Læsetid: 7 min.

Filosofi: Det er ikke udtryk for dannelse at foragte drømmen om lykke

Drømmen om lykke er ikke et snedigt optimeringsredskab i konkurrencestatens tjeneste. Og man kan godt arbejde aktivt for at opnå lykke uden at være et underlødigt menneske eller et offer for sit eget selvbedrag, hedder det i ny bog
I Søren Harnow Klausen nye bog, ’På sporet af din lykke – Guide til det gode liv’, argumenteres der for, at man kan arbejde aktivt på at opnå lykke, uden at man bliver offer for sit eget selvbedrag. 

I Søren Harnow Klausen nye bog, ’På sporet af din lykke – Guide til det gode liv’, argumenteres der for, at man kan arbejde aktivt på at opnå lykke, uden at man bliver offer for sit eget selvbedrag. 

Lars K. Mikkelsen

25. maj 2019

I en aktuel reklame for Telia drøner en gammel biker løs ude i ørkenen, men bliver hurtigt overhalet af en fjollet grinende familie. De kører på en Segway, den dummeste og mest vulgære transportform. Derefter bliver den hårde gut overhalet af pensionister, børn og til sidst klovne. Den ene gruppe mere lykkelig end den anden.

Pointen er, at han slet ikke kørte så stærkt, som han og vi troede. Han følte sig fri, vild og farlig, men rullede nok med 50 km/t. Den gamle biker var lykkelig, lige til han blev ramt af markedets realiteter og var tvunget til at indse, at for igen at blive lykkelig måtte han have en højere nethastighed. Fart er relativ og det er lykken desværre også.

Telias reklame viser tydeligt, at lykken er et ’positionsgode’, dvs. at internethastighed eller en frisk garderobe forvitrer over tid. Begrebet ’positionsgode’ kan man finde i Søren Harnow Klausens På sporet af din lykke – Guide til det gode liv.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Steffen Gliese
Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
"Klausen stræber hele tiden efter at være sprogligt præcis. Han spørger til, hvad det er, vi kalder lykke, velbefindende, trivsel, velfærd osv."

Hvorfor skal det kommenteres som negativt, når nu en filosof, der er uddannet og ansat på universitetet, skriver en bog om et væsentligt emne?

Emnet er på mange måder grebet an på den traditionelle måde inden for den filosofiske tradition om dette emne i nyere tid, og betragtet ud fra det perspektiv må bogen vel også være en fagfilosofisk bog, selv om den kan ses som et bidrag til mere end det.

Tilsvarende må det vel være en fordel ved værket, at det er "velovervejet og snusfornuftigt" og ikke "animerende, mobiliserende og vækkende".

Til gengæld har anmeldelsen tendenser til det refererende, "snakkende" og populistiske i tilgangen til værket. Hvad med i stedet f.eks. at give en klar fremstilling af princippet i værkets opbygning? Hvad med en redegørelse for den ideologiske position, det perspektiv eller det "blik", som Ole Thyssen ville have formuleret det, som problemstillingen er belyst ud?

Til læsere, der er interesseret i også at få belyst problemstillingen ud fra et andet perspektiv, kan fremhæves Mogens Pahuus: "Det gode liv. Indføring i livsfilosofi" (1998).
https://www.information.dk/1998/09/lykkens-brogede-mellemvej

Eller Niels Thomassens "Betragtninger over lykke" (1971), der også blev til en serie foredrag i radioen dengang. Af senere værker af Thomassen, der især fremhæver lykke i forhold til (eller til dels som modsætning til) frihed, kan fremhæves "Frihedens fallit. Træk af en samtidsdiagnose" (2014).
https://www.information.dk/moti/anmeldelse/2015/02/egokulturen-hersker-s...

Allan Madsen, Trond Meiring, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er jo den oprindeligste opgave for filosofi at forholde sig til den menneskelige stræben efter lykke.
Det er stort set, hvad Sokrates hos Platon ud fra mange fænomener fabler om.

Allan Madsen

Sproglig præcision, begrebs definition, er en mangel vare i tidens debat og udgivelser om alt fra selvhjælp til biografier og "historiske" opsamlinger.
Det er beundringsværdigt at nogle, Klausen, forsøger og gør sig umage.

Niels Duus Nielsen, Trond Meiring, Karsten Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Sorrig og glæde de vandre til hobe
Lykke ulykke de gange på rad (kingo)

... begreber, der er hinandens modsætning, og hvor det er svært at forestille sig een af dem som en permanent tilstand.

Heldigvis er det heller ikke den eneste løsning. Tilværelsen er for de fleste et magisk mysterium, men det er dog muligt at blive klogere, at blive mere oplyste og at finde en modus, som fungerer.

Alt er forbundet og interagerer konstant, og vi er derfor medansvarlige for skabelsen.

Randi Christiansen

Hvis man studerer skabelsens eso-og eksoteriske dynamikker, vil lovmæssighederne afdækkes, og man vil kunne manøvrere mere bevidst. Hvilket naturligvis er en fordel.

Og netop, som allan nævner, et definitionsspørgsmål - og altid interessant, når man beskæftiger sig med begrebsdefinering, at gå til etymologien. Her fra ordnet : "nedertysk lucke, gelucke 'skæbne, lod, lykke".

Kan man så lave en overordnet lykke definition eller, som i bhutan, have et lykkeindeks med i bnp?

Eksoterisk kan vi tale om at grundlæggende behov - føde, klæder, bolig og personlig frihed med ansvar for biotopen og fællesskabet, for miljø-og socioøkonomien - må være permakulturelt tilgodeset. Uden mad og drikke, duer helten ikke. Når dette er tilfældet, kan den enkelte forfølge sin esoteriske udviklingsvej.