Læsetid: 6 min.

Kapitalismen har brug for din søvn

Ny bog beskriver, hvordan den flydende arbejdstid og vores konstante opkobling forstærker kapitalismens pres på vores biologiske behov for søvn. Men bogen formår ikke at skelne mellem, hvad der er kapitalistiske grundvilkår og flygtige modeluner
Det grundlæggende budskab i Jonathan Crarys bog er, at vores søvn er truet af den måde, økonomi og arbejdsliv er indrettet på i det kapitalistiske samfund, hvor den konstante aktivitet og tilslutning ikke giver megen plads til den form for hvile og afkobling, som søvnen repræsenterer.

Det grundlæggende budskab i Jonathan Crarys bog er, at vores søvn er truet af den måde, økonomi og arbejdsliv er indrettet på i det kapitalistiske samfund, hvor den konstante aktivitet og tilslutning ikke giver megen plads til den form for hvile og afkobling, som søvnen repræsenterer.

Mads Nissen

28. september 2019

Søvnen er kommet på den samfundsmæssige dagsorden. På få år er spørgsmålet om, hvordan vi sover, gået fra at være et rent privat anliggende til at blive et centralt emne for debatindlæg, sundhedstips og selvhjælpsbøger.

På den måde er det et veltimet indlæg, som det danske forlag Antipyrine har udsendt med oversættelsen af den amerikanske kunstkritiker Jonathan Crarys 24/7 – Senkapitalismen og angrebene på søvnen.

Bogens grundlæggende budskab er, at vores søvn er truet af den måde, økonomi og arbejdsliv er indrettet på i det kapitalistiske samfund, hvor den konstante aktivitet og tilslutning ikke giver megen plads til den form for hvile og afkobling, som søvnen repræsenterer.

For Jonathan Crary har den kapitalistiske produktionsmåde lige fra sin spæde begyndelse i 1700-tallets engelske dampvæverier været karakteriseret ved et forsøg på at kontrollere tiden. Som f.eks. E.P. Thompson har beskrevet, var konstruktionen af den moderne form for arbejde med faste, rutinerede arbejdstider styret af uret ikke nogen naturlig udvikling, men snarere en radikal innovation, det krævede en historisk indsat at konstruere.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Munk
Carsten Munk anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne-Marie Krogsbøll

"Vi har set en bølge af selvhjælpsbøger og sundhedstips, der skal hjælpe folk til at optimere deres søvn, og idealet har ændret sig fra at sove mindst muligt til at få otte timers kvalitetssøvn. I et tema om søvn i Politiken i juli kunne reklamedirektøren Frederik Preisler fortælle om, hvordan der nu er status i at sove godt og længe, og techoligarker som Bill Gates og Jeff Bezos fortæller i dag åbent om, hvordan de sørger for at få rigeligt søvn.

Denne form for nylige søvn- og sundhedsoptimering er hverken mere eller mindre kapitalistisk end den tidligere minimering af søvnen"

Er det nu helt rigtigt - eller er det nye fokus på søvnen måske endnu et trick til at overtale folk til nødvendigheden af smart-dimser, smart-watches og diverse apps, således at menneskeheden nu frivilligt afgiver selv søvnens frihed til overvågningskapitalisternes privatlivsrøveri - som er er vore dages samfunds-, privatlivs og demokratiødelæggende guldminer? Så det afgørende ikke mere er at møde på arbejde, men at selv søvnen nu er en form for "arbejdsydelse", som overvågningskapitalismens giganter (herunder medicinalindustrien) høster guld og magt på. I så fald er vi nu selv ind i søvnen reducerede til dataslaver for tech-herremændene. Vi er på arbejde, selv når vi sover... vi ved det bare ikke. I "gamle dage" vidste vi i det mindste, når vi var på arbejde.

Måske Shoshana Zuboff har bedre fat om emnet end både den anmeldte bog og anmelderen...

Hanne Ribens, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Munk, Hanne Utoft, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Anne Marie Krogsbøll har en klar pointe i at der istedet er sket en kapitalisering af søvnen; den er blevet en vare, som kan trimmes og konfigureres, plejes og passes og fintunes vha. dyrt indkøbte produkter. Søvn som statusobjekt, symbol på den realiserede, individuelle lykke.

Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Vi har som de organismer (dyr), vi er, brug for søvn. Det er der ikke noget kapitalistisk i.
Problemet er de elektroniske dimser, vi allerede har købt, og at vi er "på" i stedet for at sove.
Det er ikke altid "konkurrencesamfundets" skyld, at vi får stress.
Søvn nok er et stærkt mentalt forsvar mod stress.

Anne-Marie Krogsbøll

Rikke Nielsen:

Jeg ved ikke, om jeg helt forstår din kommentar. Men problemet er, at overvågningskapitalisterne først har brugt vore stjålne privatlivsdata til at profilere os, og ud fra disse profiler manipulerer de os - i samarbejde med skruppelløse adfærdspsykologer - for at fastholde vores opmærksomhed døgnet rundt, langt ud over hvad hjernen er gearet til, og med søvnproblemer til følge. Og nu er samme overvågningskapitalister så i gang med at bearbejde befolkningen til, at man er nødt til at have endnu flere dimser - smart-watches med søvn-apps og andre apps som måler og vejer os, også mens vi sover, med det påståede formål at hjælpe os med at forbedre vores søvn. Men det egentlige formål er at intensivere overvågningen af os, og tjene penge på os selv i søvnen. For data er mere værd end guld. Disse data ryger ud til diverse tech-giganter og tilknyttede 3. parter, hvor de raffineres til yderligere profilering, som så bruges til at gøre det endnu sværere for os at gå i seng og sove uden dimser.

Så først stjæler man vore privatliv, så manipulerer man os til ikke at kunne sove (det er i hvert fald resultatet), og så sælger man os dimser for at kurere denne søvnløshed, som man selv har skabt. Man bruger vore egne data mod os - og man bilder os ind, at vi nu også er nødt til at lade os overvåge af tech-giganterne, mens vi sover.

Shoshana Zuboffs løsning: Forbyd og kriminaliser indsamling af persondata uden klart og gennemskueligt samtykke, og forbyd helt handel med menneskelige data. Det er den eneste vej ud af fælden.

Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Anne-Marie Krogsbøll

Jeg tror, du skal forstå min kommentar således, at giver du altid andre skylden, er du uden ansvar selv. Som et lille barn. Det er dig, der helt og holdent, køber dimserne, og kun dit ansvar, hvad du bruger dine penge og din nattesøvn på.

Rikke Nielsen, fordi vi mennesker er og lever som sociale væsener, og påvirkes samt påvirker hinanden, er det meget ofte et fælles ansvar, et kulturelt og sameksistentielt anliggende, hvad vi som mennesker anvender vores tid på, såvel sammen som på egen hånd. Det samme gælder markedet, hvor ingen reelt frie kræfter råder.

Anne-Marie Krogsbøll

Rikke Nielsen:
Nå, så forstod jeg din kommentar rigtigt.

Jeg ejer absolut ingen af disse dimser. Mit privatliv stjæles alligevel hele tiden, for det er blevet en indbygget del af samfundet at stjæle folks privatliv. Selv offentlige institutioner samarbejder med disse privatlivsrøvende giganter, og tvinger befolkningen i armene på dem.

Folk, der køber sådanne apps, har ingen chance for at gennemskue, hvor overvågede de bliver, for det gør man sit bedste for at skjule for dem. F.eks. Google Nest (en anden dims - ikke rettet mod søvn) har over 1000 underleverandører, som hver især får adgang til de meget private data, som dimsen indsamler - og det fremgår ikke at samtykket, at dataindsamlingen og videregivelsen er så voldsom. Folk har ikke en chance for at gennemskue det, og det er heller ikke meningen, for det er disse data, firmaerne primært tjener deres penge på, ikke salg af dimserne.

Automatreaktionen med, at det aldrig er firmaernes skyld, det er altid den enkeltes egent ansvar, er ikke gennemtænkt. Du har simpelthen ikke forstået problemstillingen, tror jeg - eller også har du selv en eller anden aktie i tech-industrien som gør, at du ikke ønsker ansvaret placeret der. Hvis det er det første, der er tilfældet, så start med lige at se deadline fra i gå, hvor Shoshana Zuboff var i studiet: https://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-10/deadline-2019-09-29

Hvis det er det sidste, der er grunden til din benægten af problemet, så er der nok ikke så meget at stille op.

Thomas Østergaard

Michael Ende's "Momo og Tidstyvene" var et bedre stykke kapitalismekritik, idet det der er underforstået at de grå bankster-typer ikke i virkeligheden løber rundt og suger tid ud af sagesløse mennesker og gemmer det i en tidsbank, men at det skal forstås som en metafor for hvordan systemet virker, og som et opfordring til folk om at huske at tage sig tid til de ting i livet der betyder noget.

Den største årsag til at folk har problemer med at slippe arbejdet/telefonen og gå i seng i stedet er et lavt fysisk aktivitetsniveau.

Thomas Østergaard

Anne-Marie Krogsbøl: Rikke Nielsen har ikke på noget tidspunkt benægtet at der finder dataindsamling sted, det er dig der insisterer på at bringe denne problematik ind i artiklens/bogens påstand om at kapitalismen er en direkte årsag til at folk ikke får sovet tilstrækkeligt.

Og det er jo kun rigtigt i samme forstand som det er rigtigt at kapitalismens skyld i at folk ikke får motion nok, fordi den har givet dem biler så de kan køre i stedet for at gå de 500 meter over i det lokale supermarked.

Anne-Marie Krogsbøll

Thomas Østergaard:

Tak for svar.

Artiklen handler om, hvad det er, der sker i kapitalismen i øjeblikket. Og den konkluderer, at "Denne form for nylige søvn- og sundhedsoptimering er hverken mere eller mindre kapitalistisk end den tidligere minimering af søvnen. "

Det mener jeg er helt forkert, og det mener jeg, at Shoshana Zuboff - ud over at vi er en del, der gennem flere år har sagt det samme på mindre akademisk niveau - har påvist med skræmmende præcision i sin bog. Derfor er det efter min opfattelse helt forkert ikke at inddrage denne her, og det er også helt forkert at gøre "søvnoptimeringen" til en privat sag.

Og da især, når der direkte henvises i anmeldelsen til at Bill Gates og Jeff Bezos går ud og blander sig. Det er reklame og spin af den type, som Zuboff netop henviser til - fuldstændigt uigennemskueligt for folk, som ikke har et særligt fokus eller en særlig interesse for disse problematikker - de bliver bare ofre for denne påvirkningskampagne.

Prøv i Deadline-klippet at lægge mærke til Zuboffs beskrivelse af Googles fuldstændigt ubeskriveligt store lobbyist- og påvirkningsafdeling. Ingen privatpersoner har nogen mulighed for at hamle op med dette, for tech-industrien går efter målrettet påvirkning af vores underbevidsthed - individuelt rettede påvirkningskampagner, tilpasset de utroligt nærgående profileringer, de udarbejder på basis af vore stjålne data.

At se søvn- og sundhedsoptimering som løsrevet fra tech-giganternes interesser og hele privatlivsdiskussionen er naivt. At insistere på ikke at se det store, samlede billede, men kun delelementerne hver for sig, er at gå tech-giganternes ærinde. Sen-kapitalismen kan ikke forstås uden at se på dette, og uden at inddrage Zuboffs arbejde.

Thomas Østergaard

Jeg er selv meget opmærksom på dataindsamling, det er f.eks. grunden til at jeg ikke anvender noget der kommer tættere på sociale medier end dette, og aldrig har gjort det. Til dels fordi jeg som tidlig bruger af internettet i 90'erne tydeligt husker hvordan man blev udsat for massive mængder spammail hvis man havde været uforsigtig nok til at skrive sin fulde emailaddresse et sted hvor skrupelløse bagmænd kunne høste den.

Men artiklen (ellere rettere, den bog artiklen anmelder) handler altså ikke generelt om, hvad det er, der sker i kapitalismen i øjeblikket, men er et specifikt postulatat om at hvile og søvn bliver indskrænket af kapitalisme. Og det er altså noget vrøvl.

Iøvrigt mener jeg heller ikke at dataindsamling er en konsekvens af (sen-)kapitalisme. Før jerntæppets fald var det de kommunistiske regimer der udspionerede og arkiverede flest muligt data om deres borgere, mens man i vesten lovgav imod dataindsamling på statsligt/nationalt plan (hvad man i teorien stadig gør, selvom moderne DJØF-ledere slikker sig lidt om munden ved tanken om de indtægter man kan skabe ved at sælge svært opnåelige data til virksomhedene). Kina gør det i stor stil (deres kommunistiske system er så godt nok hybridiseret med kapitalisme).
Og så kan kan du argumentere for at techgiganterne gør det for at tjene penge, ikke for at kontrollere og finde dissidenter og systemkritikere, men i sidste ende er begge dele en konsekvens af at viden er magt.

Dataindsamling finder sted i stor stil fordi tekniske fremskridt har gjort det nemt at at gøre hvad der før krævede et helt statsapparat at gøre, og fordi globaliseringen har gjort det svært at lovgive imod det, ikke pga. kapitalisme, for mennesker der søger magt vil der være i alle systemer.

Det du efterlyser er lovgivning der fungerer på globalt plan, ligesom det gjorde på nationalt plan i de gamle vestlige, kapitalistiske systemer.

Anne-Marie Krogsbøll

"Men artiklen (ellere rettere, den bog artiklen anmelder) handler altså ikke generelt om, hvad det er, der sker i kapitalismen i øjeblikket, men er et specifikt postulatat om at hvile og søvn bliver indskrænket af kapitalisme. Og det er altså noget vrøvl."
Jeg er så uenig i, at det er noget vrøvl, selv om min begrundelse er en anden end bogens, og jeg er uenig i, at man kan se isoleret på dette, uden at se på udviklingen i overvågningskapitalismen i det hele taget. Angrebet på vores søvn sker ikke i et tomrum, men er led i et af de fremstød for at bemægtige sig magten over os, som Zuboff behandler i sin bog.

"Iøvrigt mener jeg heller ikke at dataindsamling er en konsekvens af (sen-)kapitalisme. "
Det er jeg enig i - men konsekvenserne af den amokløbne dataindsamling, koblet med de nye muligheder med AI, ændrer fuldstændigt konsekvenserne af denne dataindsamling. Som du selv siger: "Viden er magt" - og da disse giganter har stort set total viden om os nu, så har de også stort set total magt til at manipulere os. Og netop derfor tager man fejl, hvis man henviser til, at det er den enkeltes eget ansvar.

"Det du efterlyser er lovgivning der fungerer på globalt plan, ligesom det gjorde på nationalt plan i de gamle vestlige, kapitalistiske systemer."
Jeg ville i første omgang være tilfreds, hvis bare vore hjemlige lovgivere tog opgaven på sig, og begyndte at beskytte retten til privatliv, og begyndte at retsforfølge disse forbrydere. I stedet gør de det modsatte - de inviterer dem indenfor i regerings- og topembedsmandskontorer, presser borgerne i favnen på dem, og sælger Danmarks undergrund til dem.

"...selvom moderne DJØF-ledere slikker sig lidt om munden ved tanken om de indtægter man kan skabe ved at sælge svært opnåelige data til virksomhedene"
Her bliver jeg nysgerrig - det lyder som noget, du har oplevet. Har du lyst til at uddybe?

Søren Kristensen

I gamle dage var vi presset på søvnen af alt det fysiske arbejde, der skulle erlægges for at få hverdagen til at hænge sammen. I dag er vi presset af alt det vi skal følge med i på computeren og i medierne. Different, but same same. Heldigvis er det ofte først i det øjeblik vi bliver vores søvnunderskud bevidst, at vi oplever det som et problem - eller omvendt, faktorernes orden er ligegyldig. Det vigtigste er, at når vi først er os det bevidst kan vi gøre noget ved det: vi kan gå i seng - uden nødvendigvis først at skulle se Natholdet, snapchatte eller tabe et slav poker. Det kaldes prioritering og er, hvor utroligt det end lyder, fuldstændig gratis.

Thomas Østergaard

I gamle dage var det skide kedeligt at sidde oppe om natten, fordi det elektriske lys ikke var opfundet.
Så introducerede Edison glødepæren, og pludselig begyndte færre at gå i seng med hønsene.

Nu var Edison naturligvis lidt af en kapitalisttype, men det forekommer mig alligevel et stretch at sige at det er kapitalismen var skyld i at folk ikke fik deres nattesøvn i samme omfang som før. Ihvertfald kun i det omfang sådanne fremskridt kan siges at fremkomme hurtigere i kapitalistiske systemer.

Det var glødepærens (og folks egen) skyld at de gik senere i seng, og det eneste relation til kapitalismen synes at være at den synes at fremkomme med og masseproducerere sådanne teknologiske landvindinger hurtigere end andre systemer.

Og så kan man jo sige at glødepæren gav virksomhederne mulighed for at indføre 3-holdsskift og lade folk arbejde om natten, og det kan der jo være noget om ifht. indvirkning på søvnmønstre. Men det er jo ikke sådan alternativer til kapitalismen nødvendigvis vil eller, efter muligheden opstod, historisk set har undladt at producere ting om natten, f.eks. på fabrikker der skal opfylde folks umættelige behov for gløde/LED pærer.

Det er lidt sjovt med den opblomstring af kapitalismekritik vi har set over de seneste år (muligvis startende med occupy bevægelsen), det er jo sjældent sådan at folk har et konkret alternativ at opsætte, det er mest noget luftigt snak om at det nye system skal være "bedre", give mere tid til børnene, mindre stress, og så natuligvis stadig give mulighed for komfur, vaskemaskine, billig og komfortabel transport, lys, hurtig internetforbindelse og dertil hørende gadgets, boliger der er til at betale (eller få fat i hvis betaling ikke er et koncept i det nye system), osv.

Thomas Østergaard

Anne-Marie Krogsbøll: Jeg tror jeg refererede specifikt til diskussion der har været omkring salg af anonymiserede sundhedsdata til medicinalvirksomheder, ikke mindst med henblik på afdækning af genetiske sammenhænge.

I det omfang data virkelig er anonymiserede har jeg ikke det store problem med det, det er mest det her med at offentligt indsamlet information skal sælges til højstbydende (eller betales for i det hele taget), i stedet for bare at gøres tilgængelig for alle interesserede for at nogle DJØF'ere kan lege CEO's for virksomheden Danmark og lønne sig selv i overensstemmelse hermed.