Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Kunstig intelligens kan erstatte mere end vi tror – men mindre end vi frygter

Teknologifetichisterne lover os, at den kunstige intelligens om et lille øjeblik blæser hele vores verden omkuld. Helt så galt går det ifølge ny bog ikke – men der er ting, vi skal tale grundigt om, hvis udviklingen skal komme os alle til gavn
Moderne Tider
9. februar 2019

I det gamle Indien henvendte opfinderen af skakspillet sig til den lokale konge for at sælge sit spil. Kongen elskede spillet og spurgte opfinderen, hvad han skulle have i betaling. Opfinderen svarede, at han blot skulle have ét riskorn for det første felt på skakbrættet, to korn for det næste, fire for det tredje og således frem til nummer 64. Kongen slog til med det samme.

Dagen efter meldte kongens skatmester sig og kunne meddele, at regenten var ruineret. Kongen skyldte opfinderen 18.446.744.073.709.551.615 riskorn.

Uden at lægge mærke til det faldt han som offer for eksponentiel vækst. I starten vokser antallet af ris langsomt, men pludselig sker der et ryk som forandrer alt.

Spørger man de vildeste teknologifetichister, er vi alle kongen, og kun de færreste har forstået, at virkeligheden lige om lidt vil være totalt forandret. Hvorfor? På grund af kunstig intelligens. Det kommer til at forandre vores verden.

Peter Svarre: ’Hvad skal vi med mennesker?’ 

Peter Svarre har skrevet bogen Hvad skal vi med mennesker? Og han køber ikke den hidsige fremtidsvision om, at en ny og højere type bevidsthed er lige om hjørnet. Den eksponentielle vækst i datakraft katapulterer os ikke ind i en Terminator- eller AI-fremtid.

Gennem utallige eksempler, historier, analyser og sobre adskillelser gør han det i bogen klart, at meget kommer til at forandre sig så meget, at vi muligvis befinder os på tærsklen til en 2. industriel revolution, men også, at teknologi er en umiskendeligt menneskelig affære.

Maskiner er statistik er selvkørende biler

Hvad er kunstig intelligens? Det er for eksempel biler, der kan køre selv, og som i grunden har lært sig selv at køre kompetent. Og det går hurtigt.

Det amerikanske militær skød i 2005 en konkurrence i gang om militære køretøjer, der kan køre af sig selv. Et 240 kilometer langt offroad-løb for selvkørende biler – og ikke en eneste var i stand til at gennemføre. Alle kørte håbløst i grøften eller væltede som en anden bille.

Året efter mødtes bilerne igen på samme rute – og alle biler på nær én fuldførte. I det forgangne år havde man droppet at fortælle bilerne, hvordan de skulle køre, men i stedet ladet bilerne lære sig selv, hvordan de skulle køre. Et voldsomt læringsryk, som finder sted år for år.

Det, der gør, at alle læsere af Information om lidt fragtes rundt i selvkørende biler, er maskinlæring. Når Google har flokke af biler til at køre rundt i gaderne, er det for at indsamle data til algoritmer, der hele tiden forbedres i deres ’valg’.

Den type kunstig intelligens, der kommer til at fragte os rundt i biler, er basalt set prognosemaskiner. Data analyseres ud fra algoritmer, der på baggrund af statistisk sandsynlighed ’vælger’ sig igennem verden. Eller som Peter Svarre fikst opsummerer det:

»Maskinlæring er statistik, statistik handler om data, og de, der har flest data, vinder kapløbet om at udvikle den bedste selvkørende bil.«

Kunstig intelligens er maskinlæring. Ikke mere. Det er maskiner, som kan trawle store mængder af data og lede efter mønstre.

Det her skal vi tale om!

Peter Svarre har skrevet en på en gang udramatisk og dramatisk historie om kunstig intelligens. Udramatisk, fordi han ikke falder for hype og dum teknologibegejstring. Dramatisk, fordi han overbeviser om, at kunstig intelligens kommer til at forandre vores alle sammens verden på kort tid.

Han er god til at pege på alt det ved kunstig intelligens og maskinlæring, der kan begejstre. Men vigtigere endnu forsøger han at forklare os de måder, vi kan misforstå de mange potentialer. Mellem jubelidioti og maskindepression ligger der en nøgtern og tænksom vej, og det er den, Peter Svarre prøver at tegne.

Bogens midterdel om at leve i skyggen af algoritmen står stærkest. Her udpeger Peter Svarre fem områder hvor vi som borgere må se at komme ind i kampen om kunstig intelligens:

Vi skal tale om, at data er magt! Svarre gennemgår ’datakampen’ i disse år. Kampen om, hvem der skal have adgang til hvilke data, og om hvor vidt det skal være en amerikansk, europæisk eller kinesisk model, der skal sejre. Den kinesiske er i øvrigt en regulær gyser.

Vi skal tale om, hvem der bygger kunstige intelligenser. Etik er godt på vej til at blive et spørgsmål om computerkoder. Din kommende førerløse bil må have en etik, nu du ikke selv er der til at have den.

Vi skal tale om, at algoritmer er farvede. Fordi kunstige intelligenser lærer ved hjælp af statistik og data, er de kun så kloge, som de er blevet fodrede til at være. Algoritmer ’kan’ noget, og spørgsmålet er, om vi kan stole på dem. Er der ikke også fordomme på spil hos algoritmer, vil de ikke sælge dig noget, vil de ikke have dig til at mene noget?

Vi skal tale om det arbejdsmarked, der forandrer sig hurtigere, end vi kan følge med. Mange mønstergenkendelsesopgaver, der nu varetages af mennesker, vil blive overtaget af maskiner. Et godt eksempel er radiologer, der er mønstergenkendelseseksperter. Meget af deres arbejde kan trumfes af et neurale netværk, så hvad skal fremtiden være for radiologer og alle os andre, der arbejder med mønstre?

Vi skal tale om den ind til nu lille mulighed for, at en art maskinel intelligens stikker af fra os og bliver ukontrollabel. Peter Svarre finder det ikke særligt sandsynligt, men vi må investere tid og alvor i udfordringen, fordi konsekvenserne er uoverskuelige.

Menneske, fed og færdig?

Bogen har en rigtig fin titel. Hvad skal vi med mennesker? Spørgsmålet lyder lidt mærkeligt, men træffer den eksistentielle sårbarhed, der følger med spørgsmålet om kunstig intelligens. Vi skal vel mange ting med mennesker. Og retteligen ’skal’ vi heller ikke noget med mennesker. Mennesker er mål for det vi gør, ikke bare midler.

Man kan få tanken, at man skal være noget andet end et menneske for at stille sådan et spørgsmål. Set fra en kunstig intelligens’ synspunkt er vi mennesker måske mindre end fortræffelige. I en mild form er der ikke længere brug for så mange mennesker på arbejdsmarkedet. Kunstige intelligenser kan klare det meste for os.

Værre er tanken om, at der overhovedet ikke er brug for os mennesker. Vi er for langsomme, for begrænsede, for plagede af fordomme og fikse ideer. Maskiner tager ikke blot arbejdet fra os, men også alt, hvad der får os til at stråle.

Så set i lyset af ny teknologi, der truer med at overflødiggøre os, er spørgsmålet godt stillet. Og Peter Svarre er god til ikke at glemme, at det også var et godt spørgsmål, før kunstig intelligens begyndte at gøre os rangen stridig som universets problemløsereksistens nr. 1.

Også uden tærskeloverskridende teknologi er det en større hovedpine for os at afgøre, hvad det egentlig er vi skal gøre godt for. Hvad vi er her for.

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor meget menneskelig adfærd der lader sig erstatte af statistik og mønstergenkendelse. Med Peter Svarres bog står det klart: mere, end jeg i grunden forstod, og mindre, end jeg frygtede. Meget af vores liv består i grunden af statistiske mekanismer. Kunstig intelligens kommer til at gå hårdt ud over alle de aktiviteter, vi normalt forbinder med intuition og mønstergenkendelse.

Kunstig intelligens åbner for store spørgsmål. Vi skal tage stilling til, hvordan de tager tilstrækkeligt hensyn til os, til mennesker. Det er desværre et spørgsmål, vi ikke selv – blandt mennesker – er nået til klarhed over. De største konflikter mennesker imellem handler om, at vi slet ikke er enige om, hvad der er godt for os: Hvor meget hjælp har vi brug for, hvori består det gode liv, osv.

Den slags problemer bliver ikke mindre med kunstig intelligens. Tværtimod. Og vi kan være sikre på, at de store teknologiske virksomheder ikke tænker politisk, moralsk eller bare nogenlunde langt ind i fremtiden. Eller, det gør de jo, de er allerede i gang med at forme fremtidens neurale netværk. Men det er naivt at tro, at det ikke er for at kunne tjene endnu flere penge end i går.

Peter Svarre: ’Hvad skal vi med mennesker?’ 256 sider. 299,95 kr. Gyldendal.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Interessant bog.

Jens J. Pedersen

Det er interessant og skræmmende, at IT-virksomheder har været i stand til at indføre IT og DATA i et omfang, som vi aldrig som borgere har taget stilling til. Markedsmekanismerne har overtaget de folkelige bestemmelser.
1)1, 2)2,3)4, 4)8, 5)16, 6)32, 7)64, 8)128, 9)256, 10)512, 11)1024, 12)2048, 13)4096, 14)8192, 15)16284, 16)32568, 17)65136 ...
Demokratiet er ved at tabe sig selv indefra!

Alvin Jensen, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel og kjeld jensen anbefalede denne kommentar