Læsetid: 3 min.

Læst udefra: Hvorfor tilbagebetaler stater egentlig deres gæld?

Engang var det ret almindeligt, at kriseramte stater opgav at betale deres gæld. Ifølge ny bog er den finansielle sektor imidlertid i løbet af de seneste fire årtier blevet så stærk, at det i stigende grad er blevet umuligt for forgældede stater at løsrive sig fra de rentesultne kreditorer
14. september 2019

Gæld er stort set et livsvilkår i nutidens kapitalisme. De fleste af os betaler rutinemæssigt af på vores gæld, måned efter måned – for hvis vi ikke gør det, har det alvorlige konsekvenser: inkasso, gebyrer, tvangsauktioner, Ribers, og alverdens andre ubehageligheder.

Tingene stiller sig imidlertid anderledes, hvis man er en stat og ikke et almindeligt dødeligt menneskedyr: I og med at der ikke er en verdensstat, der kan straffe dårlige betalere, er det i princippet relativt konsekvensfrit for en stat at lade være med at betale sin gæld. Så hvorfor overhovedet tilbagebetale? Hvorfor ikke bare lade være, især når vi ved, at afbetaling i krisetider altid er forbundet med upopulære nedskæringer, social uro og tab af legitimitet?

Det spørgsmål svarer den politiske økonom Jerome Roos på i den vigtige og spændende nye bog Why Not Default? The Political Economy of Sovereign Debt.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Ditlev Nissen
  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
Hans Ditlev Nissen, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer