Læsetid: 3 min.

Borgerkrigen som grænsefænomen

Filosofistjernen Giorgio Agamben udfolder borgerkrigen som paradigmet for politik i Vesten. Man kunne have ønsket sig større begrebslig præcision, hvis denne forestilling virkelig skulle have været overbevisende
20. april 2019

Italienske Giorgio Agamben er noget så sjældent som en filosofisk superstjerne. Hvad end man måtte mene om hans bevidst polemiske arbejde, er det et faktum, at han inden for humanvidenskaberne er blevet en uomgængelig forfatter i løbet af de seneste 25 år.

Som kronen på sin omsiggribende produktion udkom sidste år i italiensk version det samlede Homo Sacer-projekt, der består af hele ni bøger. Et projekt, der forsøger en gentænkning af hele den vestlige politiske historie. Det er i denne forbindelse, at værket Stasis netop er udkommet i en ny, udvidet udgave.

Her forsøger Agamben at lægge grunden for en forståelse af ’borgerkrigen’ (fra græsk, stasis), som han mener, man har haft en tendens til at overse inden for den politiske teori. Denne gentænkning forløber gennem tre dele: den første om antikkens Grækenland, den anden om Thomas Hobbes og til slut om Carl Schmitt.

Agambens idé er, at borgerkrigen i virkeligheden udgør et fænomen, der antager forskellige former i løbet af den vestlige historie, og det selv om den politiske virkelighed gennem denne historie har ændret sig radikalt.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu