Læsetid: 5 min.

Naomi Oreskes mener i ny bog, at vi skal sætte vores lid til videnskaben som social praksis

Hvorfor skal vi stole på videnskaben? Det er faktisk et helt rimeligt spørgsmål, hævder videnskabshistorikeren Naomi Oreskes i en ny bog. Og svaret er ikke helt enkelt
Vi står i, hvad man kan kalde det thunbergske dilemma: Vi stiller os hellere bag en 16-årig piges frustration end bag en 600-siders IPCC-rapport, som er møjsommeligt udarbejdet af en stor gruppe forskere med bred konsensus.

Vi står i, hvad man kan kalde det thunbergske dilemma: Vi stiller os hellere bag en 16-årig piges frustration end bag en 600-siders IPCC-rapport, som er møjsommeligt udarbejdet af en stor gruppe forskere med bred konsensus.

TT News Agency

21. december 2019

»Jeg ønsker ikke, at I lytter til mig. Jeg ønsker, at I lytter til forskerne!«

Sådan sagde Greta Thunberg til den amerikanske kongres i september 2019, da hun tilbød dem FN’s klimarapport i stedet for sine egne ord.

Men skal vi det, når andre stemmer råber op om fake news og sammensværgelser, og når vi bliver præsenteret for sammenblanding af forskning og økonomiske interesser?

Det korte svar er: ja. Fordi det virker. Vores liv er blevet lettere, rigere og mere sikkert på grund af videnskaben. Og videnskaben giver korrekte og brugbare forudsigelser om verdens indretning. Hvis man eksempelvis indhyller Jorden i en gas, der absorberer infrarød stråling, bliver det varmere.

Men hvordan kan den udenforstående vide, at alt det er sandt? Videnskabsfolk, siger Naomi Oreskes, er nødt til at forklare, ikke kun hvad de ved, men også hvordan de ved det.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Som Richard Dawkins sagde: "Science works, bitches!", og så lignede han en præst, der lige havde sagt "fuck" i en kirke ;)

@jan henrik wegener

Jeg tror det du leder efter er begrebet "konsensus":

https://da.wikipedia.org/wiki/Videnskabelig_konsensus

Men, ja, du kan altid finde forskere, som ikke er enige med størstedelen af de andre forskere. Dét er bla. en af de fede ting ved videnskab. Der er som regel plads til at man kan være uenige om de nye spændende emner. Man prøver (oftest med succes) at blive enige, og konsensus er stadig "kun det bedste bud på en forklaring" videnskaben har.

Videnskab er dynamisk. F.eks. har man længe ledt efter en ekstra planet i vores solsystem, uden at kunne finde noget, der hvor beregningerne forudsagde at den skulle være. Nu leder man i stedet efter et sort hul ca. på størrelse med en bordtennisbold. Finder man et sort hul har de astronomer som mente det var en planet taget fejl, men ingen var gået i gang med at lede efter et sort hul, uden at nogen var begyndt at undre sig over nogle af de ydre dværgplaneters baner.

Nogle ting er "debaterbare", og der er stadig mange ting videnskaben ikke har forklaringer på, men den del af (natur-) videnskaben som berører vores dagligdag er ved at være ligeså gennemarbejdet og solid som 2+2=4. Ift. f.eks. menneskeskabt global opvarmning er konsensus så høj at det næsten er "unormalt" i videnskab.

Man kan aldrig være 100% sikker. Det har bla. Gödel logisk bevist. I stedet vælger vi i videnskaben at gøre som bookmakerne og bruger statistik. Hvis vi er 95% eller 99% sikre, så tør vi godt sætte vores spareskillinger på at vi har ret.