Læsetid: 3 min.

Af fiktion lader vi os villigt vildlede

Den schweiziske litteraturprofessor Thomas Strässle er dykket ned i gråzonerne mellem fiktion, falskneri og sandhed i et forsøg på at afklare begreber, der i en fake news-tidsalder også har åbenlys politisk relevans
»Alt, hvad der står i denne bog, er løgn og forbandet digt. Ikke én af personerne har den ringeste lighed med deres levende forbilleder,« skrev Klaus Rifbjerg i Marts 1970.

»Alt, hvad der står i denne bog, er løgn og forbandet digt. Ikke én af personerne har den ringeste lighed med deres levende forbilleder,« skrev Klaus Rifbjerg i Marts 1970.

Sofie Amalie Klougart

20. april 2019

»Alt, hvad der står i denne bog, er løgn og forbandet digt. Ikke én af personerne har den ringeste lighed med deres levende forbilleder.«

Sådan skriver Klaus Rifbjerg i Marts 1970, der i sin tid vakte opsigt. Især fordi man i romanen kunne læse om en prinsesse Margrethe, der var sin mand, prins Henrik, utro med en svensk statsminister, der hed Olof Palme.

»Løgn og forbandet digt« er så at sige temaet for Fake und Fiktion skrevet af Thomas Strässle, en 47-årig schweizisk litteraturprofessor.

Hans essay er litteraturkritisk og politisk interessant. Især  i en tid, hvor falske nyheder florerer i alternative virkeligheders ekkokamre, og hvor USA’s præsident snart vil have fremsat 10.000 løgnagtige påstande (ifølge Washington Posts dagligt opdaterede database).

Digtere siger heller ikke sandheden, men de lyver på andre måder. Hvad de fortæller os, lader sig ikke forene med det, vi forstår ved sandhed. Det er deres natur og forpligtelse at fabulere.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Marianne Ljungberg

Biblen. Påskedag. Hvor kommer den fra? Fiction, faktion, begge dele, en slags fortælling er den i hvert fald.

Journalistik kender begrebet: Er der en historie jeg kan skrive nu og kommer på i morgen.

Det eneste vi behøver at vide, er at vi skal altid spørge, før vi forventer et svar.

Henrik Ljungberg