Læsetid: 5 min.

Menneskets evolution: Den nøgne abe under lup

Storværk om menneskets biologiske og kulturelle evolution sitrer af formidlingslyst og fagligt overskud
19. oktober 2019

Hvad gør mennesket unikt? Buddene har været mange – for eksempel bevidstheden, sproget, ritualerne og hukommelsen – hvilket samlet peger på en hel palet af egenskaber, der udmærker arten homo sapiens.

Men det er ikke kun kulturelle egenarter, der skiller os ud. Biologisk kan man pege på hjernens størrelse, vores oprejste gang (kaldet bipedaliteten) og vores nøgne krop. Det sidste er overraskende afgørende.

Menneskets nærmeste slægtning er chimpansen, og en hovedforskel mellem disse arter er den genetiske disponering for proteiner, der styrer hudens egenskaber. Mennesket er således enestående, når det kommer til huden. Vi har en pelsløs hud, der har en ekstrem effektiv svedkapacitet, hvilket er smart, når vores kæmpehjerne forbrænder enorme mængder af energi og derfor er kritisk disponeret for overophedning.

Ole Høiris og Peter K.A. Jensen (red.): ’Evolutionens menneske – menneskets evolution’.

Derudover varierer pigmenteringsgraden usammenligneligt meget, så menneskets hudfarve er tilpasset de geografiske særtræk. Alt dette fik den kendte zoolog, Desmond Morris, til at omtale mennesket som »den nøgne abe«.

De fossile fund

Omslaget til nærværende storværk fortæller, at bogen er redigeret af Peter K.A. Jensen og Ole Høiris, hvilket er en meget flot gestus fra redaktørerne, al den stund at de har skrevet 21 af bogens 24 kapitler.

Indholdet falder i henholdsvis en naturvidenskabelig og en antropologisk blok, hvor Jensen har skrevet den største del om ’evolutionens menneske’, mens Høiris har forfattet næsten hele anden del om ’menneskets evolution’.

Samlet set er udgivelsen et rigt illustreret værk, der både er informationstæt- og tungt, og formidlet veloplagt og nærgående. Ansatsen er, at vi mennesker elsker at høre historier om os selv, og netop derfor er evolutionsteori så interessant, fordi det er vores historie.

Det palæontologiske fylder meget i første del, dvs. en ret detaljeret gennemgang af fossile fund og et forsøg på en kortlægning af, hvor fundene er gjort, og hvad de fortæller os om menneskets udvikling. De fossile fund har været genstand for heftig debat, og forskerne er ikke enige om, hvor skillelinjen mellem menneskeaberne og det moderne menneske (homo sapiens) skal ligge.

Når vi taler om fossile fund, spiller dateringen selvsagt en afgørende rolle, og en skarpere forklaring af diverse dateringsmetoder kunne være brugbart. I populærlitteraturen hører man ofte, at C14-metoden er dén videnskabelige dateringsmetode, men problemet er her, at den metode ikke altid kan anvendes endsige give valide resultater, når det undersøgte materiale er meget gammelt.

Men moderne fossilforskning anvender et lille arsenal af dateringsmetoder såsom dateringer ud fra nedbrydningen af uran-isotoper til blyisotoper, som tilsammen giver ret præcise dateringer, og vi kan derfor regne med, at vi efterhånden ved, hvornår de enkelte fossiler stammer fra.

Uintelligent design

Den palæontologiske forskning er spændende i sig selv, men andre biologiske områder kunne også være belyst. Særligt ærgerligt er det, at biokemiske diskussioner stort set er udeladt, for det er ofte her, mange nuanceforskelle træder ind.

Ligeså kunne en diskussion af såkaldt ’uintelligent design’ være interessant som for eksempel den – fra et fysiologisk perspektiv – uheldige placering af vores luftrør og spiserør som hinandens naboer.

Albert Gjeddes kapitel om bevidsthed er spændende, men også noget løsrevet fra den evolutionære beskrivelse. Det skyldes, at hjerneforskere har opgivet at forklare bevidsthedens oprindelse ud fra evolutionære mekanismer – i hvert fald i evolutionsteoriens nuværende udformning.

Kapitlet er alligevel afgørende, fordi bevidstheden ser ud til at være et kendetegn for den menneskelige art. Gjedde nøjes med at sige, at udviklingen af en egentlig hjerne, der kan sortere i sanseindtryk, må have været den afgørende faktor i bevidsthedens udvikling.

Tæmningen af verden

I bogens anden del diskuteres en stribe kulturelle områder i lyset af evolution. Særligt gode kapitler omhandler henholdsvis sproget og ilden. Det er interessant, at sprogets kompleksitet ikke øges i takt med evolutionen. Det mener lingvister at kunne påvise, fordi stammefolks sprog rummer den samme mulighed for abstraktion og beskrivelse, som hyperkomplekse kulturers sprog.

Hvor komplekse samfund blandt andet er kendetegnet ved en stigende akkumulerende indsamling af viden og derfor fordeling af opgaverne, er oprindelige kulturer kendetegnet ved, at det enkelte individ kan overleve alene på sin egen viden.

Men det sætter sig altså ikke i sproget. Det skorter ikke på mere eller mindre fantasifulde teorier om sprogets oprindelse, men Høiris konkluderer køligt, at vi for tiden ikke engang formår at etablere almengyldige kriterier for en hierarkisering af sprog, og derfor må vi nøjes med analogiske modeller såsom børns sprog, vilde racers sprog (det skriver han immervæk!) og sproghistorien.

Et andet fascinerende kapitel handler om ild, og Høiris skriver, at tæmningen af ilden er så essentiel, at den muligvis kan ses som den afgørende faktor i menneskets udvikling. Tæmningen muliggjorde nemlig tilberedningen af kød, som dermed blev både lettere at fordøje og mere energiholdig. Begge dele muliggjorde en større hjerne, der kunne optage meget mere energi fra den tilberedte mad. Samtidig frigav den letfordøjelige mad en masse tid, som kunne bruges på andre ting.

Udviklingen har formentlig været temmelig kompleks, så brugen af ild er opstået i etaper, hvor man først har brugt spontant opstået ild, derefter har lært at fastholde og flytte ilden og til sidst selv at antænde den.

Beherskelsen af ilden var nødvendig for, at mennesket kunne bevæge sig uden for varme klimaområder, beskytte sig mod rovdyr i huler, anvende en større del af døgnet til meningsfulde aktiviteter, fordi vi får lys fra ilden, men også fordi melatoninproduktionen – der får os til at sove – bliver holdt tilbage.

Hvor langt kan vi gå?

Et forhold, som kun svagt berøres i den anden del, men som burde være udfoldet mere præcist, er en diskussion af forklaringskraften ved den evolutionære teori. Genetisk og biologisk er teorien stærk og velunderbygget, men kulturelt kan teorien af og til antage det banale, når man vil forklare alskens forhold med ideen om selektion.

Et tillægsspørgsmål hertil: I hvilken grad kan evolutionsfortolkningen af kulturen ses som en praksis, der er løsrevet fra en given kontekst? Høiris ser i sit forord ud til at angive, at »det darwinistiske princip« i høj grad er sammenflettet med andre kontekstafhængige principper, som for eksempel kapitalismen, og sågar at »tidsånden« er med til at indkredse, hvad der er legitime konsekvenser af evolutionen.

Det burde nok være skarpere udfoldet, hvilken rolle bogens redaktører mener, vores værdier spiller i den videnskabelige udforskning af verden.

Et sidste hik: Det kan undre, at en kritisk redegørelse for udviklingen af religion mangler i bogens anden del, al den stund at den internationale religionsforskning i disse år ser et veritabelt boom netop på dette felt.

Store værker som Robert Bellahs Religion in Human Evolution har sat kursen for diskussionen, men manglen er endnu mere mærkeligt, når religionsforskningen ved Aarhus Universitet er et fornemt epicenter for religionsforskning i evolutionært perspektiv med navne som Armin Geertz, Jesper Sørensen og Anders Klostergaard Petersen i spidsen.

Samtidig er religion også et kroneksempel på et felt, hvor forskerne er splittede om graden af evolutionens fortolkningskraft. For eksempel har den anerkendte britiske teolog Alister McGrath argumenteret for, at evolution alene ikke kan forklare et kulturelt fænomen som religion i dybden uden at forfalde til illegitim reduktionisme. Et kapitel med denne komplekse diskussion ville have løftet en fremragende udgivelse til et endnu højere niveau.

Ole Høiris og Peter K.A. Jensen (red.): ’Evolutionens menneske – menneskets evolution’. 419 sider. 399,95 kr. Aarhus Universitetsforlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mikael Velschow-Rasmussen
Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu