Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Et slapt livtag med den flydende modernitet

I sin uigenkaldeligt sidste bog samtaler den polsk-engelske sociolog Zygmunt Bauman med journalisten Thomas Leoncini om de generationer, der kun har kendt moderniteten i dens flydende form. Punktummet for sociologens store forfatterskab fremstår dog noget … flydende
I ’Born Liquid’ er Bauman, der døde i 2017, i dialog med den 60 år yngre journalist Thomas Leoncini.

I ’Born Liquid’ er Bauman, der døde i 2017, i dialog med den 60 år yngre journalist Thomas Leoncini.

Jan Grarup

Moderne Tider
12. oktober 2019

At dømme ud fra de utallige nekrologer, der blev skrevet efter Baumans død i 2017, er der ingen tvivl om, at Holocaust og modernitet (1989) i dag står tilbage som den imponerende produktive sociologs absolut største bidrag til den moderne sociologi.

Værket, som præsenterer en knivskarp og stærkt foruroligende modernitetskritik i sin understregning af kontinuiteten mellem det moderne samfunds gennemrationalisering og realiseringen af Holocaust, gjorde ham ikke bare verdensberømt. Det blev også afgørende for, at modernitetsbegrebet forblev den kalejdoskopiske prisme, han betragtede verden igennem.

Zygmunt Bauman & Thomas Leoncini. ’Born Liquid’.

Det er dog én bestemt fase af moderniteten, som ender med at optage Bauman, nemlig den ’flydende modernitet’. Begrebet, der introduceres i bogen af samme navn (2000) som en gentænkning af ’det postmoderne’, indrammer, hvordan ambivalensens og usikkerhedens vilkår bliver dominerende i en evindelig omskiftelig verden kendetegnet ved gennemgribende mangel på stabile holdepunkter, varige beskæftigelser og meningsskabende bindinger.

Begrebet blev definerende for Baumans senere forfatterskab, hvori ’den flydende modernitets’ konsekvenser undersøges for alt fra kærlighed og lykke til frygt, overvågning og ondskab. Og helt frem til sin død arbejdede han på et projekt om den generation, der er født ind i perioden, der påbegyndtes ved modernitetens faseovergang fra fast til flydende.

Det er dette arbejde, som ligger til grund for Born Liquid, hvori Bauman i dialog med den 60 år yngre samtalepartner og journalist Thomas Leoncini forsøger at afdække, hvad det vil sige at være ’indfødt flydende’.

Voldens trivialisering

For at gøre os klogere på, hvordan ’den flydende modernitet’ har påvirket de generationer, der føler sig hjemme i konstant flux, gribes i vanlig baumansk stil ud efter konkrete kulturfænomener.

Første kapitel, ’Huddybe transformationer’, indledes af Leoncini, der spørger til kroppen som scenen, »hvor selvet opfører sin egen repræsentation«. De to samtalepartnere udveksler iagttagelser og statistikker og tegner sammen et billede af gældende trends inden for tatovering, hygiejne og skønhedskirurgi.

Leoncini vil vide, hvorfor tatoveringer er blevet nødvendige for enhver, »der vil rette ind efter den flydende modernitets æstetiske idealer«.

Svaret skal ifølge Bauman findes i, at social identitet ikke længere foreligger som noget givet, men derimod som en individuel opgave. For den ’indfødt flydende’ handler identitet om at lykkes med at forene modsætningen mellem selvvalgt individualitet og ydre tilhørsforhold, og vi må forstå den tatoverede krop, der på samme tid markerer retten til selvidentificering og signalerer en varig forpligtelse, som stedet for denne forening.

Selv om den usystematiske og frit associerende stil er kendetegnende for samtaleformatet og ikke mindst Bauman selv, er tekstens abrupte rytme og løsrevne argumentation en smule trættende. Det bliver kun lidt bedre i bogens anden – og stærkeste – del, hvor aggressionens transformationer tages under lup.

Leoncini indleder med at spørge Bauman, hvorvidt han som barn var udsat for mobning. Bauman, der grundet sin jødiske herkomst måtte opleve at flygte først fra Polen til Sovjet og senere til England, svarer bekræftende:

»Dagligt … jeg var ikke endnu ikke uddannet sociolog, men jeg husker, jeg forstod, at det handlede om eksklusion«.

Hans beretning giver anledning til en diskussion om hverdagsterror og den trivialisering af vold, der karakteriserer ’den flydende modernitet’. Hos de ’indfødt flydende’ er der ifølge Bauman sket en tilvænning til volden som noget, der hverken fordrer et motiv eller materialiseres som følge af nogen logik. Ondskaben er blevet tilfældig og udleves for sin egen skyld, hvilket også forklarer dens massive tilstedeværelse i underholdningsindustrien.

En uforløst idé

Ledetråden for bogens sidste kapitel er transformationer i sex og dating, men det handler nu mest om onlinemennesket, der konstant pendulerer mellem to forskellige sæt af sprog, normer og typer af interaktion. Leoncini peger på aktuelle forskydninger i kønsidentiteten, men Bauman bider ikke rigtig til bolle og vil hellere tale om identitetens umulige balancering mellem frihed og sikkerhed.

Born Liquid vinder meget på sin grundlæggende idé, nemlig den, at selv om alle generationer lever på samme tidspunkt i historien, bærer de forskellige tider med sig. Bogen taber desværre endnu mere på sin uredigerede form, på én gang ufokuseret og gentagende, med ofte mange sider mellem de egentlige argumenter.

Zygmunt Bauman & Thomas Leoncini. ’Born Liquid’. 100 sider. $45. Polity

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her