Læsetid: 3 min.

Den neoliberale drøm er blevet til et autoritært mareridt

Den autoritære antipolitik har legitimeret sig politisk. Ny essaysamling konfronterer den neoliberale fornuft som kilde til dens frihedsforståelse
23. marts 2019

De tre bidrag til essaysamlingen Authoritarianism: Three Inquiries in Critical Theory udspringer af samme dybe bekymring over den politiske udvikling, der på få år har legitimeret udgydelsen af højrepopulistiske og autoritære synspunkter fra parlamentspladser i både USA og Europa. De tre forfattere giver hver deres bud på, hvad der har gjort åbenlyst antidemokratiske bevægelser i stand til at kolonisere det politiske landskab.

Fælles for bidragyderne er, at de forankrer deres teoretiske udgangspunkt i den såkaldte Frankfurterskole og dens kritiske studier over de sociale patologier, som fremmede vækstbetingelserne for de autoritære bevægelser i det 20. århundredes Europa. Latente patologier, som de tre forfattere netop i dag ser materialiseret i nye former, men som endnu ikke har nået deres fulde potentiale.

’Authoritarianism: Three Inquiries in Critical Theory’: Wendy Brown.

I Wendy Browns åbningsessay, Neoliberalism’s Frankenstein: Authoritarian Freedom in Twenty-First Century ’Democracies’, uddybes den analyse af neoliberalismens udhuling af demokratiske værdier, som den amerikanske filosofiprofessor udfoldede i bogen Undoing the Demos fra 2015.

Hendes udgangspunkt er denne gang fremkomsten af den type frihed, der i dag besynges af åbenlyst autoritære bevægelser. En »autoritær frihed«, der med den ene hånd foregiver at være politisk, mens den anden hånd ihærdigt forsøger at aflive den konventionelle politiks processer og kompromiser. For at forstå denne friheds foruroligende succes med at konsolidere sig politisk må vi ifølge Brown først forstå det subjekt, der fødtes af den neoliberale fornuft.

Wendy Brown tager os derfor tilbage til 1930’ernes neoliberalistiske bevægelser, der delte opfattelsen, at den europæiske fascisme og sovjetiske totalitarisme kunne forbindes til tidens kollektivistiske og egalitære økonomiske strømninger. Også teoretisk udgjorde fællesskabet en problematisk størrelse for den neoliberale.

»Samfundet findes ganske enkelt ikke,« som den engelske tidligere premierminister Margaret Thatcher senere konstaterede.

Sloganet var inspireret af den neoliberale ledestjerne Friedrich Hayek, for hvem ’det sociale’ betegnede en ganske farlig forestilling. Han forstod den menneskelige frihed som friheden fra andres indblanding – ikke mindst statens. Dens realisering måtte derfor ske ved en indskrænkning af ’det politiske’ gennem en udvidelse af ’den personlige, beskyttede sfære’.

Nationalstaten

Vi tager ifølge Brown fejl, hvis vi reducerer betydningen af neoliberalismens projekt til dets bestræbelse på at udbrede markedsliggørelsen til stadigt større dele af samfundet. Udvidelsen af den personlige sfære har gradvist forstærket kravet til den menneskelige interaktion som på samme tid privat og ureguleret og derfor også beskyttet mod demokratiske normers tvang.

Dereguleringens opløsende kraft har ikke bare udhulet demokratiske værdier, men på sigt skabt et samfund, hvor det er blevet både mainstream og politisk legitimt at bekæmpe dem. Stik imod hvad neoliberale tænkere som Hayek oprindeligt forestillede sig.

Kendetegnende for vores tid er ifølge Brown, at knægtelsen af ’det sociale’ er blevet ophøjet til et nationalt anliggende. Den har fundet vej ind i samfundets bærende institutioner og givet politisk form til den uregulerede ’autoritære frihed’, der i virkeligheden dækker over frihed og nationalisme, frihed og protektionisme, frihed og traditionalistiske værdier.

Det er frihed inden for en stat, der skal agere konkurrencedygtig virksomhed, indgå good deals og tiltrække investorer og samtidig udgøre en topsikret matrikel, hvis ejer er i stand til at holde onde kræfter ude. I den autoritære friheds tidsalder forvaltes nationalstaten på denne måde gennem en rationalitet, der på samme tid tænker den som en virksomhed og som en patriarkalsk familie.

Den neoliberale rationalitet kan dog ikke i sig selv forklare den forurettedes eksplosive vrede, som Brown identificerer med tidens højrepopulistiske bevægelser. Hun inddrager filosoffen Nietzsche til at forklare, hvordan tab af overherredømme i den neoliberale nihilismes tidsalder giver licens til aggressionsdrifter, som ikke engang forsøger at skjule, at de er drifter. Analysen tilføres Frankfurter-tænkeren Marcuses betragtninger over det neoliberale forbrugersamfunds repressive desublimering af sine borgere til impulsstyrede og moralsk indifferente forbrugere.

Helt i Frankfurterskolens ånd prioriterer bogens to andre essay også samtidsdiagnosen over det positive projekt. Der gives ingen quickfixes, men derimod nyt liv til tanker, der kan gøre dig klogere på en bekymrende politisk virkelighed.

’Authoritarianism: Three Inquiries in Critical Theory’: Wendy Brown. Trios, 160 s., udg. d. 8.11.18.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Alvin Jensen
  • Curt Sørensen
  • Jakob Trägårdh
  • Steffen Gliese
  • Eva Schwanenflügel
Ejvind Larsen, Alvin Jensen, Curt Sørensen, Jakob Trägårdh, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det her er så ikke den store nyhed. I det mindste ikke, hvis man husker, Chile i årene efter kuppet i 1973.

Landet blev et kæmpestort laboratorium for Milton Friedmans, Hayek og Ayn Rands disciple...og omkostningerne kender vi vist alle.

Brian Nocis Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen, Alvin Jensen, Torben Skov, Curt Sørensen, Gert Romme, Steffen Gliese, Per Torbensen, Steen Sohn, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Hvad betyder denne sætning:

"Analysen tilføres Frankfurter-tænkeren Marcuses betragtninger over det neoliberale forbrugersamfunds repressive desublimering af sine borgere til impulsstyrede og moralsk indifferente forbrugere."

Hiroshi Alejandro Arevalo Hemmi

@Henrik Brøndum.

Måske leverer Herbert Marcuse et svar på dit spørgsmål. Han er vist ophavsmand til det tankevækkende begreb “repressiv desublimering”.

Ejvind Larsen, Mihail Larsen, Alvin Jensen og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Lone G. Anderberg

Jeg læser det hen i retning af, at hvor vi "almindeligvis" er i stand til at omsætte, filtrere eller sublimere vores umiddelbare drifter og impulser til højere ordens agens og moral, har markedskræfternes individualiserede og individualiserende konkurrencementalitet, forledt os udi at der er "frit slag for enhver" til at udtrykke og handle, som det ses i mange facebook-tråde, eller fx. hos Trump, uforvaltede reaktioner; at det er alles kamp mod alle og overlevelse er for den stærkeste. Dette er undertrykkende, fortættende og lammende i forhold til ja, en masse ting: "det sociale", demokratiet, lighed...?

Ejvind Larsen, Alvin Jensen og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Lone G. Anderberg

Jeg læser det hen i retning af, at hvor vi "almindeligvis" er i stand til at omsætte, filtrere eller sublimere vores umiddelbare drifter og impulser til højere ordens agens og moral, har markedskræfternes individualiserede og individualiserende konkurrencementalitet, forledt os udi at der er "frit slag for enhver" til at udtrykke og handle, som det ses i mange facebook-tråde, eller fx. hos Trump, uforvaltede reaktioner; at det er alles kamp mod alle og overlevelse er for den stærkeste. Dette er undertrykkende, fortættende og lammende i forhold til ja, en masse ting: "det sociale", demokratiet, lighed...?

Martin Sørensen

Hele euroens opbygning er et neoliberalt projekt. ja hele EU´s arkitektur, er neo liberalisme 101.

En stat må ikke være en stat overfor sine borgere, men gerne være stat over for selskaberne, dette er essensen i neo liberalismen. staten skal levere hård konkurrence stat overfor alle samfunds borgere, og kærlig socialestat overfor alle store virksomheder som fungere i staten. derfor ser vi QE programmer som opkøber opligationer og aksier på akisemarkderne, med kurser der går helt amok på børserne, kunstigt lave minusrenter.

Derfor udvikler den neo liberale stat sig til kæmpestaten uden hjerte og hjerne, for når virksomhederne skal services og nurses. på bekostning af borgerne, oplever vi pardoxet, at den neo liberale stat vokser og vokser og bliver til et kæmpe burokrati, som vi ser det i eu og i den neo liberale danske stat, hvor vi idag har mere fokus på at måle på den velfærd som ikke leveres, end på at faktisk levere velfærden. i den neo liberale stat er vi ikke alle lige, nej vi oplever, det grotæske, nærmest, fuldkommene neo liberale spejlbilled, af det kommunistiske samfund, hvor som George Orwels skrev i animal farm, at "alle dyr er lige mens nogle dyr er mere lige end andre"

Den neo liberale stat, er ganske enkelt lige så fundementalistisk som komunismens total stat var det. hele ideen i euroen, er vandid på steroider, hvor man sætter svage sydeuropæiske lande sammen med stærke nord europæiske. og nu fjerner disse landes mulighed for at kunne være en stat, overfor sine egne borgere, hvilket har resultet i samfund der er totalt kolapset.

Vores samfund i nord, oplever kæmpe bobler, skabt i jordrente gevinster som der er blevet, motoren der driver kæmpestaten uden hjerte og hjerne derfor går vi fra den ene ekstreme højkonjektur, til dybe mørke kriser hvor kriserne bliver længere og mørkere og, opturenene kortere og mere hektiske. mens syd europa nu har mere eller mindre permanent krise hvilket så er ende resulratet i den neo liberale stat. hvor bankerne, belåner, friværdierne, og skaber casino økonomiske, realiteter mens vi alle straffes for vores flid og kløgt.

problemet er som i kommunismen med sin planøkonomi et core issue, problem det faktum at man i den neo liberale verdens opfattelse ikke forstår økonomien som jord arbejde og kapital men forstår verden som arbejde og kapital. skabes problemet. i kernen i neo liberalismen, det faktum at en stat ikke må ha lov til at agere som stat, for sine borgere, og skabe samfundets penge, gældfrit, skaber kerne problemet når jordrenten nu bliver motoren der driver det neo liberale samfund. derfor lukker butikkerne på strøget som følge af forhøje husleje udgifter,
https://www.tv2lorry.dk/artikel/mange-tomme-butikker-paa-stroeget?fbclid...

den neo liberale stat støtter, at pengene kan flyttes rund globalt og ødelægge lokalsamfund, totalt. for den neo liberale stats grundlag er at være virksomhedernes stat og ikke borgerens stat. Derfor bliver vi som borgere jagtet vildt hvis vi bliver arbejdsløse. ja vi må konkurrere imod os selv og vores egen gratis arbejdskraft. i "jobprøvning". eller zero hour kontrakter som man ser det i udlandet, hvor vi tvinges til at skulle, arbejde i jobs uden social sikkerhed, til en sulteløn, her rammer konkurancestaten hårdt og precist, da vi borgere i den neo liberale stat er set slet og ret som slaver. hvis vi ikke kan forsørge os selv kun hvis du kan forsørge dig selv, har du værdi som mendeske i den totalitære neoliberale kæmpestat, uden hjerte og hjerne. mens vi som individer tvinges til at konkurrer imod os selv og vores egen gratis arbejdskraft.

den neo liberale stat, skaber som henry george beskriver det i fremskridt og fattigdom vores civilisations fald.

They are men of power, whose favor the ambitious must court, and whose vengeance they must avoid. Who are these men? The wise, the learned, the good? No. They are gamblers, fighters, or worse. Men who have made a trade of controlling votes, and buying and selling
offices and legislation. Through these men, rich corporations and powerful financial interests pack the Senate and the courts with their lackeys. In many places today, a Washington, a Franklin, or a Jefferson could not even get into the state legislature. Their very character would
be an insurmountable disqualification""

Neo liberalismen truer vores eksistens, kort og godt, den truer hele vores samfunds fundement, for når en stat ikke må være stat for sine borgere men skal agere, værtøj for selvskaberne, ja så har vi den totalitære facistiske stat som realitet, i et social darwinistisk helvede for hvad er neo liberalismen jo det er blot endnu et vildskud på den socaildarwinistiske stamme socialdarwinismen blev plantet af thomas malthuss vanvid. mens jeg som georgist, fundementalt mener at ingen har ret til at tage vores fælles egndom som er jorden resurse uden man kompensere os alle. for vi er alle skabt med hænder som kan give os føde, til vores mund, derfor er hele ideen som der ligger dybt forankret i social darwinismen om at vi er overbefolket hvilket også ligger i et neo liberalt dogme, med konkurancestaten, vores demokrati er truet af denne totalitære idologi, som der gør vores folkevalgte til virksomhederens håndlagere, og vores fælles samfund staten til virksomhederens værktøj til vores undertrykkelse. mens den levere totalt tyrani overfor alle der ikke kan klare sig selv i et samfund, der er i kapløb mod bunden.

Martin sørensen medlem af retsforbundes landsledelse.