Læsetid: 3 min.

Ingen kapitalisme er heller ingen løsning

Kapitalismen smadrer miljøet, undergraver lokalsamfundet og udhuler demokratiet. Den 85-årige schweiziske sociolog Jean Ziegler storsælger med sit frontalangreb på den kannibalistiske kapitalisme, men hans kunstige samtalebog leverer hverken sammenhængende analyser eller skyggen af løsninger
21. september 2019

»Kapitalismen er ikke human og lader sig ikke reformere. Vi bliver nødt til at ødelægge den. Helt og aldeles og radikalt, så der kan opstå en ny social og økonomisk verdensorden.«

Slam bang crash.

Den 85-årige schweiziske sociologiprofessor og globaliseringskritiker Jean Ziegler giver den fuld skrue i sit nye og til tider uudholdelige kampskrift Was ist so schlimm am Kapitalismus? – Antworten auf die Fragen meiner Enkelin (Hvad er der galt med kapitalismen? – Kapitalismen forklaret for mit barnebarn), som nu både foreligger på fransk og tysk. Det er ikke så overraskende, hvis man er stødt på Ziegler de seneste årtier. Mere opsigtsvækkende er det, at skriftet først i Frankrig og nu i Tyskland har erobret bestsellerlisterne og så åbenlyst har ramt en betændt nerve i tiden.

Jean Ziegler: ’Was ist so schlimm am Kapitalismus? – Antworten auf die Fragen meiner Enkelin.’ 128 sider. 15 euro. C. Bertelsmann Verlag.

For den er god nok: Jean Ziegler er ikke bare rasende på den stigende økonomiske ulighed, på den brutale udbytning af klodens ressourcer og Den Tredje Verdens arbejdskraft eller på finanskapitalismens absurde »diktatur over verdensøkonomien«. Han er også old school revolutionær. Og han giver ikke megen plads til ambivalenser eller nuancer i sin vrede analyse af kapitalismens slagsider. Tværtimod karikerer han nærmest sine pointer ved at foregive, at han forklarer dem for sit tiårige barnebarn Zohra, der omvendt får teksten til at ligne en temmelig ustruktureret samtale med sin enerverende blanding af naive, gammelkloge og komplet unaturlige spørgsmål.

Kapitalens røvertogter

Hvis man formår at se stort på denne form, kan man godt tage et par timer i selskab med Ziegler, hvis dom over kapitalismen og de multinationale koncerners kapitalistiske verdensorden især er præget af hans år som FN’s særlige rapportør for retten til mad.

Hans udgangspunkt er netop verdens største fødevarekoncern, Nestlé, der lever fuldt op til kapitalismens tendens til koncentration af kapital. Efter forgodtbefindende kan Nestlé rydde enhver konkurrent af vejen og smadre landbrugsstrukturer i Den Tredje Verden, mens landbrugsreformer konsekvent afvises, hvis de står i vejen for det frie markeds globale mekanismer.

Dermed lander Ziegler hurtigt ved spørgsmålet om privat ejendom, hvis hellige status han forbander langt væk. Den udgør nemlig ikke bare grundlaget for den kapitalistiske udbytning, men er i Zieglers udlægning også skyld i, at to milliarder mennesker fortsat lever i »ekstrem fattigdom«.

For dem har globaliseringen og liberaliseringen ikke hjulpet en døjt, tværtimod: Mellem 1992 og 2002 fordobledes verdens BNP, og verdenshandlen tredobledes – det hjalp bare ikke de fattigste lande på den sydlige halvkugle, som ofte sidder fast i gældsfælder og tvinges til yderligere privatiseringer, mens den globaliserede finanskapital på sine »røvertogter« er med til at holde korrupte despoter ved magten.

Desværre er der ingen henvisninger i bogen, så det bliver ved flagrende påstande i forhold til, hvor mange der rent faktisk sulter. Ziegler gør sig heller ikke den umage at nævne, hvor mange millioner der er løftet ud af fattigdom og hungersnød i selv samme periode.

Ingen løsning

Nogle tal nævner sociologen dog i sit vredesudbrud: I 2017 stod klodens 500 største private koncerner for 52 procent af verdens BNP uden styring af hverken fagforeninger, stater eller parlamenter. I forhold til lobbyisme sidder de med alle kort på hånden. Og i den anden ende af værdiskabelsesprocessen, der har share holders value som ypperste målestok, boltrer disse koncerner sig i skattetrick.

Dermed undergraver den globale kapitalisme i Jean Zieglers øjne både sociale strukturer og demokratiet, fordi både styringen og målet trækkes helt ud af de producerende lokalsamfund, som samtidig skal leve med følgerne af rovdriften på de naturlige ressourcer.

Mange steder svømmer det lidt for Jean Ziegler, om han mener kapitalisme, finanskapitalisme eller neoliberalisme, for i sin talestrøm smider han gerne det hele under betegnelsen »kapitalismen«. Med denne bredde forbliver bogen trods flere gode pointer desværre et floskelpræget kampskrift for kapitalismekritikere og globaliseringsmodstandere.

Om alternativer og mulige veje efter kapitalismen kan Jean Ziegler da heller ikke sige »noget som helst«. Det er ærligt, men også temmelig pauvert. I modsætning til den 93-årige Stéphane Hessels langt klogere kampskrift Indignez-vous (på dansk: Gør oprør) fra 2010, trækker Was ist so schlimm am Kapitalismus? alene på Jean Zieglers vrede og afregning med livet på jord.

Det er derfor fristende citere og anbefale en langt bedre kapitalismekritisk bog af økonomen Ulrike Herrmann fra den venstreorienterede avis Die TAZ Kein Kapitalismus ist auch keine Lösung (Ingen kapitalisme er heller ingen løsning).

Serie

Læst udefra

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Toke Kåre Wagener
Toke Kåre Wagener anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu