Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Virus er altid et skridt foran mennesket

Det er ikke et spørgsmål, om verden igen vil blive ramt af en pandemisk virus – spørgsmålet er udelukkende, hvornår det sker. Ny bog gennemgår vores viden om virus, og hvad mennesket har gjort og kan gøre i fremtiden for at afdæmpe de værste konsekvenser
Den spanske syge kostede 100 millioner døde, svarende til fem procent af Jordens befolkning – flere end ofrene for de to verdenskrige i århundredet.

Den spanske syge kostede 100 millioner døde, svarende til fem procent af Jordens befolkning – flere end ofrene for de to verdenskrige i århundredet.

Holger Damgaard

Moderne Tider
5. oktober 2019

I 1970 hærgede Bhola-cyklonen Bangladesh og efterlod efter blot 36 timers rasen et dødstal på omkring 500.000. I december 2004 ramte en tsunami otte asiatiske kyster og efterlod 250.000 døde bag sig. Seks år senere ramtes Haiti af et frygtindgydende jordskælv med 316.000 omkomne til følge.

Naturen er uforudsigelig og ubarmhjertig og står bag nogle af de største og mest iøjnefaldende katastrofer i verdenshistorien. Men de af naturens rædsler vi bør frygte allermest er til at overse. Ofte er de blot en milliontedel af en millimeter i størrelse. ’Det er bare en virus,’ hører vi ofte lægen sige. Og ja, heldigvis er det ofte ’bare’ en virus.

Anders Fomsgaard: Det er bare en virus. 296 sider. 299,95 kr. Gyldendal.

Saxo
Men tag ikke fejl – enkelte af dem bør vi frygte mere end noget andet.

Influenza

Der er den spanske syge, der i 1918 lagde verden ned. Synderen går i daglig tale under navnet influenza.

På tre måneder blev en tredjedel af jordens befolkning smittet af den dødbringende virus, der endte med at dræbe flere end Første og Anden Verdenskrig tilsammen. 500 millioner blev således smittet, og 100 millioner døde, svarende til fem procent af jordens befolkning.

I 2009 jog panikken med rette gennem os alle, da en variant af den samme influenzavirus igen var på spil. Startende i Mexico spredte ’svineinfluenzaen’ sig hurtigt, og 500.000 danskere blev smittet.

Heldigvis viste det sig, at en stor del af verdens befolkning over 60 år var immune over for smitte, da de var dækket ind fra tidligere epidemier. Influenzapandemien ramte derfor heller ikke så voldsomt som frygtet.

Influenzapandemier, altså globale epidemier, som den spanske syge og svineinfluenzaen i 2009, er heldigvis sjældne. Men ingen anden virus har samme potentiale til at lægge hele samfund øde, fordi den konstant ændrer karakter.

Spørgsmålet er ikke længere, om vi igen vil rammes af en influenzapandemi. Spørgsmålet er hvornår.

Ebola

Selv om langt de fleste vira blot giver anledning til harmløse sygdomme, findes der en række, der er værd at frygte.

Ebola, eksempelvis, der dræber op mod 90 procent af de smittede. Et par dage efter smitte starter sygdommen med influenzalignende symptomer. Siden følger opkast, diarré, lever- og nyresvigt.

Men allerværst er de svære blødninger, sygdommen kan igangsætte. Blødningerne ses både i huden og i de indre organer, og man bløder så at sige op indefra, indtil døden indtræder.

En forfærdelig sygdom, der lige nu raser i DR Congo, og som netop har fået FN’s sundhedsorganisation, WHO, til at erklære udbruddet for en sundhedskrise af international karakter.

Ud over de vira, der kan give blødningsfeber (herunder gul feber, lassavirus og Marburg virus), frygtes blandt andre også zikavirus, der kan medføre alvorlige fosterskader, og vestnilvirus, der kan give hjernehindebetændelse.

En dramatisk fortælling

I bogen Det er bare en virus af Anders Fomsgaard kommer vi igennem dem alle. De frygtindgydende vira, som nævnt ovenfor. De utilpassede, som egentlig tilhører dyreverdenen, men har potentiale til at mutere og således ramme os helt uforberedte og uden hjælp fra immunforsvaret. De utilregnelige, der som herpesvirus eller ’skoldkoppevirus’ ligger på lur i vores celler resten af vores dage – klar til at detonere igen, så snart vores immunforsvar synes svækket. Og de rædsomme, der kan resultere i kræft.

Bogen kommer vidt omkring, og er flot formidlet og spændende som få. Den faglige og mere ’nørdede’ viden serveres behændigt med personlige og ofte dramatiske fortællinger.

I bogens første del giver forfatteren eksempelvis et interessant og nærværende historisk indblik i den panik, der ramte verden, da den dengang ukendte sygdom, hiv/aids lagde folk ned på stribe.

Unge, ellers raske mænd, gik pludselig rundt som omvandrende døde, og bukkede under for helt banale infektioner. Man opdagede hurtigt, at sygdommen syntes at have en forkærlighed for homoseksuelle, men man vidste ikke hvorfor.

Fomsgaard var selv involveret i første geled som læge på en medicinsk afdeling og fortæller, hvordan man gik så langt i sin søgen efter kilden til sygdommen, at selv glidecremen fra den lokale saunaklub blev endevendt for mulige bakterier.

Man anede simpelthen ikke, hvad man stod over for, og læger og forskere verden over måtte i flere år se måbende til uden handlemulighed, før man fandt årsagen: en virus.

Ukonventionel forsker

Den faglige formidling af de enkelte vira kobles til forfatterens egne oplevelser efter et langt og begivenhedsrigt liv som en af verdens mest anerkendte forskere inden for virologien.

Fomsgaard er leder af Virus Forskning og Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut og har med sin baggrund som læge utallige beretninger fra felten, der beriger fagligheden med personlige hands on-fortællinger.

Og så er han ikke en forsker, som forskere er flest. Her er langt til den klassiske, stereotype forskertype, der hellere ser ned i egne skosnuder end publikums øjne.

Her er en mand, der har boet verden over. Der spiller i jazzband og går i cowboystøvler, spiser østers, som var han midt i en elskovsseance, bander og svovler, og gerne afprøver sine præudviklede vacciner på egen krop, før de går videre til egentlig klinisk testning.

Det er spændende fortællinger, og der skal herfra lyde en klar opfordring til at supplere med en egentlig biografi.

Grund til bekymring

Desværre ebber de personlige fortællinger ud undervejs, og bogens sidste del er derfor også mindre interessant. Nok er den fortsat lærerig, men den mangler det fortællermæssige greb fra den første del.

Dertil er der passager, hvor ’nørderierne’ så at sige, får lov at skinne for meget i gennem. Eksempelvis i denne opremsning:

»Der er flere forskellige hantavirusvarianter, der hedder sådan noget som puumala-, tula-, sochi-, saaremaa-, sin-nombre-, andes-, hantaan, seoul-, junin-, araquara og altså dobravavirus med flere.«

Hvad sådan en liste midt inde i et kapitel skal gøre godt for, vides ikke. Bagest i bogen findes allerede en udførlig oversigt over de forskellige vira og deres familier. Selv for en sundhedsvidenskabelig nørd som jeg, er det et spadestik for langt ned i detaljerne, der nærmer sig ligegyldig name dropping.

Men det skal ikke stå i vejen for et ellers godt helhedsindtryk. Det er en bog, der både er humoristisk, spændende og underholdende. Men det er også vigtig og højaktuel viden, Fomsgaard dækker.

Vi har som bekendt udviklet vacciner mod flere af de farligste virussygdomme omkring os, hvilket har ført til udryddelsen af kopper – og inden for en overskuelig fremtid forhåbentlig også polio. Og mange af de øvrige sygdomme er takket være vacciner nu en sjældenhed, hvor de for få årtier siden var hverdag.

Alligevel er der bekymring for, at udviklingen går den gale vej. Frygten for vacciner fylder for nogle forældre mere end frygten for de dødelige og alvorlige sygdomme, vi vaccinerer imod. Det kan blive alvorligt for os alle, hvis vaccineskepsis får lov at få for godt fat. Og netop derfor er bogen særligt kærkommen. Det er vigtig viden.

På den helt lange bane vil virus vinde

Uden at skulle råbe unødigt bål og brand er der da også rigeligt at frygte. Mange af de kendte vira har potentiale til at udvikle sig i sådan en grad, at hollywoodfilmen 12 Monkeys ikke længere er fiktion.

Et er frygten for, at dødelige vira, eksempelvis kopper vil blive brugt som terrorvåben. Af samme grund har de fleste lande fortsat koppeberedskabsplaner. I en kælder på Amager skulle der efter sigende være rigeligt med doser til hele Danmarks befolkning.

Noget andet er frygten for, at de vira, vi har omkring os, vil mutere til en form, vi ikke længere kan håndtere. For selv om vi hele tiden bliver klogere på virus, behandling og forebyggelse, er de konstant et skridt foran os.

Med øget globalisering, øget mobilitet og klimaforandringer, har vi skubbet til deres naturlige habitat og drevet dem ind i storbyerne og blandt nye befolkninger, der endnu ikke har udviklet immunitet.

Det gør dem til en fortsat trussel, for virus udvikler sig og indretter sig efter omgivelserne. Virus har været her længe før, vi kom til, og vil uden tvivl overleve os som art. Denne bog er en god anledning til at lære sin fjende bedre at kende.

Anders Fomsgaard: 'Det er bare en virus'. 296 sider. 299,95 kr. Gyldendal.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her