Læsetid: 6 min.

361 sider om svig, død, sammensværgelser – og hvidvaskning

Et ualmindeligt hårdt angreb på de Cavlingvindende journalister, der afslørede Danske Banks estiske hvidvask, er for tung læsning, mangler sine steder afgørende troværdighed og trækker for hårde konklusioner på et grundlag, der ikke altid forekommer rimeligt
Finansmanden Bill Browder er titlens troldmand, men også bogens utroværdige hovedskurk. Derfor undrer det, at forfatterne bruger ham som eneste kilde på et meget centralt punkt.

Finansmanden Bill Browder er titlens troldmand, men også bogens utroværdige hovedskurk. Derfor undrer det, at forfatterne bruger ham som eneste kilde på et meget centralt punkt.

Peter Nygaard Christensen

17. august 2019

Allerede før denne bogs udkomst startede diskussionerne mellem nogle af landets mest erfarne graverjournalister – nemlig bogens forfattere og Cavlingprisvinderne på Berlingske, som bogen angriber.

Titlen er Troldmanden og undertitlen: Historien om Danske Bank, hvidvask og manden, der bedrog verden.

Troldmanden er bedrageren, og han har et navn: Bill Browder – og i bogen beskyldes han for af egne kyniske grunde at have fodret Berlingskes prisbelønnede journalister med alt det vigtigste skyts. Som de naivt hoppede på og fuldstændig ukritisk videregav.

Lars Abild og Birgitte Dyrekilde: ’Troldmanden – historien om Danske Bank, hvidvask og manden, der bedrog verden’.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Beck-Lauritzen
  • Oluf Husted
Peter Beck-Lauritzen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Bindesbøll

Tak til Erik Valeur for at anvende al sin normale og kritiske sans - og som vi andre har nydt godt af de sidste over 30+ år.

Synes umiddelbart denne bog virker meget "overeksponeret" også i sidste tids diskussioner i den danske presse.

Der synes at være tale om en sær form for meget snæver "diktomi", hvor forfatterene nu pludselig kun "vil" se Browder som den "ene" store synder.

Den kritiske kildekritik i bogen forstummer dermed til fordel for en i forvejen udstukket kurs. Det er for ringe en attitude. Der tages ejheller i bogen mere håndfast greb om de stadigt helt ubestridelige kendsgerninger, i vores dages "Putinstan"/Rusland:

- JO, folk DØR rent i fængslerne, som Magnitskij gjorde, især takket være næget lægehjælp;
- jo, både politiske og økonomiske "dissidenter" chikaneres, forfølges og bagvaskes på det groveste (eller myrdes, hjemme som i exil).
Propandaen mod samme dissidenter sker oftest vha af stadig meget dygtigt udførte gamle KGB-metoder af tilsvining og tilsyneladende "beviser", (indtil man borer nærmere ned i kilderne, for alvor)! Gentager igen: Dette er bogens hovedsvaghed.

Flemming Roses forord har også med god grund været genstand for debat og kritik. Det kan undre at Rose er så skråsikker, uden at han kan overhovedet relatere til kildernes troværdighed i bogen selv.
Bogen virker nærmest derfor som en sær art "kampskrift" mod(?) Vestens omsider og yderst velbehøvelige opvågnen overfor Putin-regimets regulære Mafia-metoder, sådan som de har været praktiseret i nu 20 år.

Bogens eensidige fokus på stort set kun at tilsvine Browder, frem for at tage stilling til realiteterne, som de foreligger, via mange og af hinanden ganske uafhængige kilder, tilføjede historikeren her, bliver dermed absolut "tung læsning", for at bruge Valerus ordvalg.

Måske omvendt også ganske letbenet - dermed ikke selv særlig troværdig.

Tilbage står, at Berlingskes Cavling-vindende graverhold absolut har meget at have deres dokumentation i. En dokumentation der - hvis nogen ellers skulle have glemt det - selvsagt også indgår i både danske og baltiske poltimyndigheders fortsatte arbejde bl.a. omkring hvidvask-skandalerne omkring Danske Bank.

Sandheden her skal nok komme frem, før eller siden. Og uanset denne bogs mærkværdige "fokus".
Putins Rusland er en Mafia-stat. både hvad angår mål & midler-. Det har Bill Browder intet ansvar for. Undskyld mig lige...

Caspar Milan Nielsen, Peter Beck-Lauritzen og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Caspar Milan Nielsen

Mit problem med denne bog og særdeles Flemming Roses bidrag (og hans samarbejde, der rækker udefinerbart udover det lange forord), er at man henviser til kendelser fra det russiske retsvæsen, som værende en definitiv sandhed. Og herfra mener man at kunne skyde Bill Browder ned. Men ingen retskendelse fra Rusland kan gives nogen som helst form for troværdighed. Det ved selv den ellers ret så uvidende om Rusland. Intet sagt fra regeringen eller retsvæsenet, kan bruges til noget, og oftest, er det modsatte sagt, langt tættere på sandheden.

Jeg synes selvfølgelig at folk med magt, og i magtfulde positioner skal stilles i kritisk lys af journalister, såvel som borgere. Det gælder derfor Bill Browder. Og jeg accepterer at journalister, ligesom alle andre kan blive en del en flok-mentalitet.

I Danmark, som er et lille land, kører vi altid i selvsving når historierne drejer sig om os, men det er vel meget klart og dækker ikke nødvendigvis over dårlig journalistik.

Bare det at bogen ligger ud med at sige, at der er noget helt galt med denne “sag” eller historie, fordi Thomas Borgen ikke lever i sus og dus som en russisk zar, er nærmest grinagtigt.

Denne bog blev heldigvis købt til mig, hvilket jeg er glad for. Jeg synes ikke at den er pengene værd.

Thomas Bindesbøll

@ Caspar Milan Nielsen,

Meget enig med dig. Der er noget sært over denne bog og dens henvisninger til at stole på såkaldt "russiske retsdokumenter", al den stund bde kritiske russere og vi herovere i Vesten udmærket ved, belært af erfaringerne, at såkaldte "retsdokumenter" ger er en "by i Rusland", så at sige. Suk !

Nu lever vi desværre i endnu mere dulgte tider af muligheder for diverse "konspirationsteorier" - men snarere raffineret propaganda, afsendt ofte via diverse E-tjenester, hvilket ikke gør en ren bevisførelse mere nem. Men jeg har lige et strejf af noget mærkværdigt ved denne bog, og dens mærkelige "mål": At mistænkeliggøre både Browder samt de udmærkede graver-journalister på Berlingske. Hm...? "Qui Bono" ?

Nu har jeg selv - pga af mine egne erfaringer gennem 20 år+ med kritik af Putins Rusland - ikke så mange illusioner om foretaget "beskidt krigsførelse", både bogstaveligt og via cyberspace, herunder også dødstrusler. Men det hører ikke med i detaljer, slet ikke her på et åbent kommentarspor.

Sluttelig lige om Rose: Jeg har også undret mig over hans forord her, i denne bog. Omvendt vil jeg til hver en tid også tage hatten af for at just samme Rose -- modsat så mange andre "medie-snobber", (der svæver skyhøjt over vandene og aldrig svarer på henvendelser fra almindelige godtfolk) -- altid ønsker at være i dialog, også selv efter at man har kritiseret ham. Også voldsomt. Det skal han have credo for. Altid at svare høfligt, og søge dialogen... Husk også lige, at manden er udsat for permanente døds-trusler fra tossede tåber - af alle slags...

Men summa summarum: Denne bog er dybt mærkværdig...
Bill Browder vil - som jeg kender ham - sikkert komme med sit eget gode svar. Stol på det !

Denne Browder er en mystisk figur. Jeg stødte først på ham i dokumentaren "The Mignitsky Act - Behind the Scenes" som kan ses her
http://www.magnitskyact.com/
Lavet af Andrei Nekrasov. Der er et interview af ham her:
https://www.youtube.com/watch?v=qdA-ihI5vnI
Hans film skulle have været vist i EU-parlamentet men blev i sidste øjeblik taget af, hvorefter "The Magnitsky Act" blev vedtaget i parlamentet.
Senere opdagede jeg at Browder var med til at kaste lys på Danske Bank sagen. I sandhed en besynderlig historie.
Hvorfor - det kan man så spekulere over. Selv er jeg ikke overbevist om at Browder er en hædersmand. Det er ganske sandsynligt at han har snydt det russiske skattevæsen. Det har Magnitsky betalt prisen for - Han fremstår ganske vist også som lidt af en slyngel men det retfærdiggør da ikke manglende lægelig behandling.
Og nej jeg er ikke tilhænger af Putin. Jeg undrer mig bare for Nekrasov virker overbevisende og han er så vidt vides Putin kritisk. Der er noget der ikke stemmer her.

Og undskyld mig. Hvad er en konspirationsteori egentlig for en størrelse. At henføre al kritisk holdning til en konspiration er jo blot en måde at få lukket munden på andre.
Grundlaget for at gå i krig i Irak kan vel også betragtes som en konspirationsteori, den var fremstillet af magthaverne.Men her taler man ikke om en konspiration.

Men verden er besynderlig - Oh Dear
https://www.youtube.com/watch?v=Gak9xiU4cpA

Thomas Bindesbøll

@ Pia Nielsen

Husk, at der kører et meget mere sikkert slemt spil her, end nogen af os lige kan "dechiffere".

Dog er det en kendsgerning at arme Magnitskij døde i et usselt russisk fængsel, uden den behøvede lægehjælp.
Det synes som om dén barske kendsgerning er forvundet ud af seneste tids mange skriverier.
Sympatien bør derfor altid ligge hos ofrene, uanset alle rænkespil,
Ville jeg blot lige tilføje...