Læsetid: 5 min.

Under samfundets radar flokkes ældre mænd på storbyens bænke og værtshuse

Et årelangt, nænsomt, nysgerrigt og detaljerigt feltarbejde bringer os helt tæt på de usynlige, forunderlige og forhutlede hverdagsliv i København. Jon Dag Rasmussens omskrevne pædagogisk-antropologiske ph.d.-afhandling er intet mindre end forbilledlig
11. januar 2020

Enhver opmærksom avislæser ved, at Aarhus Universitets forskningsprofil er sønderskudt. Den omstridte oksekødsrapport har ryddet forsider, og der har også vist sig at være fejl og mangler i 34 ud af 55 rapporter, som Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved universitetet har fået ekstern finansiering til at udarbejde.

Dertil kommer repetitive fortællinger om, at humaniora bedriver elitær forskning i elfenbenstårnet, og at såkaldt kvalitativ forskning ikke er noget værd, hvis den ikke lader sig generalisere.

Mindst siden Helge Sander har skiftende ministre hyldet princippet om »kortest mulig vej fra tanke til faktura« på universitetet, og at forskningen bør afkræves empirisk evidens og basere sig på store kvantitative datakørsler, hvis den skal være rigtig videnskab og berede vejen for best practice.

Frem for alt er forskningen nemlig forpligtet på at levere praktiske løsninger på konkrete problemer, hvis samfundet overhovedet skal investere i den.

Men der eksisterer heldigvis også radikalt andre måder at opfatte forskning og vidensproduktion på.

Varmt indblik i en anden verden

Det kvalitative etnografiske feltarbejde foregik engang blandt stammefolk på eksotiske øer i Stillehavet og i forfrosne egne blandt sibiriske nomader og jæger. Nu rykkes det ofte hjemad.

Jon Dag Rasmussen: ’Ældre på samfundets underflade’. Udkommet i serien: Ældre og samfund. Udgivelsen af bogen er støttet af Fonden Ensomme Gamles Værn (EGV). Illustreret i farver. Hæftet med flapper. 199 sider, 299 kroner. Frydenlund Academic

Jon Dag Rasmussen foretog mellem 2011 og 2016 et spraglet og rigt facetteret feltarbejde blandt en række ældre mennesker på samfundets underflade i København.

Her slog han følge med vandrende folk, som oftest mænd, på vej til og fra spisetilbud, kirker, væresteder, plejehjem, parker, værtshuse, marskandiserbutikker, botilbud, gadehjørner, købmænd og private lejligheder.

Det resulterede i ph.d.-afhandlingen Et etnografisk studie af hverdagsliv blandt usædvanlige ældre mennesker i storbyen (2017). Den foreligger nu i en omskrevet og langt mere formidlingsvenlig version, og den fortjener at få mange læsere. Sjældent har jeg læst et så levende, varmt og tankevækkende indblik i andre menneskers udsatte og omtumlede liv.

Bogen emmer af sproglig kraft, grundighed og langsomhed. Feltarbejdet har været bedrevet tålmodigt og lyttende. Feltets personligheder træder skarpt frem, deres stemmer får mæle.

Helt gribende er det at følge Jon Dag Rasmussen i selskab med Jørgen, der, siden han flyttede til København i de tidligere 1960’ere, har ført regnskab med den død, han hele tiden har været omgivet af.

Jon Dag Rasmussen får foræret det mange sider lange håndskrevne dokument som en »kuriøs gave« kort før, Jørgen dør, og kan derfor ikke lade være med efterlods at mime Jørgens lakoniske stil, der kolonne efter kolonne angiver henholdsvis navn, dødsårsag og status i vennekredsen: »Motorcykel Jørgen. O.D./kræft/selvmord. Ven af mange.«

O.D. står for overdosis, og døden er et vedvarende tema, der trænger sig på blandt alkoholikere og stof(mis)brugere. Folket på samfundets underflade holder intenst øje med, hvem der forsvinder fra gaden.

Værtshuset er et uomgængeligt formidlingssted. Her kan der drikkes, sælges stoffer, lånes penge og snakkes om livet. Udvekslingerne danner en uformel og lyssky økonomi, der bygger på fortrolighed; men den kan også risikere at bryde ud i konflikt og fostre fjendskab.

Fugle og padder

Der er fugle og sumpskildpadder, der skal fodres. Billige øl, der skal drikkes. Gratis mad, der skal spises. Folk og udvalgte steder, der skal besøges.

De ældre mænd er et fodfolk i bevægelse. Deres væren-i-verden udspiller sig frem for alt som en væren-i-byen. Behovet for at undslippe isolationen og ensomheden holder dem i gang og forankrer dem i byverdenen. I et miks af geografiske, sociale og praktiske forbindelser dannes der nogle forudsigelige og eftertragtede rutiner.

Der tales ligefrem om, at der opstår nogle tværartslige forhold – det vil sige nogle møder og empatiske forbindelser – mellem to af hans ’informanter’ og storbyens dyr: Lejf drager omsorg for fuglene og Poul for padderne.

Dag Rasmussen spekulerer en del over, hvad forholdet er mellem at være outsider (en afvigende ’ydersider’) og at leve på samfundets underflade.

Med outsiderbegrebet ser man typisk på afvigelserne udefra, hvorimod underfladetilgangen giver mulighed for at formidle indsigt i et hverdagsliv, der ellers ikke ville kunne tilgås. Samtidig bliver en gruppe ældre menneskers eksistens anerkendt og skildret nøgternt uden medfølgende projekter i ærmet om at ville lave om på dem, eksempelvis ’redde’ eller ’normalisere’ dem.

Værtshuset ’læses’ som »et refugium, som et tilflugtssted, der besidder særlige sensoriske og sociale muligheder«. Stamgæster træder ind, furede ansigter rettes ud. Dagens første øl knappes op. Jargonen, lugten og den dunkle belysning formår at bringe de ældre tilbage i en velkendt atmosfære af tryghed og genkendelighed.

Dag Rasmussen er meget optaget af at finde og forfølge forbindelseslinjer mellem materielle fænomener, levende eksistenser, sociale koblinger og mentale tilstande. Han lytter intenst og finder mønstre i sine optegnelser og iagttagelser.

På sin vis privilegerer han de ældres egne fortællinger og kortlægger deres adfærd; men han er også optaget af at teoretisere over og perspektivere det, han ser. Der er bestemt ikke tale om ’rene’ registreringer.

Der trækkes således blandt andet på tyske sociolog Georg Simmels storbyanalyser, den amerikanske sociolog Howard S. Beckers afvigelses- og marginaliseringsforskning, den amerikanske tænker Donna Haraways analyser af companion species (det vil sige ledsagende arter som padder og fugle), den amerikanske filosof Jane Bennetts begreb om vibrant matter (det vil sige bevægeligt stof, levende materialiteter) og den britiske antropolog Tim Ingolds begreb om knytning af linjer (linealogier) igennem socialgeografien.

Og det vederkvægende er, at der tænkes klartskuende og oplysende ved hjælp af disse teoretikere; de namedroppes ikke bare (som her).

Videnskab og socialpolitik

Mærkbart er det, at både Christine E. Swane, direktør og forskningsleder for Fonden Ensomme Gamles Værn, der har støttet udgivelsen, og Preben Brandt, dr.med., speciallæge i psykiatri og stifter af og formand for projekt UDENFOR, ikke helt kan finde de ben, de skal stå på i de to forord til bogen.

Swane roser det unikke og medrivende arbejde, der skaber ny viden om de dårligst stillede ældre mænds liv, og Brandt skriver, at »den enkeltes ret til at bestemme over sit eget liv skal respekteres, men ikke ophøjes til en ubrydelig ret«. For vi har stadigvæk et offentligt og personligt ansvar for at sikre, at mennesker, »som lever på kanten af samfundet midt i storbyens driftige liv« får »den støtte, omsorg og hjælp, der kan være behov for«.

I sit efterskrift skriver Dag Rasmussen, at det ikke har været ambitionen med bogen »at komme med løsninger på de problemer og paradokser, der rejses undervejs. Den skal ikke læses som et reformpolitisk oplæg eller løftestang og er ikke tænkt som en opfordring til igangsættelse af udviklingsprojekter, der søger at bedre forholdene for mennesker, der lever under disse eller lignende vilkår«.

Efter min mening er det en styrke og en nødvendighed, at der kan bedrives forskning, der ikke partout skal være løsningsorienteret. Bogen Ældre på samfundets underflade byder sig til i sin egen ret. Den er ikke socialpolitisk intervenerende eller legitimerende. Der er tale om vægtig grundforskning foretaget lige under radaren lige her midt i København.

Nogle kritiske læsere vil nok finde, at stilen til tider er lidt for hverdagsdramatiserende, selvsmagende og ’litterær’: »Han står og urinerer ved muren. En krog bag bænkene giver delvist ly for handlingen. Hans gang er udpræget dårlig, og han bruger det meste af et minut på at tilbagelægge de få meter retur til siddepladsen på den bænk, der fungerer som et af hverdagens opholdssteder.«

Men hertil er der blot at sige, at ingen forskning lader sig præsentere uden retoriske greb. Det vil fremtidens renskurede oksekødsrapporter fra universitetet også komme til at sande.

En ny undersøgelsen viser, at socialt udsattes oplever at føle sig diskrimineret og misforstået i det etablerede sundhedsvæsen. Blandt andet fortæller en borger om gennem ti år at blive affejet af læger på grund af borgerens alkoholmisbrug. Senere viste det sig, at han havde en nervesygdom.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Skoubye
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Michael Larsen
  • Katrine Damm
  • Michael Svennevig
  • Anders Olesen
  • Dorte Sørensen
  • Thomas Tanghus
  • Poul Erik Riis
  • Carsten Munk
  • Lise Lotte Rahbek
  • Maria Francisca Torrezão
Christian Skoubye, Bjarne Bisgaard Jensen, Michael Larsen, Katrine Damm, Michael Svennevig, Anders Olesen, Dorte Sørensen, Thomas Tanghus, Poul Erik Riis, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek og Maria Francisca Torrezão anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lasse Glavind

Vigtig fælles viden om overset eksistens skabt på et fælles universitet og formidlet af en forsker, der er ansat for fællesskabets midler - ligger nu bag en betalingsmur på en lille elitær avis, der i parentes bemærket også lever højt på fællesskabets penge. Mere tydelig kan det danske klassesamfund næsten ikke præsenterer sig anno 2020. Gad vide, hvor mange af de omtalte mennesker - "studieobjekterne" - der nogensinde høre eller læser om de ti minutters "fame", de fik i de velbjærgedes statsstøttede mediekværn.

gert rasmussen, Ebbe Overbye, Ruth Sørensen og Niels østergård anbefalede denne kommentar