Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Ny bog fortæller om sårbare unge uden uddannelse og job. Her er de fem vigtigste pointer

Omkring syv procent af unge mellem 18 og 29 år har ingen uddannelse eller job. Ny bog fortæller gennem forskning historien om de udsatte unge. Selv om det er nøgternt formidlet fakta, er det sine steder hjerteskærende læsning
Moderne Tider
26. oktober 2019

Hvem er de unge, som ikke får fodfæste? I livet, i uddannelsessystemet og senere på arbejdsmarkedet? Et af velfærdssamfundets mål er at skabe lige muligheder, men gennem hele 1900-tallet og frem til i dag har der været en mindre gruppe unge, som begynder voksenlivet uden en uddannelse eller et job.

Gennem fire år har Rockwool Fonden arbejdet med at øge viden om de udsatte unge, og fondens forskningsenhed har netop udgivet bogen Hvad vi ved om udsatte unge – Individuelle og strukturelle forhold bag udsathed.

Det er en såkaldt toer. For et par år siden skrev de fire forfattere om samme gruppe, men med fokus på historik, omfang og årsager. Denne gang ser de på, hvordan forhold i familien, eksempelvis forældres arbejdsløshed eller psykiske sygdom har betydning for at blive udsat som ung. Og hvordan samfundsmæssige forhold spiller ind – for eksempel økonomiske konjunkturer, overførselsindkomster og timetal i skolen.

Bogen henvender sig til socialarbejdere, studerende og ikke mindst politikerne. Man kunne også tilføje journalister – for udgivelsen leverer vigtig viden i letforståelig form. Her er de fem vigtigste pointer. 

1. De sårbare syv procent

Forskerne afgrænser gruppen som unge mellem 18 og 29 år, der to år i træk hverken er i gang med uddannelse eller job. De seneste 20 år har der været temmelig store udsving i andelen af udsatte unge. Da der var flest i slutningen af 1990’erne, udgjorde gruppen 10 procent af de unge.

Men da økonomien buldrede afsted lige op mod finanskrisen, var den skrumpet til kun fem procent. Tallet steg efter krisen, og i 2017 er vi landet på syv sårbare procent. I absolutte tal svarer det til knap 50.000 unge, og udsatheden følger dem ofte hele livet i form af dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet, dårlig økonomi og sociale problemer.

2. Drenge er mest udsatte ved skilsmisse

De unge kæmper i højere grad end deres jævnaldrende med eksempelvis psykisk sygdom, kriminalitet og misbrug. Og måske ikke så overraskende har tidligere forskning vist, at de ofte kommer fra ressourcesvage hjem – eksempelvis med en far i fængsel, en psykisk syg mor – eller fra hjem med få penge eller lav uddannelse.

Signe Hald Andersen, Bent Jensen, Bodil Wullum Nielsen og Jan Rose Saksen: ’Hvad vi ved om udsatte unge & Hvad vi ved om udsatte unge 2’.

Forskningen viser, at de negative hændelser i hjemmet rammer særligt hårdt i den helt tidlige barndom eller i teenageårene.

Der er dog forskel på, hvordan de svære vilkår rammer piger og drenge: Pigerne har mindre risiko for misbrug, men større risiko for indlæggelse på psykiatrisk hospital, mens drengene har større risiko for at havne i kriminalitet og misbrug. Pigerne får dårligere karakterer i matematik, men drengene klarer sig dårligere i sprogfag.

Bogen ser blandt andet på skilsmisse som risikofaktor for at blive udsat. Blandt andet på grund af den følelsesmæssige belastning, tab af økonomiske ressourcer og socialt overskud.

Generelt falder karaktergennemsnittet for både piger og drenge, der er under 15 år, når forældrene bliver skilt. Men særligt drengene er udsatte. Både for at havne i kriminalitet, få dårlige karakterer og for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Og ja, ulykkerne rammer socialt skævt, hvilket er tydeligt i et kapitel om ’risikoadfærd’ blandt unge – altså om, hvorvidt de ryger hash, drikker og har tidlig seksuel debut. Det rimer ofte med senere problemer i forhold til at stå uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.

Men når det gælder unge fra økonomisk velstillede hjem, finder forskerne ikke denne sammenhæng. Det vilde ungdomsliv rammer altså hårdest, når det er unge fra økonomisk svære kår, der ryger, drikker og knalder.

3. Børnefattigdom gør langvarig skade

Forskerne har også set på, hvad det betyder at vokse op i fattige familier. Bogen formidler blandt andet forskning ud fra den såkaldte ’budgetmetode,’ hvor man vurderer, om en familie har penge nok til at opretholde en almindelige levestandard ud fra et minimumsbudget.

Ud fra denne regnemetode levede mellem 2,1 og 2,5 procent af alle børn under 18 år i en fattig familie i 2015: 24.900 børn. Forældrene var typisk arbejdsløse, på overførselsindkomster og havde store udgifter til at betale af på gæld.

Forskningen viser her, at en opvækst i fattigdom er entydigt skadeligt både ud fra et samfundsmæssigt og individuelt synspunkt. Og at det reducerer sandsynligheden for, at børnene tager en ungdomsuddannelse.

Hvis man kan kalde tal hjertegribende, er det i denne del af bogen, man finder dem. Særligt forskernes gennemgang af konsekvenserne af indførslen af starthjælpen og integrationsydelsen. Selv om begge ydelser i første omgang havde positiv effekt i forhold til at få modtagerne i arbejde, var effekten forsvundet ti år efter. Det var de negative effekter på modtagernes børn til gengæld ikke: Børnene scorede dårligere i nationale test, deres uddannelse var kortere, og kriminaliteten var højere. Av.

4. Samfundets indretning har også betydning

Det hele handler ikke om opvæksten. Strukturelle forhold og konjunkturer spiller også ind. Går det eksempelvis godt med nationaløkonomien, får de sårbare unge lettere fodfæste på arbejdsmarkedet, men de er også de første til at ryge ud, når økonomien vender. At ufaglærte job bliver færre, gør ikke situationen bedre.

Den sociale arv er fortsat stærk: Er man barn af en ufaglært, er sandsynligheden høj for, at man selv bliver ufaglært. Og jo længere uddannelse, jo højere beskæftigelse, timeløn og indkomst efter skat.

Det slår også igennem i forhold til strukturelle ændringer i skolen: Blot en enkelt times undervisning mere om ugen gennem hele folkeskolen har en betydning for, hvordan børnene klarer sig senere i livet. Det gælder alle børn, men særligt børn af ufaglærte forældre.

Der er sket et generelt løft i uddannelsesniveauet i Danmark. Men vi er ikke, fastslår bogen, ved at nå et mætningspunkt, som man ellers indimellem hører i debatten. Den afledte effekt af at blive ved at løfte niveauet uddannelsesmæssigt er blandt andet, at flere af de udsatte unge, som bogen handler om, vil komme med på toget.

5. Det er ikke en facitliste.

Mod slutningen slår forfatterne fast, at alle disse tal, al denne viden og alle disse konklusioner ikke er en facitliste. Selv om mor er psykisk syg, begge forældre er ufaglærte eller har været på starthjælp, er det ikke det samme som, at man ender uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Viden og data må ikke bruges deterministisk. Men det er tilladt at blive klogere. Og det bliver man med denne bog.

Pointer fra første bind

  • Bogen er en opfølgning på ’Hvad vi ved om udsatte unge’.
  • Den første bog blev udgivet i 2017, og har samme let tilgængelige fremstilling af Rockwool Fondens forskning i udsatte unge med et ønske om frem til 2020 at styrke viden om netop denne gruppe.
  • I den første bog var der fokus på, hvem de unge i gruppen er, og hvilke grupper af unge, der er særligt eksponerede for udsathed.
  • Et særligt øjenåbnende kapitel i den første bog handlede om nye analyser, der viste, at den sociale arv, når det gælder uddannelse, dels fulgte den unge helt livet. Men også, at den slår lige så hårdt igennem i Danmark som i USA, når man ser på indkomst og uddannelsesmobilitet

Signe Hald Andersen, Bent Jensen, Bodil Wullum Nielsen og Jan Rose Saksen: ’Hvad vi ved om udsatte unge & Hvad vi ved om udsatte unge 2’. Rockwool Fondens Forskningsenhed. 144 sider. 159,95 kroner. Gyldendal.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mogens Sommer Madsen

Tak for fin omtale af bogen - disse unge er nok ramt af en masse negative livsvilkår - men de er fantastisk hårdføre og håbefulde, når blot de får de rette betingelser og forståelse. Brande Højskole har holdt højskole for disse unge siden 1993. Her får de en skole, der matcher deres behov og ønsker. Og SÅ sker der noget!