Læsetid: 3 min.

Lenin i Silicon Valley

Venstrefløjen bør modstå grønne bevægelsers knapheds- og afkaldspessimisme. I stedet må den igen favne den kollapsede verdenskommunismes oprindelige teknologioptimisme og styre verden imod en ’fuldt automatiseret luksuskommunisme’, hævder britisk venstrefløjsprovokatør
22. juni 2019

»Under fuldt automatiseret luksuskommunisme vil vi kunne opleve mere af verden end nogensinde og spise fødevarer, vi aldrig før havde hørt om. Vi vil kunne leve en tilværelse, som ligner den, milliardærer lever i dag. Luksus vil gennemsyre alt i dette morgendagens samfund, hvor lønarbejde vil være lige så meget fortidslevn, som feudalbonden er det i dag.«

I et dystert 2019 med tiltagende depressioner over klimasammenbrud, som tegner uafvendelige, skulle man tro, at tiden var løbet fra jubeloptimitiske fremtidsscenarier. Så hvem mønstrer så store forhåbninger på menneskehedens vegne og så stærk tiltro til den teknologiske fantasi kombineret med et så skyldfrit nydende forhold til materielle goder?

Ophavsmanden til førnævnte forjættende vision er ikke en skør fabulant, men den 35-årige britiske venstrefløjsprovokatør Aaron Bastani, populær radiovært, prominent corbynist og stifter af det alternative ’guerillamedie’ Novara Media. Hvad visionen nærmere går ud på står i et nyt ’kommunistisk manifest’, der er tænkt som et ærligt og ambitiøst forsøg på at afstikke et nyt orienteringsmønster for venstrefløjen. Som dog samtidig er et gammelt orienteringsmønster.

Nyt orienteringsmønster

Engang var fremskridtstiltro og teknologutopi et drivende moment i den verdenskommunisme, Vladimir Lenin definerede som »fælleseje kombineret med massiv elektrificering«.

'Fully Automated Luxury Communism': Aaron Bastani.

Saxo

Guardians anmelder Andy Beckett ser da også Bastanis bog, Fuldt automatiseret luksuskommunisme, som et bud på, hvad en genopstanden Lenin kunne have filosoferet om, hvis han i dag havde besøgt Silicon Valley og var blevet høj på morgendagens teknologier, som frontier-virksomheder her er i gang med at udvikle.

Beckett konstaterer anerkendende, at Bastanis udgangspunkt i det mindste er velforankret i dagens krisevirkelighed:

»I overraskende nøgtern og stram stil indleder Bastani med at beskrive en verden, der står i en systemkrise uden historisk fortilfælde på flere niveauer – klimatisk, økonomisk, socialt, demografisk.«

Udvejen af denne krise kan ikke blive de grønne bevægelsers løsningsmodeller, hævder Bastani. Som Beckett refererer, bør målet ikke være »at tæmme menneskeheden ved regulering og indskærpelse af individuelt mådehold«. Vi skal væk fra denne knapheds- og afkaldspessimisme. I stedet skal venstreorienterede bruge magten til at implementere og udvikle moderne teknologi, der udvider vores ’beherskelse’ af Jorden – endda ud i verdensrummet. Resultatet bliver ikke blot global overlevelse, profeterer Bastani, men skabelsen af en ny verden karakteriseret ved social retfærdighed og grænseløs overflod, med materielle goder produceret nærmest omkostningsfrit.

Med hvilke teknologier kan frigørelsen realiseres? Solkraft, genteknologi og kunstig intelligens nævnes. Derimod lader Beckett sig ikke overbevise af Bastanis ideer om ekstraterrestrial »mineraludvinding på asteroider« eller forestillinger om 3D-printere, der kan udprinte bøffer af syntetisk kød. Alt dette er »langt ude«, bemærker The Guardians anmelder.

Kortsynet kapitalisme

Problemet er, at teknologiudvikling i dag i den grad er i hænderne på dominerende store kapitalinteresser, der pr. definition tænker for »uambitiøst og for kortsigtet og holder det økonomiske liv i et kvælertag«. Og selv hvis Corbyn skulle få held til at komme til magten, etablere en ny arbejderbaseret økonomi og regionalt baserede offentlige investeringsråd, noterer Beckett, »vil der stadig være lang vej til skabelsen af det globale samfund, Bastani ser for sig, med næsten grænseløs adgang til offentlige ydelser og forbrugsgoder – alle sammen økologisk bæredygtige, gratis eller så billige, at alle kan få råd til dem«.

Bastani redegjorde i sidste uge for sit projekt i en kronik i The New York Times, der er blevet mødt med megen latterliggørelse i borgerlige medier, f.eks. National Reviews Charles C.W. Cooke, der advarer imod alle fristelser til at gøre forsøg på at genoplive kommunismens kadaver på historiens mødding og sminke det, som han mener, Bastani gør. Cooke fastholder og rekapitulerer, hvad der for ham er historiens lære: Alene markedsøkonomi og kapitalisme har vist sig at frembringe innovative produkter. Realsocialismens kommandoøkonomi og forcerede industrialisering førte kun til knaphedssamfund, der end ikke kunne brødføde sig selv.

Tilpasningsdygtig

Onlinemediet UnHerds anmelder Peter Franklin hilser Bastanis bog velkommen for dens overblik over perspektiverne i det 21. århundredes gryende teknologier. Han køber dog ikke grundtesen, som han mener bygger på en forkert præmis.

Vi skal ikke vente os, at teknologisk innovation og eksplosivt produktudbud kan »få kvantitet til at slå om i ny kvalitet«, som det hedder hos Marx. Tværtimod er teknologihistorien rig på eksempler på, hvordan ekstremt udbud nok kan være disruptivt for kapitalismen, men hidtil har den klaret at tilpasse sig ved at skabe nye behov og gadgets.

»Teknologiske gennembrud kan gøre produkter, selskaber og hele industrier forældede, men kapitalismen som helhed tilpasser sig, således at vi bare får nye produkter, nye selskaber og nye industrier«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu