Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Aristoteles sammenblandede ikke Gud og det levende

Også uden for de traditionelle akademiske institutioner kan der bedrives hæderlig og grundig forskning. Forskning, der ifølge Annick Stevens tjener sit eget frigørende formål, selv om det handler om en så gammel traver som Aristoteles
Moderne Tider
28. september 2019

Annick Stevens var i flere år professor i antik filosofi på Det Frie Universitet i Bruxelles, men valgte i 2013 at opgive en ellers lovende karriere inden for den traditionelle universitetsverden til fordel for at oprette det såkaldte Université Populaire i Marseille. Her er alle kurser gratis, der er ikke rigtig nogen administration, og formålet er alene at udbrede viden til alle interesserede.

Tanken er den rosværdige, at videnskabelig stringens alene er frigørende, dvs. uden en supplerende ’anvendelighed’ påklistret mere eller mindre elegant til sidst.

Som et led i dette projekt er der grundlagt en bogserie – med den nøgterne titel Collection Université Populaire der består af omskrevne seminarrækker. Indtil videre indeholder serien kun Stevens tidligere bog om Nietzsche, men altså nu også et værk om Aristoteles.

Formatet er forlokkende simpelt: introducere en hel filosofs værk uden at bebyrde gennemgangen med en uendelig mængde referencer til akademiske værker, men samtidig gennemgå de sværeste tekster på en sådan måde, at der er tale om andet og mere end de vanlige grundbogsfremstillinger.

Stevens har en præcis forståelse for de afgørende problematikker i Aristoteles’ værk, og uden at se bort fra de værste vanskeligheder giver hun en utroligt kompetent gennemgang af de fleste aspekter af Aristoteles’ mangfoldige filosofi.

Aristoteles og ’metafysikken’

Alligevel er det tydeligt, at Stevens oprindelige interesse i Aristoteles ligger i hans fysik og ’metafysik’. Og for nu lige at gentage det: ’Metafysik’ er ikke et ord, Aristoteles selv bruger.

Annick Stevens. Aristote: ’Un fondateur méconnu’.

Til gengæld finder man i det værk, man siden har valgt at kalde Metafysikken, mindst to forskellige discipliner: én, der undersøger ’væren for så vidt det er’, en anden, der undersøger ’det højeste værende’.

Her korrigerer Stevens en ganske udbredt fortolkning af Aristoteles’ ærinde, der nok kan synes en anelse langhåret, men som alligevel er vigtig at nævne.

Siden Heidegger har der – i hvert fald i visse kredse – hersket en udbredt opfattelse af, at man hos Aristoteles finder det, den tyske filosof kalder ’metafysikkens onto-teologiske forfatning’.

Kort fortalt betyder det, at der hos Aristoteles skulle være en sammenblanding af ’væren’ som sådan, dvs. det, der karakteriserer alle ting, der er til, og så det højeste værende, dvs. Gud. Dermed er vores forståelse af det, der generelt er til, allerede inficeret med et guddommeligt princip.

Ét er, at Heidegger mente at finde en sådan struktur hos Aristoteles, noget andet og langt værre er, at en hel stribe mere eller mindre talentfulde proselytter tankeløst har gentaget denne udlægning.

Ifølge en sådan fortolkning mister den vestlige filosofi allerede med Aristoteles sin uskyld, og resten af filosofiens historie er således blot udtryk for én lang misforståelse. Man har ment, at det var rimeligt at tale om metafysik i ental. Det er i bedste fald udtryk for en noget lad tilgang til den filosofiske tradition. Og helt konkret har det haft den virkning, at mange har set sig fritaget for at læse, hvad Aristoteles – eller andre fra den filosofiske kanon – faktisk skrev.

Videnskabernes mangfoldighed

Hvad man til gengæld utvivlsomt finder hos Aristoteles, og som Stevens med rette fokuserer på, er en forståelse af de forskellige videnskabers særegenhed. Enhver videnskab afhænger af et afgrænset genstandsfelt og studerer efterfølgende de særlige egenskaber, man finder her. Det betyder også, at en specifik videnskabelig metode er en direkte konsekvens af den undersøgte genstand.

Det er da netop også i modsætning til dette aristoteliske grundprincip, at man med den moderne videnskabs gennembrud begynder at forestille sig én disciplin, én fornuft, der kan udlægge alt, der måtte være til. Over for dette ville Aristoteles simpelthen indvende, at der er tale om en kategorifejl: Til én genstand hører én specifik metode.

Til slut kunne man måske ærgre sig lidt over, at den politiske filosofi bliver behandlet en anelse stedmoderligt (og i øvrigt siges at være ’lettest’ at forstå!), fordi den netop er den vigtigste del af det, Aristoteles kalder ’praktisk filosofi’, og som underlægges ganske særlige bestemmelser. Det er ikke nogen afgørende indvending, for også her er introduktionen så præcis, at man om ikke andet selv kan se, hvad man bør gå videre med.

Stevens bog er fremragende, og man kan kun håbe, at der kommer flere bidrag til serien i den nærmeste fremtid.

Annick Stevens. Aristote: ’Un fondateur méconnu’. 219 sider. 12 euro. L’atinoir

Serie

Læst udefra

Seneste artikler

  • Stærk bog om den tysk-tyrkiske virkelighed planter en utopisk længsel i læseren

    12. juni 2021
    Den tysk-tyrkiske forfatter Mely Kiyak har skrevet et bevægende og perfekt tilslebet selvbiografisk essay om at skrive og være sig selv – som kvinde, migrant og menneske i et Tyskland, hvor gæstearbejderne aldrig rigtig har fået deres egen stemme
  • Med Hannah Arendt på briksen

    13. marts 2021
    Tidens store interesse for Hannah Arendt giver også plads til mindre kendte veje ind i hendes tænkning. Genudgivelsen af filosoffen Julia Kristevas forelæsningsrække over den tysk-amerikanske tænker er en lejlighed til endelig at få pudset dine psykoanalytiske briller
  • Når viljen er fri, bliver Gud lidt mere menneskelig

    6. marts 2021
    Den italienske filosofihistoriker Tommaso Sgarro belyser i ny bog en overset debat fra det 16. århundrede mellem de to katolikker Domingo Báñez og Fransisco Suárez. Den viser, at ikke kun reformatorerne Luther og Calvin, men også katolikkerne har haft deres hyr med den frie vilje som begreb
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her