Læsetid: 6 min.

Ny udstilling i Stasis berygtede fængsel i Berlin minder os om, hvor evigt aktuel overvågningsdebatten er

Tysk fængselsmuseum åbner vellykket årsudstilling om Stasi i Berlin. Med moderne teknologi og aktiv inddragelse af gæsterne formår udstillingen samtidig at minde om, hvor evigt aktuel overvågningsdebatten er – uden at drage opstyltede analogier fra Stasi til i dag
Stasi-udstillingens omdrejningspunkt er et aflangt og mørklagt rum. På gulvet og op ad væggene er der tegnet et kæmpe kort over Berlin før Murens fald. Grænsen mellem Øst og Vest er tydeligt markeret, og sensorer i en iPad opfanger forskellige steder på bykortet, som man kan trykke på og herigennem finde ud af, hvad Stasi engang foretog sig lige præcis dér.

Stasi-udstillingens omdrejningspunkt er et aflangt og mørklagt rum. På gulvet og op ad væggene er der tegnet et kæmpe kort over Berlin før Murens fald. Grænsen mellem Øst og Vest er tydeligt markeret, og sensorer i en iPad opfanger forskellige steder på bykortet, som man kan trykke på og herigennem finde ud af, hvad Stasi engang foretog sig lige præcis dér.

Felipe Trueba

20. april 2019

Berlinerbydelen Lichtenberg er ikke blevet ordentlig hip endnu. Hele det smarte klientel af tophuer og opsmøgede bukseben er forduftet undervejs på sporvognsturen herud. Her er ingen projektbørn i dyre klapvogne og ingen prominerende par i underspillet designertøj.

I stedet stiger jeg ud til en broget flok tyrkiske børn, som leger højlydt på gaden, og en stor, muskelpumpet mand med tatoveringer i hele klør fem, der lige har parkeret sin matsorte Porsche.

Jeg er på vej til Gedenkstätte Berlin-Hohenschönhausen, mindemuseet for den østtyske efterretningstjenestes berygtede fængsel, som netop har åbnet en særudstilling under titlen »Stasi i Berlin – Overvågning og repression i Øst og Vest«.

Engang holdt Stasi til i disse bygninger, og hele området omkring fængslet var blot en hvid plet på bykortet. Sperrgebiet kaldte man det – det afspærrede område.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Bjarne Andersen
  • Espen Bøgh
  • Eva Schwanenflügel
Anne-Marie Krogsbøll, Bjarne Andersen, Espen Bøgh og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Karen Nygård

Udstillingen lyder spændende og netop uhyggeligt relevant i vore dage.
Hvornår slutter den og hvor præcist er den?

Anne Mette Jørgensen

Jeg var der for ca. 10 år siden - rædselsfuldt.
En tidligere fange viste rundt. Tredje og absolut sidste bytur i Berlin.
Torturfængslet ligger et godt stykke uden for centrum.
Tanken om at pæne mænd i lodenfrakker går rundt i byen er vederstyggelig.
Cellerne var så fugtige, at kvindernes hår var smurt ind i svamp. Hvis man kan tåle det, så besøg stedet. Mit gamle tyskerhad, som jeg ellers havde pakket væk blev aktiveret.
Det er ikke rigtigt at stedet først opstod i 50erne. Det blev allerede kort efter krigen brugt af Sovjet og herefter overtaget af stasi.
Rundt om fængslet ligger små bungalows, som de ansatte boede i. De have pæne børn der legede pæne lege. Flere af dem bor der endnu. Herved adskiller de sig ikke fra Nazi. Føj!

Anne-Marie Krogsbøll og Søren Ferling anbefalede denne kommentar

1. "klør fem" henviser til hånden, og det lyder lidt sært at have "tatoveringer i hele hånden", så måske du mener "femøren"? Han havde været let at overvåge med datidens teknologi ...
2. Din telefon har en GPS-modtager, ikke en sender. Den moderne overvågning benytter sig, som du jo forstår, af den. Oplysningerne sendes til de overvågende kapitalister gennem radiosignaler, men ikke til sattelitter ;)
Lighederne mellem facebook og stasi er faktisk ganske mange. Familie, venner, bekendte og andre kontakter angiver f.eks. villigt hinanden også på facebook (ved at tagge, like og dele), og formålet med overvågningen er uklar.

Kære Information:

CITAT" uden at drage opstyltede analogier fra Stasi til i dag " CITAT slut.

Her vil og tør jeg godt drage parraleller til den danske overvågning, hvor embedsmænd arbejder politisk for at få fri adgang til borgernes hjem, uden dommerkendelse.

Afhøring af borgernes naboer, uden borgerens viden og dommerkendelse.

Kommunalt brug af falske Facebook-profiler for at snage i borgernes private rum.

Og mange andre eksempler på, at den danske overvågning, er gået for vidt og langt over stregen, uden at een eneste politiker har reageret højlydt, tværtimod.

Triste og vrede hilsner

Anne-Marie Krogsbøll, Carsten Wienholtz, Bjarne Andersen, Birte Pedersen, Ebbe Overbye og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Det uhyggelige fængsel i Lichtenberg ved Prenzlauer Berg var faktisk hovedkvarter for STASI. Men STASI havde også andre og mere uhyggelige anstalter i Berlin, hvor man anbragte dem, som samfundet skulle beskyttes mod.

Men det mest uhyggelige, Berlins Spandau-fængsel, findes ikke mere. Men vi kendte en person, der var anbragt der som 16-årig i en periode i 1954. Han har senere modtaget Tysklands fineste udmærkelse af Kansler Kohl for det, var sad inde for. Desværre lever han ikke mere.

Men under nazi-tiden blev kælderen under Spandau-fængslet benyttet til socialdemokrater og kommunister, som nazisterne i øvrigt ikke kunne kende forskel på. Dem man kunne få fat i, blev anbragt stående på tå ovenpå en stor træklods og med en super-tynd pianostreng om halsen, som var bundet op i vandrør i loftet. Der blev de efterladt uden at låse dørene, og så kiggede man til dem en gang om dagen

Normalt besluttede de selv, hvornår det terminale tidspunkt skulle finde sted. For når de ikke mere kunne holde til at stå på tå, skar pianostrengen sig langsomt men sikkert igennem halsen. Derfor var det også bedst, hvis de selv havde mod til at sparke træklodsen under fødderne væk. Men for dem der jamrede, var løsningen meget hurtigere, for så sparkede personalet klodsen væk.