Læsetid: 6 min.

Filosofi: Hvor sidder viljen?

I ’En lille bog om viljen’ skriver filosoffen Ole Thyssen om viljen i et eksistensfilosofisk perspektiv. Udvalgte stumper af viljens idéhistorie og skitser til en aktuel og genkendelig filosofi om viljen får mæle. Bogen er velskrevet og tankevækkende, men også lidt for let og selvforvisset
31. august 2019

Nogle mennesker bruger deres otium på at spille golf, dyrke havens roser eller at rejse verden rundt. De lader sig ikke anfægte af digre og kaldende bogreoler, og deres fingre danser ikke længere lystigt hen over tastaturet. Skrivebordet er blevet forladt once and for all. Den slags mennesket hører denne ukuelige og formidlingslystne filosof så absolut ikke til.

Efter udgivelsen af En lille bog om eksistensen i 2016 melder Ole Thyssen (f. 1944), dr.phil. og professor emeritus ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Copenhagen Business School, sig nu på banen igen med En lille bog om viljen.

Bogen består af to cirka lige store dele, omhandlende henholdsvis Viljens historie (dvs. udvalgte idéhistoriske positioner) og Viljens filosofi (dvs. den eksistentielle viljes felt skrevet med nutidig brod).

Ole Thyssen: ’En lille bog om viljen’. 312 sider. 249,95 kr. People’sPress

Saxo
I hverdagssproget er vi sjældent i tvivl om, hvad vilje er, hvem der har den, eller hvordan den viser sig. Fra vore munde flyder sætninger som for eksempel:

»Hun gjorde det med vilje«; »Han er et viljeløst offer«; »Frivilligt arbejde er en dyd«; »Lad Guds vilje ske«; »Uden en politisk vilje til radikalt at forandre vores levevis bliver klimakrisen skærpet«.

Men når vi bliver gået på klingen og skal give svar på, hvor viljen sidder, om den altid er (selv) bevidst, om den er identisk med den menneskelige intentionalitet, eller man kan – eller ligefrem på kommando skal kunne – ville sin vilje, så bliver de fleste af os ganske forlegne og mundlamme.

»Viljen er et dybt fortroligt mysterium«

For Thyssen gælder det i del II: Viljens filosofi frem for alt om at vise og begrunde, at »Viljen er et dybt fortroligt mysterium.« Den kan nemlig ikke lokaliseres et bestemt sted ’inde i’ kroppen eller bevidstheden. Vi kan så at sige ikke komme bag om viljen. Viljen er jeget blinde punkt.

Men på den anden side kender vi alle til den eksistentielle vilje, både når vi mærker den blusse op i os selv, og når vi ser den udfolde sig i andre. Viljen er en fortrolig sag; men viljen er ingen ting, endsige et organ, og den er ikke altid til at se med det blotte øje.

At ville noget stort kræver fokus, anstrengelse og ofte mod. Der er indbygget vilje i handlinger; men det kan der også være i ikke at gøre noget. Modvilje er naturligvis også en vilje. Ikke at ville er også at ville, og at ville er at vælge. Viljestyrke og -svaghed er mønstre i eksistensens måde at være i verden på. Vi har viljer i flere etager, og jeget vilje er et lille ror, som bekendt kan have det største besvær med at styre kroppen.

Underfundig og programmatisk, men også eksistens- og tidsfilosofisk lyder en af Thyssens vægtige formuleringer:

»Viljen er Jegs samlede adgang til sig selv, så han uden at konsultere hjerne og muskler kan handle som en enhed. Viljen forbinder tidens tre dimensioner med Jegs motorik – erfaring, sansning og mål.«

Viljen kommer til udtryk i sproget; men den kan også begrænses, nudges eller udrenses af sproget. Gør man noget med vilje, påtager man sig ansvar. Er man viljeløs, kan man risikere at blive fyret eller kede sig ihjel. Vilje er dermed også et anliggende for styring og manipulation.

Filosoffen viser sig også at anlægge et sociologisk og kommunikationsteoretisk blik.

»Pædagogik handler om styring af viljen,« skriver han, og firmaer, organisationer og ledere beskæftiger sig helt overordnet med at ’producere’ viljesbårne handlinger, der kan fremme og honorere de mål, de forskellige aktører måtte have … en vilje til at sætte igennem.

Ofte er jegets vilje kun forståelig og tilladelig inden for den ramme, der tilbydes – og det vil i bund og grund sige ikke helt fri. Med en sans for det paradoksale skriver han: »Jegs vilje er fri, ikke på trods af, men fordi den er betinget.«

At læse Thyssen er således som at læse en moderne aftapning af Hegel. Uden forpligtelser, bindinger, regler og frem for alt selvbegrænsninger – ingen fri vilje.

»En ubetinget frihed er tom.« Hermed tales viljesfriheden ikke frem som et ståsted, noget konstitutivt, endsige som noget, der kan forstås i og for sig selv.

Thyssen er hverken filosofisk anarkist eller liberalist. Derimod ynder han at tilslibe og servere filosofiske oneliners, der ikke bare formår at indfange uundslippelige eksistentielle dilemmaer, men også har umiskendelig faible for det rå, udvejs- og nådesløse:

»Han er en rotte i viljens labyrint med ambition om at ville have en fri vilje.«

Viljens idéhistorie fra antikken til romantikken

I del I Viljens historie kommer viljens idéhistorie til udtryk fra antikkens moralske vilje (Aristoteles, Seneca og Paulus) over renæssancens mekaniske vilje (Descartes, Hobbes og Spinoza) til romantikkens livsvilje (Schopenhauer, Nietzsche og Freud).

Thyssen læser de ni filosoffers bud på, hvordan jeget skal håndtere sin(e) vilje(r), uagtet at mange af disse tænkere ikke tog udgangspunkt i jeget. Det skævvrider desværre de ellers udmærkede enkeltlæsninger, at de alle sammen skal vrides ind i en noget mere moderne konciperet eksistensfilosofisk ramme.

Han er langt mere optaget af tænkernes analyser af begæret, kroppen, bevidstheden, fornuften og jeget selvforhold end af spekulationerne over viljen i det ikkemenneskelige felt (det være sig viljen i kosmos, naturen, biologien, materien, stoffet, værkerne, kunsten, sproget …). Anliggendet forfølges filosof efter filosof.

Ifølge Seneca kan viljen trænes, men ikke villes. Mennesket kan ideelt set blive sin egen frelser. Det kan mennesket ikke, ifølge Paulus. For ham og de andre kristne tænkere og prædikanter er kroppen en »slampøl af begær«, som den gudstro må bekæmpe med den del at viljen, der ikke vil det onde.

Hos Descartes er viljen sjælens aktive princip, og mennesket bør stræbe efter, at viljens og fornuftens domæner smelter sammen. For Hobbes gælder det om at tæmme viljen, så der ikke opstår socialt kaos i samfundet. Og hvor det for Schopenhauer handler om at intet at ville, at blive fri for begær, så ønsker Nietzsche at lade en vilje til magt højne eksistensens kraft og give livet fylde.

Som læser keder man sig bestemt ikke i Thyssens selskab. Det er for det meste tale om lærerige inddampninger. Nietzsche bliver dog efter min mening fejlfortolket som subjektivist, tenderende til at være nihilist, og viljen til magt bliver kaldt en »eksistentiel kategori«. Men desværre bliver der ikke tænkt systematisk med eller over de mange forskellige positioner. Det bliver for svært at se, hvad det helt præcis er, han bringer med sig fra del I til del II.

Hvilke argumentationsfigurer afskriver han, hvilke arver han, og hvilke ønsker han at forny? Der savnes nogle metakommentarer, der medtænkende kunne have guidet os på vej ud af det på én gang rige, men også lidt for ’rene’ og noget ’indadvendte’ idéhistoriske univers.

Tag ikke fejl

Selv om Thyssens bøger for tiden tilsyneladende alle skal betitles En lille …, så er der ikke tale om tynde bøger (312 sider denne gang, 259 sider sidste gang). Tag ikke fejl. De filosofiske problemer, der endevendes, er heller ikke små, beskedne eller ubetydelige.

Men denne gang har Thyssen efter min smag skrevet sig lidt for langt ind i en jegcentreret viljesfilosofi, der ikke har lyst til at prøve at tænke med de viljesbegreber, der eksempelvis fik mæle i både Schopenhauers og Nietzsches forfatterskaber. Førstnævntes begreb om verdensviljen og sidstnævntes begreb om vilje til magt har principielt meget mere at byde på, end den eksistensfilosofiske tilgang formår at ane.

Verdensviljen er i kosmos, og viljen til magt sætter værdier gennem os, når vi lever. Jeg siger ikke, at d’herrer Schopenhauer og Nietzsche har ret i at servere disse verdensforklarende metafysiske gigantmaskiner, men blot at samtiden skriger på muligheden for også at øjne viljer – i flertal – i kosmos og kødet – og ikke mindst i de uforudsigelige begivenheder, vi kastes ind i.

Og som vi derfor på én gang løbende og dvælende må søge at gøre os værdige til at forstå som andet og mere end noget, der kommer fra eller kun angår os selv.

Dertil kommer, at People’sPress bør ansætte en korrekturlæser og ikke næste gang trykke Thyssens manuskripter direkte fra den prisværdigt produktive pensionists værksted som first drafts.

Ole Thyssen: ’En lille bog om viljen’. 312 sider. 249,95 kr. People’s Press.

Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu