Læsetid: 7 min.

Filosofi: Det er ikke udtryk for dannelse at foragte drømmen om lykke

Drømmen om lykke er ikke et snedigt optimeringsredskab i konkurrencestatens tjeneste. Og man kan godt arbejde aktivt for at opnå lykke uden at være et underlødigt menneske eller et offer for sit eget selvbedrag, hedder det i ny bog
I Søren Harnow Klausen nye bog, ’På sporet af din lykke – Guide til det gode liv’, argumenteres der for, at man kan arbejde aktivt på at opnå lykke, uden at man bliver offer for sit eget selvbedrag. 

I Søren Harnow Klausen nye bog, ’På sporet af din lykke – Guide til det gode liv’, argumenteres der for, at man kan arbejde aktivt på at opnå lykke, uden at man bliver offer for sit eget selvbedrag. 

Lars K. Mikkelsen

25. maj 2019

I en aktuel reklame for Telia drøner en gammel biker løs ude i ørkenen, men bliver hurtigt overhalet af en fjollet grinende familie. De kører på en Segway, den dummeste og mest vulgære transportform. Derefter bliver den hårde gut overhalet af pensionister, børn og til sidst klovne. Den ene gruppe mere lykkelig end den anden.

Pointen er, at han slet ikke kørte så stærkt, som han og vi troede. Han følte sig fri, vild og farlig, men rullede nok med 50 km/t. Den gamle biker var lykkelig, lige til han blev ramt af markedets realiteter og var tvunget til at indse, at for igen at blive lykkelig måtte han have en højere nethastighed. Fart er relativ og det er lykken desværre også.

Telias reklame viser tydeligt, at lykken er et ’positionsgode’, dvs. at internethastighed eller en frisk garderobe forvitrer over tid. Begrebet ’positionsgode’ kan man finde i Søren Harnow Klausens På sporet af din lykke – Guide til det gode liv.

Klausen er til daglig professor i filosofi på Syddansk Universitet og har i sin nyeste bog forsøgt at formulere en bred lykkefilosofi. Bred fordi han mindre er interesseret i lykkens springende punkt, og mere i lykkens mange kilder.

Dunder til de dannede blandt dens foragtere

Telias reklame gør selvfølgelig også grin med en bestemt lykkekliché, nemlig bikeren, der med et born free på ryggen kører ud i friheden. Hvorfor kan småborgerlige familier med dårlig tøjsmag ikke være lige så frie? Pointen er svær at modtage uden en grimasse. Der findes en udbredt mistanke i dag om, at lykken ikke er alt, hvad den er opreklameret til at være.

På sporet af din lykke er anerledes. Den rummer en tiltro, til at man kan lære sig selb bedre at kende, at man kan blive klogere på, hvordan verden fungerer, og derfor kan man gøre noget for sin egen lykker.

Søren Harnow Klausen: ’På sporet af din lykke – Guide til det gode liv’.

Man komme ’på sporet af sin lykke’, som bogen hedder. Og den tanke er ikke en selvfølge. Der findes masser af teorier om mennesker og verden, der siger, at vi systematisk misforstår os selv, systematisk fejltolker verden og derfor går fejl i ’lykkeprojekter’ – ja, at de er med til at gøre os vulgære, smålige, amoralske i vores selvoptagethed.

Klausen er ikke bange for at lange ud. Når lykkeforagterne skal identificeres så er det f.eks. den slovenske filosof Slavoj Žižek, der har svært ved at se lykken som andet end kapitalismens superfetich.

Det er også Svend Brinkmann, der ret konsekvent tænker lykken som et gedulgt optimeringsredskab i konkurrencestatens tjeneste.

Over for disse lykkeforagtere gør bogen os alle en stor tjeneste ved at indføre et bestemt temperament i tacklingen af lykken: Man kan arbejde seriøst på den uden at være en underlødig person. Man lider heller ikke nødvendigvis af selvbedrag.

Lykkens genvordigheder

Selvbedraget er dog en mulighed i omgangen med lykken. Eller selvmisforståelsen er det måske nærmere. Et godt eksempel fra bogen er Jens Otto Krag, en af de dygtigste og mest succesrige statsministre i nyere dansk politik. Krag nød politisk succes, social højstatus, var feteret og generelt virkelig god til at være i toppolitik. Og så er der alligevel meget der peger på, at han ikke var lykkelig, at han ville noget andet, noget mere kunstnerisk, og at han så ned på det politiske liv. De forsøg, han gjorde på at skrive skønlitterært, blev desværre ikke godt modtaget. Han var en politisk succes, men en litterær fiasko.

Som Klausen opsamler det, så led Jens Otto Krag måske af en fornemmelse af ikke at være på den rette hylde. At der livet igennem bestod et misforhold mellem talenter, succes og selvforståelsen.

Lykke er muligvis til at udpege i serier af relationer og oplevelser, men er ulykkeligt nok også dybt prægede af vores selvforståelse. Og os selv forstår vi aldrig fuldt ud og sjældent så godt, som vi kunne have brug for. Måske kendte Jens Otto Krag sig selv for dårligt? Han var den begavede statsmand, men insisterede på også at være den uformående forfatter.

Enhver er måske ikke sin egen lykkes smed, men så i det mindste sin egen lykkes kender. Det bør man tage alvorligt.

Lykkeforagternes største indvending mod at stræbe efter lykke er dog, at den alt for let bliver selvisk eller decideret umoralsk. Det er dog, som Klausen stille påpeger, vanskeligt at danne sig et begreb om, hvordan andre kan blive lykkelige, hvis ikke man har et førstehåndskendskab til lykken. At kende sig selv er også at kunne være noget for andre.

På det her punkt er bogen virkelig god. Jeg har selv en tendens til at se ned på lykken som billigt juks. Der findes i filosofien en tradition for at skelne hårdt mellem at stræbe efter lykke og værdighed. Det bidrager til fornemmelsen af et nulsumsspil, hvor det at opnå lykke eller bare tilfredshed altid indebærer et lurvet kompromis med ens moralske integritet: jeg vil gerne bo i et stort hus, det gør mig lykkelig, men til gengæld må jeg producere lurvede realityprogrammer.

Bogen her var med til at bringe mig i tvivl om, hvorvidt det overhovedet er den rigtige måde at gribe sagen an på. Og så bliver det jo ikke meget bedre: en bog, som får mig til at tvivle på måden jeg tænker om mit eget liv.

Usnobbet lykke

Datingprofiler afslører en ubehagelig sandhed om lykken. Det sted, hvor folk skal forestille at have mest på spil, hvor tosomhedens fremtid skal afgøres, er folks forhåbninger til lykken så ordinære, at det ikke er til at holde ud. Datingprofiler er døden sat på annonceform: ærlighed, fortrolighed, gåture, rejser, lange samtaler.

Søren Harnow Klausen viser sig bogen i gennem som advokat for lykkens trivialiteter. Som han siger, må vi »efter alt at dømme acceptere, at vi ikke er så interessante, kreative og forskelligartede, når det kommer til, hvad vi ønsker, og hvad der faktisk er godt for os«.

Og han er en glimrende advokat. Klausen er aldeles usnobbet og opfordrer tit til, at man ikke rynker på næsen ad de andres præferencer. Hans eksempelverden er ikke altid glamourøs og dækker både Stig Tøfting og kronprins Frederik. Han er ikke for god til Fifty Shades of Grey eller Femina og udstiller gerne sine egne stokkonservative børn eller sin glæde, når Bayern München taber. Han forsvarer gerne et liv, der ofte bliver bedømt som billigt, statusængsteligt eller selvoptaget.

Bogen er ikke bange for det ordinære. Der er en stor sympati for hverdagen og det lille liv, det ’felt’, som på mest naturlig vis er lykkens domæne. Og det er en stor fordel. Det giver en meget realistisk teori om lykken, fordi den er så hverdagslig. Sex fylder en del, og det er kun rimeligt. Det er, som de fleste ved, et af de områder, hvor lykke og ulykke fordeles.

Og, der er en forskel her. Mange filosoffer har gerne villet sige noget om de basale ting i livet, f.eks. sex og mad, men har haft svært ved at sige noget træffende uden samtidig at skulle ophøje det, som om man var bange for at tale om det basale i livet som ordinært. Det er lidt af en kunst at kunne favne det ordinære uden at føle, at der skal vælges mellem ophøjelse eller tarveliggørelse.

Hjælp til selvhjælp

Søren Harnow Klausen har skrevet en god bog om lykken. Der er dog et moment ved den, som jeg ikke helt ved, hvordan jeg skal taksere. Det er nemlig en ’guide til det gode liv’. Det giver mening, al den stund at meget filosofi kan siges at stræbe efter at være det. Den opleves bare ikke altid særligt hjælpsom eller guidende.

Som guide betragtet er bogen meget grundig. Den minder mig om en grundbog. Blot findes der ikke noget fag til den. Og grundbøger indstifter en særlig stil, »universalitetens andægtighed« eller »tonløs symfonisk«. Klausen tryller ikke en videre poetisk version af lykken frem, dertil er bogen for velovervejet og snusfornuftig. Og derfor er den heller ikke så animerende, mobiliserende eller vækkende.

Selvhjælpsbøgers store appel er at gøre en sætning klar:

»Du må ændre dit liv.«

Men det sker ikke her. Bogen er mere en kortlægning af et stort apparat end en anvisning på, hvordan jeg får apparatet til at virke for mig. Det er i grunden rart, og det bliver til en selvhjælpsbog, jeg kan lide, men jeg tænker også, det må dele vandene.

Klausen stræber hele tiden efter at være sprogligt præcis. Han spørger til, hvad det er, vi kalder lykke, velbefindende, trivsel, velfærd osv. Det er filosofiens teknik. Vi kommer videre ved at indføre sondringer. Det kan blive lidt trættende med de mange »nogle mener ...«, »andre mener ...«, for det afklarer måske ikke så meget, som det opløser et problem i nye problemer. På den måde er Klausens pointer ikke altid lige psykologisk tilfredsstillende på den måde som så meget andet i vores liv er tilfredsstillende, nemlig ved at være en oplevelse.

Søren Harnow Klausen: ’På sporet af din lykke – Guide til det gode liv’. 248 sider. 249 kr. Akademisk Forlag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Erik Riis
  • Niels Duus Nielsen
  • Steffen Gliese
Poul Erik Riis, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
"Klausen stræber hele tiden efter at være sprogligt præcis. Han spørger til, hvad det er, vi kalder lykke, velbefindende, trivsel, velfærd osv."

Hvorfor skal det kommenteres som negativt, når nu en filosof, der er uddannet og ansat på universitetet, skriver en bog om et væsentligt emne?

Emnet er på mange måder grebet an på den traditionelle måde inden for den filosofiske tradition om dette emne i nyere tid, og betragtet ud fra det perspektiv må bogen vel også være en fagfilosofisk bog, selv om den kan ses som et bidrag til mere end det.

Tilsvarende må det vel være en fordel ved værket, at det er "velovervejet og snusfornuftigt" og ikke "animerende, mobiliserende og vækkende".

Til gengæld har anmeldelsen tendenser til det refererende, "snakkende" og populistiske i tilgangen til værket. Hvad med i stedet f.eks. at give en klar fremstilling af princippet i værkets opbygning? Hvad med en redegørelse for den ideologiske position, det perspektiv eller det "blik", som Ole Thyssen ville have formuleret det, som problemstillingen er belyst ud?

Til læsere, der er interesseret i også at få belyst problemstillingen ud fra et andet perspektiv, kan fremhæves Mogens Pahuus: "Det gode liv. Indføring i livsfilosofi" (1998).
https://www.information.dk/1998/09/lykkens-brogede-mellemvej

Eller Niels Thomassens "Betragtninger over lykke" (1971), der også blev til en serie foredrag i radioen dengang. Af senere værker af Thomassen, der især fremhæver lykke i forhold til (eller til dels som modsætning til) frihed, kan fremhæves "Frihedens fallit. Træk af en samtidsdiagnose" (2014).
https://www.information.dk/moti/anmeldelse/2015/02/egokulturen-hersker-s...

Allan Madsen, Trond Meiring, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er jo den oprindeligste opgave for filosofi at forholde sig til den menneskelige stræben efter lykke.
Det er stort set, hvad Sokrates hos Platon ud fra mange fænomener fabler om.

Allan Madsen

Sproglig præcision, begrebs definition, er en mangel vare i tidens debat og udgivelser om alt fra selvhjælp til biografier og "historiske" opsamlinger.
Det er beundringsværdigt at nogle, Klausen, forsøger og gør sig umage.

Niels Duus Nielsen, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Sorrig og glæde de vandre til hobe
Lykke ulykke de gange på rad (kingo)

... begreber, der er hinandens modsætning, og hvor det er svært at forestille sig een af dem som en permanent tilstand.

Heldigvis er det heller ikke den eneste løsning. Tilværelsen er for de fleste et magisk mysterium, men det er dog muligt at blive klogere, at blive mere oplyste og at finde en modus, som fungerer.

Alt er forbundet og interagerer konstant, og vi er derfor medansvarlige for skabelsen.

Randi Christiansen

Hvis man studerer skabelsens eso-og eksoteriske dynamikker, vil lovmæssighederne afdækkes, og man vil kunne manøvrere mere bevidst. Hvilket naturligvis er en fordel.

Og netop, som allan nævner, et definitionsspørgsmål - og altid interessant, når man beskæftiger sig med begrebsdefinering, at gå til etymologien. Her fra ordnet : "nedertysk lucke, gelucke 'skæbne, lod, lykke".

Kan man så lave en overordnet lykke definition eller, som i bhutan, have et lykkeindeks med i bnp?

Eksoterisk kan vi tale om at grundlæggende behov - føde, klæder, bolig og personlig frihed med ansvar for biotopen og fællesskabet, for miljø-og socioøkonomien - må være permakulturelt tilgodeset. Uden mad og drikke, duer helten ikke. Når dette er tilfældet, kan den enkelte forfølge sin esoteriske udviklingsvej.