Læsetid: 3 min.

Nu skal vi lære om den kedelige side af friheden

Den amerikanske forsker Cass Sunstein har præsteret at skrive en lille bog om frihed, som er interessant, fordi den forholder sig til hele den kedelige side af sagen
2. marts 2019

Vi forestiller os menneskets forhold til friheden som noget eventyrligt. Sådan er det på film, i litteraturen og i den heroiske kulturkritik: Idealistiske rebeller sætter livet på spil mod undertrykkende ledere, og vilde hjerter sætter sig ind i beskidte biler og kører væk. Friheden dyrker ubeskyttet sex med fremmede mennesker, ryger cigaretter og adlyder ingen autoriteter. Almindeligvis.

Men det er en absolut anden frihed, vi møder i den amerikanske forsker Cass Sunsteins nye bog: On Freedom. Det er alt det kedelige, vi normalt ikke taler om, når vi taler om frihed, som Sunstein afdækker. Og derfor er det faktisk en interessant lille bog.

Et bedre liv?

»Får mennesker et bedre liv af at kunne vælge frit? Det mener mange,« konstaterer Sunstein i åbningen.

Og hans bog er ikke en polemik imod den antagelse. Han understreger, at folk skal have lov til at vælge deres egne veje i livet, hvis de ikke skader andre.

»Men hvad nu hvis de ikke ved, hvordan de skal finde deres vej? Hvad nu hvis de ikke har nogen anelse om det? For mange af os er det at kunne navigere et alvorligt problem – måske det største problem af alle.«

Cass R. Sunstein: ’On Freedom.’

Sunstein bruger adskillige eksempler på, hvad det vil sige at navigere:

Det kan være en ung mand, som er træt af sin overvægt og føler lede ved sine madvaner. Men det er for besværligt for ham at finde frem til den sunde mad, og han er i tvivl om, både hvad der er egentlig er sundt, og hvordan det skal tilberedes.

Det kan være en kvinde, som drikker for meget og er flov over sin personlige alkoholkultur. Men alligevel gentager hun sine lidt for hyppige og lidt for voldsomme beruselser. Og så bliver hun endnu mere led ved sig selv.

Eller det kan være et ungt par, som gerne vil have en ordentlig pensionsordning, så de er forsikrede til fremtiden. Men de har ikke selv indsigt til at overskue de mange forskellige tilbud, og de har ikke overskud til at undersøge markedet.

Det gælder for alle tre eksempler, at personerne er ude af stand til at bringe sig i den livssituation, som de gerne ville være i. De er i den forstand ufrie mennesker. Men de kan ikke vinde deres frihed ved at ryge cigaretter og køre tværs over Amerika.

Frihed er et fælles anliggende

Og Sunsteins holdning, som er både præmissen og konklusionen for bogen, er: De kan ikke klare det selv. Den måde, som vores offentlige institutioner, private markeder og fælles rum, er indrettet på, afgør for mange mennesker, om de kan navigere som frie mennesker.

Spørgsmålet er således, hvordan man indretter de sociale rum, så de ikke påtvinger folk en adfærd, de ikke ønsker, men så de samtidig heller ikke overlader folk til deres egen afmagt. Man skal således forestille sig samfundet som et terræn, hvor de sociale planlæggeres ansvar er at indrette det sådan, at borgerne kan navigere selv.

Sunstein er berømt for sammen med kollegaen Richard Thaler at have udviklet begrebet nudging, som handler om, hvordan man kan præge mennesker uden at undertrykke dem, og hvordan man gennem indretning af offentlige rum og udvikling af politik kan gøre det nemmere for borgerne at blive til de personer, som de gerne vil være, når de ser deres liv udefra.

Den positive udlægning af forestillingen om nudginger er, at det tager konsekvensen af den erkendelse, at frihed for den enkelte er et fælles anliggende. Det bliver et politisk ansvar at indrette verden, så det bliver lettere for den enkelte at modstå markedets fristelser med kortsigtede fornøjelser og destruktive forbrug.

Den negative udlægning er, at nudging risikerer at forfalde til et formynderi, hvor de uddannede klassers forestilling om den korrekte, sunde tilværelse påtvinges resten af befolkningen som det officielt gode liv.

Sunstein understreger den problematik, når han slår fast, at præmissen for nudging altid må være, at sociale planlæggere skal hjælpe med at realisere den enkeltes forestillinger om det gode liv, som vedkommende selv formulerer det.

Det mesterlige ved On Freedom er, at den fremstiller alle de trivielle, hverdagslige problematikker som stedet for en virkelig frihedskamp. Det er oplysende og opløftende – men også så opbyggeligt korrekt, at bogen giver læseren en utroligt lyst til at gøre noget dumt og stikke af i en stjålet bil.

Cass R. Sunstein: ’On Freedom.’ 125 sider. 12.95 dollar. Princeton University Press

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Samuel Grønlund
  • Lise Lotte Rahbek
  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
Samuel Grønlund, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Djævelen ligger som altid i detaljen; det underliggende og underbelyste, hvorom der intet skrives i epos.

Niels Duus Nielsen

Det lyder lidt som om Sunstein har skrevet en moderniseret udgave af Storinkvisitorens tale fra Brødrene Karamazov. Storinkvisitoren konkluderer, at mennesket ikke evner at være frit, og derfor må lade sig lede af Kirken, Sunsteins konklusion synes at være den samme, med den forskel, at nudging ikke er vejledning, men manipulation. Man vælger frit, om man vil lade sig vejlede.

Nudging er velegnet, når man skal have børn til at makke ret uden for meget ballade, men når vi taler om voksne mennesker, er det blot en form for formynderi. Det er en smuk tanke at ville hjælpe folk til at realisere sig selv, men der er nu engang ikke andre, der kan realisere sig selv, end mig (dig) selv.

At stikke af i en stjålen bil kan sagtens være en måde at realisere sig selv på, det er der ingen andre end Rune Lykkeberg, der kan afgøre, uanset hvad Storinkvisitoren siger.

Eva Schwanenflügel og Samuel Grønlund anbefalede denne kommentar