Læsetid: 3 min.

Er populismen ved at æde demokratiet indefra?

Fake news og folkeforførelse kan blive enden på det liberale demokrati og retsstaten. Det er præmissen for en østrigsk antologi, der undersøger populismens demokratiske antidemokratisme
15. juni 2019

Det skorter ikke på politiske undergangsvisioner i disse år. I 2016 udkom Wolfgang Streecks bog How Will Capitalism End?, og i begyndelsen af samme år spåede Anne Applebaum »afslutningen på Vesten, som vi kender det«. I 2018 fulgte Steven Levitsky og Daniel Ziblatts How Democracies Die samt David Runcimans How Democracy Ends.

Fra østrigsk kant er nu udkommet en antologi med titlen Wenn Demokratien demokratisch untergehen med bidrag fra internationale politiske tænkere som blandt andre Chantal Mouffe og Jan-Werner Müller.

Den overordnede tese, der samler kapitlerne på tværs af bogen, er, at demokratiet ikke længere (som tidligere, forstås) er truet udefra af erobringskrige eller kupforsøg, men at den overhængende fare i dag kommer inde fra det politiske system. Angrebet på demokratiet foregår med demokratiske midler i form af parlamentariske flertalsafgørelser og folkeafstemninger, der langsomt, men sikkert, afmonterer retsstaten. De ansvarlige er de (højre)populistiske partier, hvor stjerneeksemplet er Viktor Orbáns vision om et ’illiberalt demokrati’ i Ungarn.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Niels Duus Nielsen
Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Duus Nielsen

Frihed, lighed og broderskab opnås, når liberalisme og socialisme spiller sammen i en demokratisk orden.

Konsensuspolitikken på højre side af midten af det parlamentariske spektrum er den største trussel mod demokratiet, fordi den afpolitisering, der sker, når de midtersøgende partier forener sig i nødvendighedens politik, frastøder vælgerne både til højre og til venstre. Og da alle samfund i Vesten i en lang række år har været ekstraordinært polariserede, er der ikke rigtig nogen midte, som kan bakke de midtersøgende politikere op.

Populismen er derfor redningen, siger Chantal Mouffe, og det tror jeg, at hun har ret i. Ikke højrepopulismen, som blot vil afvikle både liberalismen og demokratismen, men derimod en venstrepopulisme, hvis løsninger er inkluderende.

Kunsten for en ny venstrepopulisme er at inkludere højrefløjen. I USA finder de venstrepopulistiske ideer (som fx almen sygesikring og en lovbestemt minimumsløn på knap 100 kr. i timen) opbakning langt ind i republikanernes rækker, så hvis de midtersøgende demokrater ellers kan finde ud af at vælge Bernie som præsident, vil splittelsen i det amerikanske samfund måskie blive knap så radikal?

Har vi nogle ideer herhjemme, som kan samle både venstrefløjen og højrefløjen? Jeg er sikker på, at vi sagtens kan finde nogle ting, som vi alle gerne vil af med (tvangsaktivering, fattigdom, stress), men er der også noget positivt, noget vi gerne vil have, som vi sammen kan arbejde frem imod, uanset om vi er venstre- eller højreorienterede? 30 timers arbejdsuge er vel i alles interesse? Andet?

Noget der burde have været diskuteres på sammen niveau som klima her op til folketingsvalget, men ikke blev det, fordi midterpartierne er enige om at det ikke skal diskuteres, er hele spørgsmålet om overvågning. Vores private overvågning, vores regeringsapparater overvågning, amerikanernes og andres herunder russernes.

Hvorfor skal NSA kunne hele min (browser-)historie, og hvorfor bliver min sidste Koloskopi analyseret grundigere af amerikanske efterretningsfolk end af min fucking egen læge?

Niels Duus Nielsen

Jan Jensen, de progressive amerikaneres fremgang skyldes især, at de har nogle positive visioner for et fremtidigt USA. Det handler om at sige ja til et eller andet, som vi alle kan blive enige om - eller i hvert fald de fleste af os. Afskaffelse af overvågning er en god ting, som sikkert vil kunne finde opbakning langt ud på højrefløjen, men det er og bliver et defensivt forslag, der siger nej til overvågning.

Hvad vil vi alle sammen gerne have? Udover medvind på cykelstierne?

Niels Duus Nielsen

Yes, bundet sammen med retten til en indkomst for dem, der af en eller anden grund ikke kan arbejde.

Hvis store dele af arbejdet alligevel overtages af robotter og kunstige intelligenser, kan vi så alle sammen deles om det arbejde, der er tilbage. Det vil i sig selv give nedsat ugentlig arbejdstid. Alligevel tror jeg, at det bliver svært for staten og erhvervslivet at skaffe 30-timers stillinger til alle, uden at de vil forsøge at opfinde arbejdsopgaver uden mening, som alligevel ikke bidrager til værdiskabelsen. Retten til et arbejde skal derfor ikke samtidig være en pligt.

Og finansieringen kan komme fra alle de ikke-værdiskabende arbejdsfunktioner, der forsvinder ved automatiseringen. I stedet for at arbejdsgiveren realiserer de sparede lønkroner og overfører dem til sin egen lomme, kan disse besparelser bruges til at finansiere en generel arbejdstidsnedsættelse. Men jeg er ikke økonom.

Den talefrihed der ligge i  Bill of Rights, som er under angreb i USA, men så meget mere konsekvent end vores.

Sådan en ville jeg være stolt over at danskere også var sikret

olivier goulin

Er populismen ved at æde demokratiet indefra?

Ja, i allerhøjeste grad. Det burde være ret åbenlyst.

Men der et andet, og muligvis endnu større problem: Transnationale spekulanter og finansielle hajer er ved at æde det op - i kraft, og kun i kraft af demokratiets egne folkevalgte. Dét er det helt overvejende problem, som truer demokratiet - måske ikke som politisk styreform, men som meningsfuldt folkestyre i dets oprindelige intention.

Men i begge tilfælde bør man notere sig, at demokratiet er truet indefra, af sine egne folkevalgte - af magtmisbrug, opportunisme og korruption.

Og det fuldstændig umuligt at dæmme op for uden en etisk overbygning, som kan holde de folkevalgte i ørerne. Demokratiet er per definition amoralsk. Det er blot et system, som kan tjene de bedste og værste interesser, afhængig af hvem det betroes at forvalte det.

Politikere har ingen moralsk troværdighed længere, hvis de nogensinde har haft det. Der er nødt til at være en instans over demokratiet. Det er derfor at systemer som det i Iran, med et flerkammersystem og et etisk/religiøs overhus med vetoret, faktisk er en model, vesten burde skæve lidt til. Lav en sekulær version af dette. Det er demokratiets eneste redning.

/O