kalder Martin Moore platformsdemokratiet. Han er leder af Center for the Study of Media, Communication and Power og har skrevet bogen Democracy Hacked: Political Turmoil and Information Warfare in the Digital Age, hvor han blandt andet udforsker platformsdemokratiet som en mindre ønskværdig retning for demokratiet.

Ved at trække på de dystre erfaringer, vi har fra giganternes uhæmmede disruption af online kommunikation, lykkes det Moore at få alle demokratiske alarmklokker til at ringe.

Politisk kaos

»Demokratiet er ikke døende. Det er muterende,« skriver han og indleder sin oplysende undersøgelse af den transformation af kommunikationen, som techgiganter som Facebook, Twitter og Google står for.

Moore har særligt fokus på hacking af demokratiske valg og beskriver den digitale kommunikationsrevolution som en kaotisk malstrøm, der slår mod vores demokratiske valg, kæntrer konventionelle kandidater og drukner centerpartierne.

Politik omstruktureres, eksisterende institutioner undermineres og borgerens rolle omdefineres.

Facebook, Twitter og Google udgør den nye virtuelle offentlige sfære, hvor en stor del af den demokratiske debat foregår. Det var dog ikke meningen, at deres hypereffektive annoncesystemer skulle misbruges af opportunistiske personer, som vil indgyde politisk kaos og forstyrrelser. Men det er sket – og de sociale medier har nu svært ved at afværge den nye tids trusler.

Med deres ubarmhjertige datahøst og personalisering tillader techgiganterne – intentionelt eller ej – mikromålrettet marketing af manipulerende politiske budskaber.

»Systemet var så åbent og friktionsløst, at det ikke kunne skelne mellem annoncer for ansigtscreme og annoncer for fascisme,« alarmerer Moore.

Konsekvensen blev, at de sociale medier deformerede sig til verdens mest magtfulde propagandamaskiner.

Med præsidentvalgkampen i USA i 2016 som case opstiller Moore tre hackertyper: individer, plutokrater og udenlandske stater. De tjener som modeller for, hvad vi sandsynligvis vil se mere af i fremtiden. Hans mål er at kaste lys over, hvordan de gjorde, hvad der hjalp dem på vej, og hvordan andre kan tænkes at gøre det samme.

Det mesterlige i Moores udredning er ikke blot hans solide research, men også hans enkle formidling af komplicerede sammenhænge, som gør kaotiske begivenheder gennemskuelige.

Vor tids demokratinedbrydende hacking

De individer, som har hacket demokratiske valg, blev først kendt fra nihilistiske subkulturer på nicheplatformen 4chan. Her planlagde de koordinerede grænseoverskridende og tabunedbrydende angreb for the lulz – altså for sjovs skyld, men takket være det stærkt højreorienterede nyhedssite Breitbart, Steve Bannon og Donald Trump blev disse internettets skygger hvervet som krigere i en ny online meme-hær.

De blev opfordret til at udvikle forstyrrende og falske fortællinger, som skulle distrahere og tilsløre seriøse debatter, demoralisere valgkredse og sværte kandidater og kritikere.

Da deres reaktionære stil også blev til reaktionær politik, fik vi ifølge Moore »et uhæmmet, aggressivt, voldeligt og hyper-ensidigt onlinerum, hvor tab af demokratiske debatprocesser, respekt, anstændighed og kompromis er indirekte følgeskader«.

Også plutokrater har slået skår i det demokratiske system. Moore bruger den libertarianske og anti-establishment-milliardær Robert Mercer til at varsle, hvordan pengestærke eliter kan bøje politik til egen fordel via to magtfulde aktiver: penge og data. Med sin overvældende investering i digitale medier (Breitbart i 2011) og professionel datadrevet valgkamp (Cambridge Analytica i 2013) fik Mercer stor effekt på det amerikanske politiske økosystem frem mod 2016.

Mercer gennemskuede, hvordan nyheder på de sociale medier kunne blive et politisk våben til at så mistillid til selve det demokratiske system og til traditionelle medier, og hvordan dataeksperimenter blev afgørende for mikromålrettet marketing, adfærdsmodificering og i sidste ende vælgermanipulation. England var udsat for lignende strategier op mod Brexit med forretningsmanden Arron Banks’ støtte til www.leave.eu.

Sidst men ikke mindst har russiske internettrolde og bots været på spil, især i præsidentvalgkampen i USA men også ved Brexit, valgene i Holland og Frankrig, den uofficielle folkeafstemning i Catalonien og mange flere.

Det delvist beroligende ved Moores analyse er, at han minder om, at Kreml ikke pludselig har besluttet at føre aggressiv propagandakrig mod Vesten, men at det er en velkendt strategi fra sovjettiden at svække og demoralisere fjenden, så splittelse i befolkningen og begrænse deres magt til at skade Rusland.

Direkte bekymrende er det til gengæld, når Moore konstaterer, at metoderne fungerer fundamentalt bedre i en verden med Facebook, Instagram, Twitter og YouTube. Før tog disse aktiviteter måneder og år at forberede og gennemføre. I dag tager de kun timer eller endda minutter.

Vore dages informationskrig skyldes ifølge Moore en iboende ustabilitet i nettets informationssystem – der er simpelthen bygningsfejl i strukturen. Der er et vakuum i hjertet af techgiganternes annoncesystem, som er åbent for manipulation fra de mennesker, som enten har motivationen, pengene eller ekspertisen – ofte alle tre. Aldrig har det været nemmere at flytte den offentlige mening og dermed sætte det demokratiske system under pres.

En diagnose uden kur

Techgiganterne kommer formodentlig ikke til at bygge deres værk om selv. Foreløbigt har vi kun set mere kontrol, mere intervention og mere datahøst fra giganterne som reaktion på de digitale trusler. Som Moore glimrende beskriver, er techgiganternes fælles fejl et ensporet fokus på global vækst og øget engagement, indtjening og dominans. Med andre ord vendes det blinde øje til politisk retfærdighed og demokrati.

»Det er op til demokratierne selv – deres borgere, civilsamfundet og deres valgte repræsentanter – at genopfinde demokratiet i den digitale tidsalder,« skriver Moore i det afsluttende kapitel, men hvordan denne genopfindelse skal foregå, forekommer uklart.

Democracy Hacked er en stærk og oplysende samtidsdiagnose, som desværre mangler en kur mod de nye digitale sygdomme.

Ud over det åbenlyse krav om mere algoritmisk transparens, så netværket af medier, domstole og universiteter i samarbejde med techgiganterne kan finde på bedre løsninger for omgangen med data, hvorfor så ikke diskutere monopolkontrol?

Hvis vi vil undgå at ende i platformsdemokratiet, hvor techgiganterne disrupter et stigende antal offentlige services, kan vi med fordel se på regulering, der blokerer techgiganternes opkøb af nabovirksomheder og sågar hele nabobrancher.

De såkaldte hipster antitrusts er f.eks. en ny bevægelse, der argumenterer for genoptagelsen af en bredere funderet antimonopollovgivning, som ikke blot ser på de økonomiske problemer ved monopoler – men også de demokratiske og politiske.

Selv om vi stadig har til gode at se konsekvenserne af en disruption af for eksempel sundhed, så har vi mange alarmerende erfaringer med hacking og manipulation som følge af techgiganternes omvæltende indgriben i vores online kommunikation. Hvis vi skal undgå lignende problemer, er det nødvendigt at udvikle regulative benspænd for techgiganternes grænseløse disruption. De sætter nemlig ikke tempoet ned selv.

Med et uendeligt varekartotek, ny teknologi, dagligvarebutikker og snart eget medicinalfirma har amerikanske Amazon skabt et markedsimperium, som bliver stadigt sværere at komme udenom. Det er kapitalisme og globalisering på speed. Og snart kan Amazon være på vej til Danmark. Information tegner et portræt
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Fordi alt bliver digitalt, og i stigende grad algoritmebaseret, degraderes den personlige frihed.
Om få år vil afgørelser som fx pension og lånemuligheder blive afgjort af usynlige algoritmer, som ingen har overblik over.

Det åbner kæmpe huller for retssikkerhed og lige behandling i sundhedsvæsenet, på socialområdet og i retsvæsnet, der i forvejen mildest talt ser sønderrevent ud.

Steffen Gliese

Men problemet er stadigvæk, at politikerne ikke er deres plads voksen! I stedet for at arbejde for større og større borgerinddragelse og medindflydelse, er deres interesse dette evige kommercielle vokseværk, der imidlertid kun er af værdi, hvis det bibringer os fremskridt, frihed og lighed. Og det er der virkelig meget af det, der ikke gør.