Læsetid: 5 min.

Fem vigtige pointer: Hvorfor har vi ikke set populistisk nationalisme i Australien og Canada?

Et nyt forskningspapir af politologerne Francis Fukuyama og Naz Gocek sammenligner immigration og populisme i Canada, Australien og USA. Det giver et bud på, hvorfor Australien og Canada ikke har oplevet samme nationalistiske mobilisering som USA – på trods af de tre landes ligheder. Her er de fem vigtigste pointer fra forskningen
USA, Canada og Australien har på mange måder et fælles udgangspunkt. Men kun USA er for alvor blevet ramt af populismen. Den amerikanske politolog Fracis Fukuyama og hans kollega Naz Gocek prøver at svare på hvorfor.

USA, Canada og Australien har på mange måder et fælles udgangspunkt. Men kun USA er for alvor blevet ramt af populismen. Den amerikanske politolog Fracis Fukuyama og hans kollega Naz Gocek prøver at svare på hvorfor.

Kristine Kiilerich

21. september 2019

De er alle tidligere britiske kolonier, der blev til rige, vestlige demokratier. USA, Canada og Australien har meget til fælles, men den populistiske nationalisme, som Det Republikanske Parti og Donald Trump står i spidsen for, har Canada og Australien ikke oplevet i nær samme grad.

Det til trods for, at de tre lande deler samme historie, hvor den oprindelige befolkning blev skubbet til side til fordel for europæiske indvandrere. I dag er de stadig indvandringsnationer – antallet af beboere, der er født i udlandet, var i 2017 knap 22 procent i Canada, 14 procent i USA og 29 procent i Australien.

Når man tænker på de tre landes ligheder, rejser der sig et spørgsmål: Hvorfor har hverken Canada eller Australien fået et stort nationalistisk parti eller en populistisk leder som Trump, der bruger udlændingefrygt til at mobilisere vælgere?

Francis Fukuyama og Naz Goceks rapport kan downloades her

Den anerkendte politolog ved Stanford University Francis Fukuyama og hans praktikant Naz Gocek har i et akademisk arbejdspapir med navnet Immigration and Populism in Canada, Australia and The United States forsøgt at finde forklaringer på, hvorfor der kun i USA har været så stor populistisk mobilisering. Her kommer fem forklaringer fra arbejdspapiret.

1. Grænsen mod Mexico

Hvis man siger nationalistisk populisme og USA, vil de fleste nok hurtigt komme til at tænke på Donald Trumps løfte om at bygge en mur ved den mexicanske grænse. Fukuyamas og Goceks arbejdspapir peger også på grænsen til Mexico som en af hovedforklaringerne på den politiske udvikling.

Den lange grænse med et relativt fattigere land gør det sværere for USA at kontrollere illegal indvandring end for Canada og Australien. Canada oplever ikke samme grad af illegal indvandring, da amerikanerne ikke har samme incitament til at emigrere til Canada. Australien har åbenlyst andre muligheder for at kontrollere indvandring, fordi det ikke har nogen lande grænser at holde øje med. Derfor har Australien kunnet lægge en meget kompromisløs linje over for illegale indvandrere og flygtninge.

Hverken Australien eller Canada har derfor et betydeligt antal illegale indvandrere, og ifølge Fukuyama og Gocek er illegal indvandring en vigtig årsag til den stigende populisme i USA.

For selv om der er en kerne af ekstremt indvandrerkritiske vælgere i USA, er der også en større gruppe, der ser positivt på indvandring, men som alligevel er bekymrede for illegal indvandring. Ifølge en meningsmåling foretaget af Gallup i 2019 ser 77 procent af USA’s vælgere illegal indvandring som en ’kritisk’ eller ’væsentlig’ trussel mod landet. Konservative politikere har set, at de kan mobilisere vælgere ved at tale om illegal indvandring, og modstand til illegal indvandring er blevet et fast element i Det Republikanske Partis retorik.

2. Australiens og Canadas pointsystemer

En anden ting, der adskiller USA fra Australien og Canada, er den politiske konsensus, der er opstået omkring immigrationspolitikken.

Både Australien og Canada har siden 1960’erne haft en meget selektiv immigrationslovgivning, hvor indvandrere bliver udvalgt baseret på et pointsystem. Potentielle indvandrere bliver tildelt point efter blandt andet deres jobmuligheder, engelskkundskaber og uddannelse. Det amerikanske system udvælger derimod i højere grad legale indvandrere baseret på familiesammenføring.

Canada og Australien har derfor større mulighed for at udvælge højtuddannede immigranter, der vil blive en økonomisk gevinst for landene. Det er en forklaring på, at der er kommet større modstand til indvandring i USA end i de andre lande.

I Australien og Canada er der ikke den samme politiske polarisering om immigrationslovgivning som i USA. Både liberale og konservative regeringer i Australien og Canada har beholdt pointsystemet.

3. Australiens høje økonomiske vækst

En tredje forklaring er den høje australske vækst siden 90’erne. På intet tidspunkt siden 1993 har Australiens årlige BNP-vækst været lavere end 1,5 procent – heller ikke i starten af finanskrisen, hvor både USA og Canada led under recession. Den forskel kan ifølge arbejdspapiret være en delvis forklaring på, at der ikke har været en stærk populistisk bevægelse på australsk grund.

Arbejdspapiret kortlægger også arbejdsløshed blandt mænd i de tre lande. Årsagen er, at der ifølge Fukuyama og Gocek er flere mænd end kvinder, der stemmer på populistiske partier. Da finanskrisen stod på sit højeste, var arbejdsløsheden blandt mænd mellem ni procent og 11 procent i både Canada og USA, mens det kun var seks procent af australske mænd, der var arbejdsløse. Den lave arbejdsløshed har været med til at lette bekymringer om, at immigranter tager australske job. Derfor har nationalistisk populisme haft sværere betingelser i Australien end i USA. Den forklaring gælder dog kun Australien, for Canadas økonomiske udvikling har siden 90’erne overordnet fulgt USA’s.

4. USA’s politiske system

En fjerde årsag til populismens fremkomst i USA er indbygget i landets politiske struktur. Mens der i Australien og Canada har været politisk konsensus om en selektiv immigrationslovgivning, har USA haft notorisk svært ved at vedtage en større immigrationsreform. Sidste gang, det lykkedes at indføre immigrationsreform med bredt politisk flertal, var i 1987.

Både Bush-regeringen og Obama-regeringen forsøgte at reformere systemet. Obama-regeringen forsøgte at vedtage immigrationslovgivning, der blandt andet havde til formål at skabe en vej til statsborgerskab for de 12 millioner illegale indvandrere, der bor i USA. Men den endte med at blive stemt ned i Kongressen.

Når immigrationsreformerne aldrig bliver til noget, skyldes det til dels USA’s lovgivningsproces. I Australiens og Canadas parlamentariske systemer tilhører regeringsmagten dem, der har flertal i parlamentet, men i USA kan den siddende præsident have flertal imod sig. Da præsidenten har vetoret, kan der opstå stilstand, hvor præsidenten og Kongressen modarbejder hinanden. Det så vi for eksempel i de seks år, hvor Barack Obama havde et republikansk flertal imod sig og derfor havde udfordringer med at vedtage ny lovgivning. Den manglende immigrationslovgivning fører til frustrerede vælgere, polarisering og populisme.

I USA er det desuden svært for andre partier end demokraterne og republikanerne at få politisk indflydelse. I Australien og Canada er parlamentet i højere grad sammensat som det danske – flere forskellige partier med mulighed for forskellig grad af indflydelse. På den måde har vælgerne flere valgmuligheder, og der er lavere risiko for frustrerede vælgere, der ikke føler sig hørt.

5. Slaveriet spøger stadig

Den sidste forklaring skal findes i den amerikanske historie. Selv om Australien og Canada selv har deres egen problematiske historie med landenes oprindelige befolkning, har de ikke praktiseret slaveri ligesom USA. Slaveriet og Den Amerikanske Borgerkrig skabte en hel region, Sydstaterne, hvor befolkningen stadig har en anden social identitet end resten af landet.

Det er ikke svært at se, hvordan langvarig racisme mod afroamerikanere kan blive overført til mexicanere og andre immigranter, står der i arbejdspapiret. Og det er et problem, som hverken findes i Australien eller Canada.

Hvis populismen i USA for alvor skal svækkes, kræver det ifølge Fukuyama og Gocek en reform af immigrationslovgivningen. Det ville hjælpe på problemet, hvis USA indførte en meritbaseret immigrationslov som Australiens og Canadas.

Vigtigste er det dog, at USA bliver bedre til at håndhæve sin immigrationslovgivning og finder en løsning på de 12 millioner illegale indvandrere, der allerede er i landet. Det kunne for eksempel gøres ved at give dem større mulighed for at få opholdstilladelse og statsborgerskab. Men så længe fløjene i amerikansk politik ikke kan enes om en løsning, vil den populistiske nationalisme sandsynligvis bevare sit momentum.

Francis Fukuyama og Naz Goceks rapport ’Immigration and Populism in Canada, Australia and The United States’ kan downloades i sin helhed her.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu