Læsetid: 6 min.

Allerede i 1972 satte fire forskere dystre tal på menneskets kollisionskurs med klodens grænser for vækst

Hvis de nuværende væksttendenser fortsætter, så vil jordens naturlige grænser for vækst være nået inden for de kommende 100 år. Sådan skrev Romklubben for et halvt århundrede siden i sin kontroversielle rapport ‘Grænser for vækst’. I dag er rapportens mest pessimistiske scenarier ved at blive til virkelighed
Forfatterne bag miljøklassikeren ’Grænser for vækst’ og ingeniøren, der hjalp dem. Fra venstre: Jørgen Randers, Jay Forrester, Donella Meadows, Dennis Meadows og William W. Behrans III. Deres advarsler blev skubbet videre til næste generation.

Forfatterne bag miljøklassikeren ’Grænser for vækst’ og ingeniøren, der hjalp dem. Fra venstre: Jørgen Randers, Jay Forrester, Donella Meadows, Dennis Meadows og William W. Behrans III. Deres advarsler blev skubbet videre til næste generation.

The Club of Rome

10. august 2019

Forestil dig, at du har en dam, hvor der vokser en åkande. For hver dag, der går, bliver åkanden dobbelt så stor. Hvis åkanden fik lov at vokse, ville den dække hele dammen og dermed kvæle alle andre former for liv i vandet.

I dagevis er åkanden blot et lille problem, og derfor beslutter du dig for ikke at håndtere problemet før i sidste øjeblik. Men hvornår er sidste udkald for at handle?

... Når åkanden fylder halvdelen af dammen. 

Det ser måske ud, som om der stadig er god tid til at løse problemet. Men det er der i virkeligheden ikke.

Den gamle franske gåde beskrevet i rapporten Grænser for vækst understreger, hvorfor The Club of Rome, Romklubbens, hovedværk fra 1972 stadig har en skelsættende relevans i 2019.

Nøglen til svaret er eksponentiel vækst. Den matematiske udvikling, som Romklubben brugte til at forklare, hvordan menneskehedens aktuelle kurs er på vej til at kollidere med klodens naturlige grænser for vækst.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Minna Rasmussen
  • Dina Hald
  • Steen K Petersen
  • Ervin Lazar
  • erik pedersen
  • Troels Holm
  • Niels-Simon Larsen
  • Johnny Christiansen
  • Peter Knap
  • Torben Bruhn Andersen
Minna Rasmussen, Dina Hald, Steen K Petersen, Ervin Lazar, erik pedersen, Troels Holm, Niels-Simon Larsen, Johnny Christiansen, Peter Knap og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Her fremføres atter den forenkling og misforståelse, at økonomisk vækst (åkanden) er miljøødelæggende.

Sandheden er nærmere at det er den udbredte fattigdom som er åkande :. Fattige mennesker får flest børn, alt for mange, af gode nærliggende grunde såsom børnearbejde og præventionsfravær. Oftest får fattiges børn ingen uddannelse, endsige skolegang, hvorved den sociale arv forstærkes. Derfor ser vi den voldsomme befolkningsvækst medfører fattige samfund ude af stand til at tage vare på sine svage og udfolde elementær sanitære ordninger, renovation, sundhed eller tilkæmpe sin befolkning rimelig andel af investeringer og tilhørende gode job. Resultaterne ses tydeligt i store dele af Afrika eller Asien :Hunger, epedimier , politisk ustabilitet, korruption, krig og migration. Velstand (velfærd) derimod medfører faldende fødselsrate, og omvendt som i tilfældet Kina, og er en vigtig vej at følge i kampen for en bedre/mulig fremtid, i kombination med velfærds ordninger for alle, som garanterer tryg alderdom.

Naturligvis kommer vi ikke udenom at genbruge, mindske spild, forbedre vor landbrug, stoppe fossil forbrug osv, Men det er ikke ensbetydende med økonomisk nedgang eller velstand, altså sand velstand som måles på andre parametre end materiel forbrug /omsætning.
Artiklen her er umådelig unuanceret og forsimplende grænsende til sandhedsforvridende. Økonomisk vækst er en forudsætning for en god fremtid for vor klode!

Jens Winther, Rikke Nielsen, Jan Kauffmann, Frank Hansen, Ole Schwander og Niels K. Nielsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Anno 2013
"Produktion af sojabønner til danske grise lægger beslag på et areal i Sydamerika på størrelse med Sjælland.

Regnskov bliver ryddet, og klimaet lider under den intensive sojabønne-produktion, viser rapport.

Pigen på fotoet bor tæt på sojamarker i Argentina, hvor man sprøjter med pesticider, der er forbudt i EU, fordi de kan skade naturen og gøre mennesker alvorligt syge.

En højere andel af lokalbefolkningen bliver syge af kræft end andre steder, og børn bliver født med misdannelser.”
Link: http://www.dr.dk/Nyheder/Viden/Miljoe/2013/11/10224956.htm

Anno 2018
“Ny rapport: Dansk import af soja går hårdt ud over Latinamerikas skove
En ny rapport fra Verdens Skove viser, at dansk produceret kød med meget stor sandsynlighed forårsager skovfældning i Sydamerika, med overtrædelser af oprindelige folks rettigheder til følge.

Store områder med tropisk skov bliver ryddet i Sydamerika, for at gøre plads til en stadigt stigende produktion af soja til blandt andet danske slagtedyr.”
Link: https://globalnyt.dk/content/ny-rapport-dansk-import-af-soja-gaar-haardt...

Bunden ‘er’ for længst faldet ‘helt’ ud af det blå projekt, det er nu et såret dyr med dødsangst og overspringshandlinger, kamp motiveres til både aggression og flugt.

Den højreorienterede Laissez-faire kapitalist og nu typisk samtidig ‘White supremacy’ racist, kæmper dødskampen til sidste dråbe, "lade stå til" ideologiens tilhængere drukner til sidst i deres selvskabte klimaflygtninge i kølvandet på deres ondskab og egoisme.

Må de højreorienterede Laissez-faire kapitalister blive til empatiske mennesker, før end at det er for sent.

Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen

Torben Skov, Flemming Berger, Arne Albatros Olsen, Anina Weber, Torben Bruhn Andersen, Steen K Petersen, Grethe Østergaard Nielsen, Ervin Lazar, erik pedersen og Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

PS.
Til ‘White supremacy’ segmentet på konspirationsteorier.

Hvorfor vil ingen tale om substansen ved problemet?

Hvor er der ‘en’ ærlig politiker, hvor er der en fremtid, når alle vores folkevalgte politikere lyver?

Hvad er omdrejningspunktet for økonomien?
Frihandel og/eller bilaterale handelsaftaler er omdrejningspunkt for økonomisk vækst for vores politikere, det er motoren i økonomien, der skal skaffe de penge politikere vil bruge til at drive udvikling og bevare det der er vundet.

Men faktum er, at frihandel eller bilaterale handelsaftaler til fremme for økonomisk vækst, ikke er afgørende for velstand i verden, det findes der absolut ‘ingen’ videnskabelig evidens for.

Der findes kun videnskablig evidens for mindre forbrug og ny fordeling af købekraft skaber velstand.

Alt andet viser den bedste forhåndenværende videnskablige evidens vil accelerere fattigdom.

Faktum er:
“Verdensøkonomien er ikke i stand til at vokse, uden at CO2-udledningerne følger med.

Sådan lyder konklusionen i et omfattende internationalt studie, der dermed gør op med forestillingen om grøn vækst.

I de rige lande må der søges veje til mindre produktion og forbrug.”

Fra link:
“Is it possible to enjoy both economic growth and environmental sustainability?
This question is a matter of fierce political debate between green growth and post-growth advocates.

Over the past decade, green growth clearly dominated policy making with policy agendas at the United Nations, European Union, and in numerous countries building on the assumption that decoupling environmental pressures from gross domestic product (GDP) could allow future economic growth without end.

Considering what is at stake, a careful assessment to determine whether the scientific foundations behind this “decoupling hypothesis” are robust or not is needed.

This report reviews the empirical and theoretical literature to assess the validity of this hypothesis.

The conclusion is both overwhelmingly clear and sobering:
Not only is there no empirical evidence supporting the existence of a decoupling of economic growth from environmental pressures on anywhere near the scale needed to deal with environmental breakdown, but also, and perhaps more importantly, such decoupling appears unlikely to happen in the future.”

Link: https://mk0eeborgicuypctuf7e.kinstacdn.com/wp-content/uploads/2019/07/De...
Information 16 juli 2019
Link: https://www.information.dk/udland/2019/07/nyt-omfattende-studie-skyder-f...

Hvis ikke man politisk ønsker, at forholde sig til bl.a. et stigende antal klimaflygtninge, burde politikere stoppe med, at producere klimaflygtninge.

Der burde tages klart afstand fra kortsigtede ‘ikke’ bæredygtige pseudo økonomiske og magtpolitiske interesser, hvor de ansvarlige politikere og pseudo økonomiske interessenter, efterfølgende beskylder ofrene for deres politik og pseudo investeringer, for deres på ofrene overlagte påførte ulykker.

Nogle påstår bæredygtighed ikke er et dansk problem, den side af sagen løses globalt ikke lokalt, men det er naturligvis vigtigt at reducere CO2 udledningen i Danmark set med globale øjne, hvis verdens største forbrugere og mest CO2 udledende lande målt på den enkelte borger ikke reducere CO2 udledningen, hvem skulle så?

United Nations/FN
15. juli 2019
Der er 815 millioner i dag, to milliarder mennesker i verden forventet underernæret i 2050 forårsage af de menneskeskabte klimaforandringer i kølvandet på svindende eksistensgrundlag og medfølgende væbnede konflikter om de få tilbageværende resurser.
World hunger continues to rise due to conflict, climate change, says UN report.

United Nations
“A profound change of the global food and agriculture system is needed if we are to nourish the 815 million people who are hungry today and the additional 2 billion people expected to be undernourished by 2050.

Right now, our soils, freshwater, oceans, forests and biodiversity are being rapidly degraded. Climate change is putting even more pressure on the resources we depend on, increasing risks associated with disasters, such as droughts and floods.”
Link: https://www.un.org/sustainabledevelopment/hunger/

Torben Skov, Elisabeth Christiani, Anina Weber, Søren Fosberg, Steen K Petersen, Peter Knap og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Tak til Martin Bahn for artiklen.
At nogen ved deres fulde fem kan indvende noget over for grænser for vækst er totalt uforståeligt for mig. Selvfølgelig er der grænser, og ingen, der ser rapportagerne fra katastrofeområderne, kan være i tvivl. I år er turister strømmet til Danmark for at undgå varmen i syden. Juli har været den hidtil varmeste måned. Til næste år kommer der endnu flere.

Og så har vi selvfølglig også en Løkke, der proklamerer, at det ikke må blive dyrere at være dansker. Det kommer til at koste, koste og koste, hvis vores børn skal have et bare tåleligt liv. Løkke siger det for at stikke en pind i hjulet på 70%-regeringen. Sådan er han.

kjeld jensen, Torben Skov, Mogens Holme, Anina Weber, jørgen djørup, Søren Fosberg, Torben Bruhn Andersen, birgitte andersen, Steen K Petersen, Grethe Østergaard Nielsen, Ete Forchhammer , Margit Lund Christensen og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Til ‘White supremacy’ segmentet (fortsat)

Hvem/hvad skaber overbefolkning?

Ja befolkningstilvækst er et problem, et problem direkte forbundet med ekstrem fattigdom.

Ingen kan i takt med uligheden vokser betale bare en tilnærmelsesvis retfærdig pris for deres tøj, så produktionen flyttes til lande med børnearbejde slaveløn nogle få kroner om dagen, for fjortentimers arbejde om dagen og syv dage om ugen 365 dage om året, under sundhedsfarlige arbejdsvilkår, uden udluftning og ofte pga. tunge maskiner i sikkerheds uforsvarlige bygninger.

Kun de helt unge i familien kan arbejde, sidst i teenager årene, er deres øjne ikke gode nok og de kan ikke arbejde hurtigt nok.

Hele familier er økonomisk afhængige af de helt unge med gode øjne resten af familien arbejder for håndøre, de umuligt kan overleve af, det kræver mange børn, det er dyrt at være fattig.

Familien har ‘INGEN’ CO2 udledning, de køber intet, men Bangladesh forøger CO2 udledningen og Danmark får mindre, men kun på papiret naturligvis.

På blot 10 år er Danmarks import af varer fra Bangladesh øget med 377%.
Stort set hele væksten skyldes tekstil og beklædning, da denne varegruppe udgør 97% af den samlede import fra Bangladesh i 2016.”
Link: https://estatistik.dk/nyheder/bangladesh-klaeder-danmark-paa/

Danmark kan nu i dag gå forrest og ‘ærligt’ medregne forbruget af vare importeret til Danmark i egen CO2 udledning.

Torben Skov, Anina Weber, Søren Fosberg og birgitte andersen anbefalede denne kommentar

Tak for at rette opmærksomheden mod det nok mest fantastiske dokument, der er skrevet nogensinde.
"Grænser for Vækst" er ikke en dommedagsprofeti. Det er en konsekvensanalyse.
Der er to hovedafsnit, et hvor det indsamlede materiale præsenteres, og et afsnit med konsekvenserne i de modeller, forskerne har opstillet.
Hvis der ingen ændringer sker, altså den udvikling vi har fulgt, vise modellen en sammenbrud fra nu og 20 år frem.
De første kurver der knækker, er værditilvækst pr indbygger og mængden af fødevarer pr indbygger.
Nu er det vi skal huske, at det ikke er en spådom, men en konsekvensanalyse.
Hvis en mand går ud i ukendt terræn i en bundløs mose, er der overvejende sandsynlighed for, at han vil omkomme.
Det kan han undgå, ved at gå en anden vej.
Det er også det vi skal i fællesskab. Skifte kurs og gå en anden vej

kjeld jensen, Carsten Svendsen, Torben Skov, Elisabeth Christiani, Flemming Berger, Dina Hald, Arne Albatros Olsen, Erik Winberg, Dennis Tomsen, Anina Weber, Søren Fosberg, Torben Bruhn Andersen, Steen K Petersen, Helene Kristensen, Grethe Østergaard Nielsen, Gitte Loeyche, Michael Christiansen, Ete Forchhammer , Niels-Simon Larsen og Margit Lund Christensen anbefalede denne kommentar

Niels Jakobs gentager den liberalistiske økonomis mantra: "Økonomisk vækst er en forudsætning for en god fremtid for vor klode!".
Teoretisk kan man formodentlig forestille sig en økonomisk vækst, som er afkoblet fra verdens fysiske ressourcer og kredsløb. Men i den virkeliggjorte kapitallistiske markedsøkonomi er sammenhængen mellem økonomisk vækst og miljøødelæggelser entydig.

Det er formentlilg ikke sagt klarere end i Brundlandrapporten: Både de riges overforbrug og de fattiges rovdrift er ødelæggende for jordens økologiske balance. Der er ingen vej uden om en udjævning af den grotesk uretfærdige fordeling af goderne.

Hvis økonomisk vækst skal være bæredygtig, skal dens resultater fortrinsvis tilfalde jordens fattige, så deres levevilkår kan løftes op over kortsigtet overvlevelse. Væksten skal ikke gå til at løfte de riges overforbrug. Det står der direkte, og det er stadig indlysende sandt. Men der vist ikke lige det, Niels Jakobs mener.

Jan Weber Fritsbøger, kjeld jensen, Torben Skov, Elisabeth Christiani, Arne Albatros Olsen, Mogens Holme, Erik Winberg, Anina Weber, Søren Fosberg, Torben Bruhn Andersen, birgitte andersen, Steen K Petersen, Gaderummet Regnbuen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Har tanken om økonomisk vækst i gængs forstand løsrevet fra ressourcebelastning nogen gang på jord (eller på noget andet sted), eller er det ren spekulation? Er de produkter som man måske tænker på som "ikke belastende" virkelig sådan?`Her kan man tænke på it/computer, hvor man ikke umiddelbart kan se den fysiske belastning, men hvor den reelt i høj grad er der. Et argument om at befolkningsvæksten i de dele af verden hvor indkomsterne er mindst ikke betyder det store fordi man der bruger forholdsvis "lidt" virker heller ikke overbevisende af den simple grund at man vel der af alle kræfter arbejder på et indkomstløft for netop at nå op i den ende hvad angår øvre indkomst, forbrug og belastning. Der er vel ingen der vil hævde at de lande der har haft høje vækstrater, som f.eks. Kina blot har brugt mere på musik og personlig udvikling. Angives der f.eks. en vækst i bruttonationalproduktet på 10% pr. år over en årrække, kan man se på om mon ikke der kan findes tilsvarende eksempler på vækst i "hardware". Det kunne være veje, boligbyggeri, biltrafik o.s.v. 10 % pr. år får jeg til over 10000-dobling på 100 år.

Torben Skov, Anina Weber, Søren Fosberg, Steen K Petersen, Michael Christiansen og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Det vigtigste spørgsmål i denne udvikling er hvornår point-of-no-return finder sted. For i modsætning til en åkande, som fylder den halve sø vil det højst sandsynlig ske i al ubemærkethed med kun meget små tegn på forandringer før situationen selvforstærkende accelererer op til situationen med åkanden og den halve sø.

Anina Weber, Søren Fosberg og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Artiklen stiller de rigtige spørgsmål: Hvad er vækst? Vil jagten på økonomisk vækst føre til udpining af naturens ressourcer? Et klassisk eksempel er nybyggernes opdyrkning af præriejorden, som førte til udpining, jordfygning og ørkenagtige områder. Vi kan først indse problemet, når den økonomiske verdenshusholdning opregner naturens brugsværdier - og ikke markedets bytteværdier. Markedsværdien per indbygger tager ikke hensyn til skævheden i fordelingen af goderne.

Anina Weber, Søren Fosberg og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Niels Jakobs

Du har dybest set ret i flere af de betragtninger du kommer med. F.eks. kan man se at crude birth rate næsten altid stiger til det dobbelte når der op står konflikter eller hungersnød. Problemet er bare at der er et helt fundamentalt problem jer der tænker som dig simpelthen ikke har forstået. Uden en planet som kan opretholde liv for befolkningen er der ikke basis for økonomiske hypoteser. Når truget er tomt begynder mennesker at æde hinanden. Det viser historien gentagne grumme eksempler på.

Da jeg begyndte at sætte mig dybere ind i økonomi, med en videnskabelig baggrund, var jeg overrasket over at økonomi kaldes "videnskab". Aksiomerne bag økonomi er helt tossede. Derudover er nogle af definitionerne temmeligt vage. Bla. findes der ikke en ordentlig definition på noget så fundamentalt som "værdi"?!?

Værdiparadokset viser hvor langt fra virkeligheden økonomi måske er når det kommer til stykker. Paradokset undrer sig over at diamanter er mere værd end vand, når diamanter dybest set ikke har nogen nytteværdi, hvorimod vand er vitalt for alles overlevelse. Det kan man godt sidde og undre sig over som økonom i et rigt land, men hvis vi nu tog selvsamme økonom og placerede i en ørken i tre dage uden vand, tror du så han helst ville have en spand vand eller en spand diamanter?

Torben Skov, Anina Weber, Søren Fosberg, Torben Bruhn Andersen og birgitte andersen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Tak Troels Holm, det er vigtigt for vores jord og menneskers fremtid, at disse vildfarelser, NJ fremføre, manes dybt i jorden.

Morten Balling

@Jeppe Lindholm

Vi er allerede langt forbi "point of no return". Hvis man har en hektar jord, og lader en mængde får græsse på arealet, så er der en øvre grænse for, hvor mange får man kan have gående på en hektar uden at de underernæres. I den del af naturvidenskaben som arbejder med økologi kaldes begrebet Carrying Capacity eller bæreevne. Det samme gælder for mennesker.

Første gang mennesker nåede planetens bæreevne var for ca. 12.000 år siden. Dengang levede vi af det som kunne samles op fra jorden, kombineret med jagt og fiskeri. Vi var ca. 1-4 millioner mennesker spredt ud over kloden.

Formentlig fordi folk begyndte at sulte, og fordi man havde en primitiv forståelse af planters vækst, begyndte man at opdyrke land, og det var startskuddet på landbruget. Undervejs blev man bedre og bedre til at dyrke jorden, og udbyttet steg. Det hævede bæreevnen, således at befolkningen kunne vokse.

Anden gang vi globalt løb panden mod muren var omkring 1900, men mekanisering af landbruget vha. fossil energi samt kunstgødning og pesticider tillod os atter at hæve bæreevnen. Det ses for alvor efter anden verdenskrig, og kaldes den Grønne Revolution.

Både indføring af landbrug og den Grønne Revolution var kæmpe fremskridt for menneskeheden. Det løste begge gange sultproblemerne. Det vi ikke forstod var at vi malede os selv op i et hjørne. I dag er vi 7,8 milliarder, eller tusinder gange flere mennesker end planeten kunne bære før vi beyndte at opdyrke jord. Vi er nede på at en relativt lille procentdel af befolkningen sulter, men sultkurven begynder nu at stige igen. FN anslår at 3 milliarder kommer til at sulte i 2050. Så kan man selv ekstrapolere den udvikling videre frem mod 2100...

For at "undgå" det er vi nødt til at blive ved med at køre intensivt landbrug. Det fører på den anden side til mere CO2, udmarvning af jord, fældning af skov (mere CO2), at vi løber tør for olie, at høsten falder pga. klimaændringer, mm. Pest eller kolera "på den lange bane", for at bruge et økonom udtryk.

Ole Schwander

@ Troels Holm og andre - “Der er ingen vej uden om en udjævning af den grotesk uretfærdige fordeling af goderne.” intentionerne er gode, omfavnende og humanistiske. Dommedagsprofetier skorter det ikke på. Det er løsningsmodellerne, det skorter på. Skal vi sende flere penge til ‘udviklingslandene’? I givet fald hvor mange milliarder? Hvordan skal de fordeles? Skal vi handle med dem? Hvad skal vi købe?

Omfordeling af verdens goder det lyder rigtig godt, men hvordan kan det i praksis lade sig gøre? Er det den cambodianske model med at nedlægge private virksomheder, afskaffe privat ejendomsret og genne folk ud fra byerne, så vi alle kan dyrke jorden økologisk? Vil det afhjælpe verdens elendighed, at vi også lever i fattigdom? Eller hvad vil I have? En omlægning af landbruget - kan det nås inden vi når point of no return?

Ole Schwander

@ Morten Balling - som du selv er inde på, så er en væsentlig reduktion af verdens befolkning den eneste løsning på klodens udfordringer. Regulering af befolkningstallet har naturen altid klaret selv, og det klarer den også i fremtiden - nu i form af klimaændringer, som vil sørge for en nødvendig reduktion af befolkningstallet til et bæredygtigt niveau. Stigende fødselstal og længere levetid har ødelagt naturens balance.

Morten Balling

@Ole Schwander

At afskaffe ulighed er en utopi. Det ville i hvert fald være første gang i planetens 4,5 milliarder år lange historie at det skete. Derudover er det biofysisk/økologisk formentlig ikke muligt at holde liv i meget mere end et par milliarder mennesker frem mod 2100. Hvem skal så vige pladsen? De rige, de gamle, de fattige? Skal vi trække lod?

Hver gang jeg hører eller læser ord som dommedagsprofetier, klimatosser eller alarmister, kommer jeg til at tænke på ord som naivitet, strudsemetoden, lalleglad, osv. Der er ikke nogen løsningsmodel som ikke strider mod naturlovene. Det er bare virkeligt svært at se i øjnene, og det er ikke et populært emne. Du vinder ingen stemmer som politiker og du fremmer ikke din forskerkarriere ved at sige det højt.

Et eksempel: Alle bilproducenter satser nu på elbiler baseret på Litium batterier. Kloden har en litium reserve på 14 millioner ton (USGS 2019). Vi har 1 milliard biler. Der går ca. 10 kg litium til at lave en elbil med 50 kWh batteripakke. Dvs. at vi skal bruge ca. 10 millioner ton ud af 14 millioner ton, kun på at lave elbiler. De kan holde ca. 200.000 kilometer, og vi genbruger ikke litium. Ergo kan vi redde vores elskede privatbilisme i 10 år, før vi står med slipset i cigaretautomaten igen.

I mellemtiden skal vi også løse lastbilerne, som bruger energi svarende til 3-4 milliarder biler. Det kan ikke lade sig gøre. Vi bruger 30% af den fossile energi til fødevareproduktion, bla. traktorer og mejetærskere. Hvad skal de køre på, hvis vi løber tør for diesel og har brugt vores litium på elbiler?!?

Vi kan også køre bilerne på bioethanol. Så skal USA f.eks. bruge et landbrugsareal som er dobbelt så stort som det de har (de kan jo annektere regnskoven i Brasilien, eller hva?), men så må de samtidig droppe fødevareproduktion.

Morten Balling

@Martin Bahn

Dennis Meadows er personligt nået til et punkt nu, hvor han siger at det er for sent med de alternative scenarier "Limits to Growth" oprindeligt nævnte. I stedet taler han nu om at mindske effekten af den forestående katastrofe.

En anden som i mange år har talt om menneskets problem med intuitivt at forstå konsekvenserne af eksponentiel vækst er Albert Bartlett:

https://www.youtube.com/watch?v=kZA9Hnp3aV4

Går man endnu længere tilbage end Bartlett finder man også M. King Hubbert, som i midten af 1950'erne forudsagde at USA's olieproduktion ville toppe omkring 1970, hvilket alle andre hånligt grinede af. Den toppede præcis i 1970 og det var Hubbert både lidt skræmt over, men samtidig var det også lidt en "sejr" over alle dem som havde kaldt ham dommedagsprofet mm.:

https://www.youtube.com/watch?v=j6vXHPZ0GQU

Underliggende for det hele finder man Malthus, som 1798 gjorde opmærksom på at befolkningstilvæksten ikke kunne fortsætte i det uendelige.

Ole Schwander

@ Morten Balling - “Hvem skal så vige pladsen? De rige, de gamle, de fattige? Skal vi trække lod?”

I første omgang er det tilsyneladende i Afrika. Hvis ikke vi dør af forurening i vesten eller Kina.

Philip B. Johnsen

‘Vi er for mange mennesker’.

Olieindustriens lobbyister har brugt denne retorik siden 50’erne.

Nu er det olien i de nye isfrie områder oppe nord på, der skal høstes.
Olieindustriens lobbyister har gjort det godt!

‘Dem og os’

White supremacy:
"By "white supremacy" I do not mean to allude only to the self-conscious racism of white supremacist hate groups.

I refer instead to a political, economic and cultural system in which whites overwhelmingly control power and material resources, conscious and unconscious ideas of white superiority and entitlement are widespread, and relations of white dominance and non-white subordination are daily reenacted across a broad array of institutions and social settings."
Legal scholar Frances Lee Ansley

Philip B. Johnsen

Overbefolkning er årsagen til de menneskeskabte klimaforandringer.

‘Det er et stråmandsargument.’

Faktum er samlet set økonomisk vækst og overforbrug øger uligheden.

“stråmandsargument, informel fejlslutning, hvori man angriber en svagere position, end den ens modstander reelt indtager, med det formål lettere at kunne besejre modstanderen i en diskussion. Selv hvis argumentet er logisk korrekt, er det uvæsentligt og vildledende, fordi det angriber et synspunkt, som ens modstander ikke har indtaget. Billedligt talt undlader man at forholde sig direkte til det, modstanderen siger, og opstiller en forsvarsløs stråmand, som man angriber i stedet. Den reelle modstander er uskadt.

Anvendelse
Man kan finde stråmandsargumenter i dagligdagens diskussioner, i den offentlige debat og i akademiske sammenhænge. Fejlslutningen optræder ofte sammen med andre fejlslutninger såsom et argumentum ad hominem eller et glidebaneargument

Det er vigtigt at forså vores egen lange historie med slaver, herrefolket og kapitalisme, hvordan vores historiske økonomiske overtag og misbrug af dette overtag er skabt.

Hvordan den politiske og økonomisk magtelite med international lovgivning, fortsat holder de fattige i fattigdom og behovet for at føde mange børn, for det er dyrt at være fattig.

I 1700 tallet var storkøbmændenes tid i Danmark, de var hovedrige, havde store ejendomme i København og godser på landet.
Disse mænd grundlagde deres formue på slaveri opium smugling og hvidvaskning af penge.

De danske storkøbmænd organiserede eksporten og salget af slaver til sukkerplantagerne på de Dansk Vestindiske Øer, de satte også opiumssmuglingen fra Bengalen til Kina i system, og de sørgede for hvidvaskningen af penge for blandt andet franske forretningsfolk, der ville undgå fransk beskatning, meget lig samarbejdet mellem Folketinget, EU og Goldman Sachs i vore dage.

"Skattely brugt i DONG salget til Goldman Sachs, er den virkelighed vi i Danmark må leve med, sådan fungere det internationale marked."
Bjarne Corydon

I knap 250 år var De Vestindiske Øer en del af Danmark.
I tusindvis af slaver blev arbejdet ihjel i sukkerproduktionen.

Slaveejer mentalitet og voldsparathed i Danmark anno 2019 er intakt.
Orkanerne bliver kraftigere hvert år, det sikre regeringen, der er ‘stort’ flertal for klimakatastrofe skabende forbrugsdrevet økonomisk vækst til danskerne, men den grønne vækst er en løgn.

Efter 251 år under Dannebrog blev Sankt Thomas, Sankt Croix og Sankt Jan solgt til USA for 25.000.000 $ bygninger og alle indbyggerne solgt med.

I dag 100 år senere, skal det lokale parlement på Sankt Thomas, Sankt Croix og Sankt Jan stadigvæk spørge kongressen i USA om lov, i en række af beslutninger, men ingen af lokalbefolkningen på øerne, har stemmeret i USA.

Sankt Thomas (engelsk Saint Thomas) var den første af Danmarks tre ø-kolonier i det tidligere Dansk Vestindien (fra 1672).

De to øvrige øer var Sankt Croix og Sankt Jan (Saint John). I dag er øen en del af det amerikanske territorium US Virgin Islands.

I 1666 blev Dannebrog hejst på Skt. Thomas.

Efterkommer af danske slaver lever stadigvæk under vores danske slave lænker, hvert år bliver orkanerne kraftigere og eksistensgrundlaget mindre.

Philip B. Johnsen

Den danske økonomiske og politiske magtelite, den hvid nationalisme, det hvid overherredømme eller på engelsk ‘White Supremacy’ er ikke en ny dansk politisk strømning.

»Det lyder flot, men Danmark var bestemt ikke de første, der afskaffede slaveriet.

Det gjorde vi først i 1848. Og ophævelsen af slavehandlen blev indført med 10 års varsel.

Loven blev vedtaget i december 1792, men først implementeret i januar 1803. I de 10 år handlede danskere med flere slaver end på noget andet tidspunkt i historien.

Man skulle jo sørge for, at slavebefolkningen kunne reproducere sig selv.«

Derudover var det kun den transatlantiske slavehandel altså indførslen af slaver, der var omfattet af den lov, Schimmelmann fik vedtaget i 1792.

Der blev stadig handlet med slaver på De Vestindiske Øer.

Og den mand, vi fejrer som afskaffer af slavehandlen, var ikke bedre selv. Han var måske nok kulturmæcen for navne som Bertel Thorvaldsen og Schiller og optaget af nye strømninger fra Frankrig, der talte om rettigheder for borgere og mennesker, men afskaffelsen af slavehandlen var for ham mest af alt motiveret af den dødbringende rejse mellem Guldkysten og Vestindien.

Her døde hver sjette slave i skibenes bug. Menneskerettigheder og frihedsidealer var ikke noget, der gjaldt for mennesker fra det afrikanske kontinent – heller ikke dem Schimmelmann ejede.

»Han havde omkring 1.000 slaver beskæftiget på familiens sukkerplantager på St. Croix, og han lå og konkurrerede om at være Danmarks største slaveejer med familien Mac Evoy, der boede længere nede ad gaden,« siger Erik Gøbel og peger ned mod Amalienborg.

Link: https://erikgoebel.dk/cv-for-erik-goebe/
Link: https://www.information.dk/kultur/2015/12/slaveland-danmark

Danmark den 7. største slavehandlernation i verden.

“I mere end 300 år havde Danmark kolonier rundt om i verden.

De luksuriøse varer fra kolonierne tilførte stor rigdom til Danmark op igennem 1700-tallet, og dem der tjente på handlen, både byggede og indlogerede sig i pompøse palæer og på store godser rundt om i landet.”
Link: https://www.dr.dk/historie/danmarkshistorien/12-bygninger-i-danmark-der-...

Morten Balling

@Philip

Hvad mener du selv? Er kloden overbefolket eller kan der godt lige klemmes nogle milliarder flere ind i systemet? Vi er helt enige om at Verden er uretfærdig, og at når jeg bliver kejser for planeten, så er lobbyisterne nogle af de første som ryger op ad muren, men tror du vi kan løse den totale mangel på bæredygtighed med retfærdighed? Det minder for mig lidt om den måde nogle amerikanere altid sender "hopes and prayers" når nogen er døde. Sikkert velment, men ikke ligefrem skide effektivt til at redde liv.

Nils Lauritzen

Overbefolkning skal ses i relation til forbrug. Var der 1 million på jorden og skulle de alle pendle til månen og skyde elefanter med atommissiler, ville vi være for mange.
Nu er vi 7,7 mia, hvoraf en ret stor del overforbruger massivt, en andel ligger lige omkring bæreevnen, mens resten ligger under.
I Dk har vi afsat ca 26.000 kvadratkilometer til landbrug. 80% af dette areal anvendes til produktion af dyrefoder og dertil skal lægges et betydeligt areal udenfor landets grænser.
Producerede vi i stedet vegetabilsk menneskeføde, kunne vi nøjes med knapt 5000 kvadratkilometer uden at lægge beslag på arealer i udlandet.
Afsatte vi det nuværende areal til produktion af vegetabilsk menneskeføde, kunne vi brødføde ca 30 millioner mennesker (ca hele Norden og Baltikum).

Om vi er for mange, er i høj grad et spørgsmål om, hvordan vi producerer, fordeler og forbruger.

Morten Balling

@Nils Lauritzen

Der er lavet mange forskellige bud på, hvor stor en menneskelig befolkning kloden kan bære. To af de populære modeller er Earth Overshoot Day og Carbon Footprint. Ifølge EOD så bruger vi globalt ca. 1,7 gange flere ressourcer end systemet kan gendanne. Ser man på Carbon Footprint, så ligger vi globalt 1,6 gange for højt. Danmark nåede EOD i slutningen af marts, så vi bruger i gennemsnit 4 gange for meget.

Når jeg tidligere skriver at lighed og retfærdig fordeling er en utopi, er det ikke et forsvar. Mere en tør konstatering. Når vi i den rige del af Verden overforbruger så går det ud over mennesker i den fattige del af Verden.

Hvis man ser på fremtiden, det Rom Klubben gjorde i 70'erne, så står vi overfor følgende problematik ift. den globale fødevaresikkerhed:

- Vi har stort set ikke mere uudnyttet landbrugsjord. Klimaet gør at ørkener udvider sig, og det samme gør byerne. Samlet set får vi mindre landbrugsjord i fremtiden, med mindre vi fælder endnu mere skov.

- Vi lover at vi skal holde op med at udlede CO2 senest i 2050, gerne tidligere, men det er tomme løfter som ikke er fulgt op af en plan for hvordan det skal løses i praksis. 30% af den CO2 vi udleder kommer fra fødevareproduktion og distribution. Selv hvis vi satser på at blive ved med fossil energi, vil vi snart se et fald i den globale olieproduktion. Uden olie har vi reelt ikke mulighed for at distribuere fødevarerne.

- Vi er alvorligt ved at mangle ferskvand. Både til at drikke, men ligeså væsentligt til at vande markerne med. Man kan godt lave havvand om til ferskvand, men det kræver energi vi ikke har.

- Vi kommer til at se et peak i fosforproduktionen engang i dette århundrede. Fosfor er en af de tre bestanddele af kunstgødning, og vi har ingen erstatning for kunstgødning uden at høstudbyttet falder. Samtidig genbruger vi ikke fosfor, så det hele havner i søer, floder og oceaner. En anden fosforkilde er gylle, men vi skal holde op med at spise kød, hvilket vil reducere gylle mængden vi har til rådighed.

- Den stigende globale temperatur får høstudbyttet til at falde. Sidste år var den danske høst 20-25% lavere end "normalen".

Prøv at gange disse faktorer sammen, og forklar mig hvordan du mener vi løser det? Please! ;)

Ole Schwander

@ Philip - Jeg forstår når du skriver om hvidt overherredømme og vores arrogante og onde koloniale for- og nutid. Det med slavehandlen HAR vi nok forstået efterhånden. Det kan du skrive op og ned ad stolper om. Men det løser jo ikke verdens problemer. Du har jo intet bud på, hvordan den nye verdensorden skal sammensættes. Mener du virkelig, at der er plads til et uendeligt antal mennesker på kloden?

Nils Lauritzen

Morten Balling
Jeg har for flere år siden opgivet ethvert håb om, at vi kan redde den verden, vi lever i. Jeg har 5 børn (og er dermed indiskutabelt klimasynder i første geled) og for et par år siden førte det mig ud i en livskrise, som jeg ikke ser nogen vej ud af.
Når mine børn når min alder, er størstedelen af livet i verdenshavene ødelagt i en grad, der afskærer os fra erhvervsfiskeri. Størstedelen af den dyrkbare del af kloden ødelagt med fødevarekatastrofe som resultat - sult bliver det nye sort. Klimaændringerne vil gøre store dele af verden ubeboelig.
Der bliver kamp om pladsen og de sidste ressourcer og med kamp mener jeg krig.
Før jeg fik børn, vidste jeg godt, at det så skidt ud. I dag forstår jeg så udmærket de klimaforskere og biologer, der fravælger børn, fordi de ikke mener de kan være bekendt at starte nye liv i en verden med så dystre udsigter.
Mine beregninger over fødevareproduktionen skulle bare vise, at vi, med det vi har til rådighed i dag, godt kan brødføde verden, hvis vi kræver mindre luksus og fordeler rigdommen mere retfærdigt.

Der er desværre INGEN tegn på, at vi vil ændre den kurs, der fører os mod katastrofen.

Nedslående læsning - Survival of the fittest !
Hvem kan tro på at verdens ledere kan enes om noget som helst - og føre det ud i livet.

I vores oplyste og demokratiske land sorterer vi plastik og genbruger, nedsætter kødforbruget og køber elbiler.
Så er den klaret, og vi kan pudse vores glorie.

Nils Lauritzen

Ikke overlevelse, men forlænget eksistens. Og ikke for den bedst egnede, men for den rigeste og heldigste.
Men hvad kan man forvente ? Hvis jordens alder angives til et døgn, er menneskeheden kun nogle sekunder gammel og frontallapperne vokser først sammen i 20'erne.

Annegrethe Jørgensen

Glimrende oversigts-artikel over udviklingen siden "Grænser for vækst". Tjek denne artikel med helt ny viden omkring problematikken økonomisk vækst og omstilling: https://forskning.no/fornybar-energi-klima-ntnu/slik-kan-europeere-best-...

Den introducerer et spændende begreb: "Nok er nok", som forskerne har operationaliseret, så man kan se, hvad vi kan gøre - og konsekvenserne for naturen - hvis vi går over til at tænke og handle ud fra dét, i stedet for at blive ved med at tro at vi er piske-nødt til at fortsætte væksten ...

Med venlig hilsen,
Annegrethe
(Tovholder i Bedsteforældrenes Klimaaktion)

Morten Balling

@Nils Lauritzen
Det er virkelig svært at beskæftige sig med emnet her, uden at ryge ud i en dyb eksistentiel krise undervejs. Det kender jeg alt til :)

Der er slet ikke tvivl om at vi bruger ressourcerne helt tåbeligt pt., og når jeg laver nogle helt simple "back of the envelope" beregninger på nogle af de foreslåede løsninger, så hænger de slet ikke sammen. Det undrede mig i starten, og gjorde mig lidt desparat, men virkeligheden er bare ikke rigtigt gået op for flertallet endnu. Det udelukker ikke at vi ikke kan begynde at tænke os bedre om senere, men jo før vi kommer igang, jo "nemmere" bliver det.

Jeg har stadig virkeligt svært ved at se at FN's befolkningsprognose for 2100 kommer til at holde, men måske vil man bare ikke skabe for meget panik. Som Rom Klubben et al har pointeret talrige gange, så er det største problem at vi ikke kan fortsætte væksten. Den tiøre skal nok falde før eller senere. Det første kollaps vi vil opleve bliver formentlig økonomien, og det vil ikke være uden menneskelige omkostninger, men måske kan det fungere som en lærestreg. Det vil tiden vise.

Der er næppe nogen tvivl om at der bliver kamp om ressourcerne. Dog er der meget som tyder på at vi kommer til at fortsætte med næsen i plovfuren, og selvom det bliver katastrofalt for mennesker før eller siden, så køber det i det mindste lidt tid til vores børn. Istedet for en lang nedtur, bliver det lidt længere op ad, og derpå frit fald.

På positivsiden er Homo Sapiens formentlig den art på Jorden, som er bedst til at tilpasse sig et skiftende miljø, når altså først man indser at WC'et står i lys lue.

@Annegrethe Jørgensen
Tak for linket. Interessant artikel. Kender du siden her?

http://www.ecomacundervisning.dk

Henrik Plaschke

Morten Balling

Du nævner problemer i forbindelse med værdibegrebet i økonomisk teori. Må jeg henvise dig til Mariana Mazzucatos arbejder?

Ikke mindst: Mariana Mazzucato, The Value of Everything. Making and Taking in the Global Economy, 2018, Penguin 2019. Mazzucato er italiensk-britisk økonom og professor ved University College, London.

Der findes masser af omtaler af denne bog på nettet. Du kan f.eks. starte med: https://www.realchangenews.org/2019/04/10/book-review-value-everything-m...

Også Martin Wolf’s omtale i Financial Times kan nævnes: ”Who creates a nation’s economic value?”, April 24, 2018 (skriv titlen som angivet i ”” i google).

Der er mere på: https://marianamazzucato.com/

Selvfølgelig går jeg ind for en velfærdsdeling globalt, javist. Almindelig fornuft tilsiger, at jo flere man er om at dele en kage des mindre stykker. Ydermere des færre forbrugere des mindre CO2 og anden forurening og råvareforbrug. Jeg kunne misforstås med eller uden farisæisme derhen at jeg tænker racistisk. Det var ikke logisk implicit og dækker ikke mig.
Økonomisk vækst er det altså også når samfundene/staterne påtager sig at rydde op efter fortidens, industrialismens udledninger. Eksempelvis ved at borttagege klimagasser fra biosfæren og nedfælde dem i dybe geologiske lag, jf Islands forvaltning af geotermisk varme. Eller afbrænde methan gasser fra tundraen efterhånden som permafrosten vil tabe sit greb om denne potente klimagas. Anden vækst er det at fremstille CO2 negative eller nedsættende substitutions aggregater, erstatte oliefyr med varmepimper drevet af grøn el. Eksemplerne er nok mange. At mange herinde mener at forbrug er ækvivalent med klimagas er tydeligt. Men forbrug er det også at spise fra grønne offentlige køkkener og måske derved undgå madspild eller tage sig tid til at CYKLE, sejle og sejle istedet for fly, gå i skoven, at slappe af med musik.. Tid som man kan købe sig til og derved skabe et jobs.

PS Hvad jeg savner i vore tider er forne tiders klare syndsbevisthed, som menneskelig faktor iboende os alle (arvesynden) så at vi undgår disse her trosbekendelses udbrud og demonstration er af, at "Jeg" sandelig er et super moralsk menneske og tænker på alles ve og vel først og fremmest…, også når jeg plæderer for almen lønnedgang, alias nedgang i økonomien.

Jan Weber Fritsbøger

Niels Jakobs vil ikke erkende problemet med vækst, og genbruger derfor den gamle traver om at det er overbefolkning som udgør problemet,
at fakta er at ingen fattige udleder co2 i et omfang som kunne give problemer ignoreres behændigt, hvis vi i teorien lige fjerner de fattigste 70 % ville dette intet hjælpe på opvarmningen, hvis resten var i stand til at opretholde samme forbrug i denne situation,
omvendt kan vi nøjes med at fjerne de rigeste 10 % selvfølgelig sammen med deres forbrug, og vupti klimaproblem løst,
problemet er og har længe været overforbrug og når et sådant øges (vækst) vil det helt logisk øge problemet, og helt galt er det gået netop fordi væksten længe er gået til de rigeste,
feks her i danmark er høje lønninger steget med 2 cifrede %er og lave er stort set stagneret, dertil er en del blevet markant fattigere, og også disse penge er gået til de mest privilegerede,
en lignende udvikling kan ses globalt, mange fattige er kommet i job men er stadig fattige,

nu vil jeg ikke kloge mig på hvad andre mener, men for mig er det så hårrejsende indlysende at overforbrug er klimaskadeligt, hver gang vi køber et overflødigt produkt øger vi klimaskaden,
endda uden at få noget i bytte som øger livskvaliteten, prestige er facade og burde medføre medlidenhed snarere end beundring, grådighed er ikke en kvalitet, og man bliver ikke mere lykkelig af at eje flere ting,
og så er der alt det overflødige som samfundet (mis)bruger resurser på, her tænker jeg først og fremmest på militær og militære våben og de deraf følgende krige (faktisk en forbrydelse imod menneskeheden) som jo belaster miljøet voldsomt, men også på statsligt og kommunalt prestigebyggeri.
Nej nej nej lønnedgangen skal da ikke være almen den skal kun gælde de rigeste 50% og være progressiv, og så skal man sikre at ingen er under det niveau hvor alle basale behov er dækket, og selvfølgelig vil dette gøre verden et bedre sted for alle mennesker, og for resten af naturen, faktisk handler det ikke om moral men om sund fornuft.

Oprydningen i CO2 svineriet ved brug af BECCS er en økonomisk vækst, også kaldet grøn vækst, måske for at Jan W. F. ikke får det med vækst i den gale hals. Ethvert klimakrise tiltag repræsenterer en økonomisk aktivitet som er ny og altså derfor kan benævnes økonomisk vækst. Men HVIS også VI vil hæve endnu ufødte ekstra milliarder til anstændig materiel standard, inklusive pensionering og sundhedshjælp, udgør det et stort pres på klodens økologi og vil modvirke alle vore bestræbelser på at opnå en balance for vor eneste hjem; kloden

Point-of-no-return blev nået den dag for et årti siden da isen på Arktis begyndte at ned smelte. Vi har vist det i over 50 år. Men har intet gjort for at bremse udviklingen. Tværtimod har vi ladet det accelerer med lukkede øje og øre igen og igen og igen i en tåge forført og manipuleret af neo liberalismens umenneskelige ødelæggelser. Og alt i Guds navn, som ordenlighedens borgerlige følgesvend.

Nu er festen slut. Nu skriger vi alle.

Ikke med lukkede øjne. Men nogen har haft meget travlt med at give os bind for øjnene!

Bl.a. en vis 'fremtidsforsker' ved navn Martin Ågerup som i 90'erne udgav bogen "Dommedag er aflyst – velstand og fremgang i det 21. århundrede". Det var et direkte opgør med de dystre forudsigelser fra Romklubben og andre der forsøgte at advare menneskeheden om fremtidens farer.
Jeg kommer uvægerligt til at tænke på Lao-Tzu's ord: "Hvis du ikke ændrer retning, ender du hvor du er på vej hen." I denne sammenhæng ud over afgrundens rand.

Ågerups 'forskning' må vel nu betragtes som falsifiseret af både videnskabelig konsensus og den smeltende virkelighed som blot tarveligt makværk designet til at forføre samfundet.