Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Vidste du, at der i din hovedbund går bittesmå mider rundt og græsser?

Videnskabsformidleren Bill Brysons bog om menneskekroppen er forbilledlig formidling, men mangler lidt en gennemgående historie
Bill Bryson er britisk-amerikansk journalist og står også bag bestselleren ’En kort historie om næsten alt’. Han er kendt verden over som en dygtig populærvidenskabelig formidler, der formår at fange de gode og fængende historier i selv det mest komplekse videnskabsstof og omsætte det til letforståelige og nærværende fortællinger.

Bill Bryson er britisk-amerikansk journalist og står også bag bestselleren ’En kort historie om næsten alt’. Han er kendt verden over som en dygtig populærvidenskabelig formidler, der formår at fange de gode og fængende historier i selv det mest komplekse videnskabsstof og omsætte det til letforståelige og nærværende fortællinger.

Rii Schroer/Ritzau Scanpix

Moderne Tider
4. januar 2020

Vidste du, at der i din hovedbund går bittesmå mider rundt og græsser? De går under navnet Demodex follicularum og er heldigvis harmløse og usynlige for øjet. Men de er hos os alle døgnet rundt. De gnasker så at sige løs af dine hudceller i hovedbunden, som var det cornflakes.

Miderne er bestemt ikke de eneste levende væsener, der bebor vores krop. De findes i hobetal, omkring 40 billioner levende organismer på hver enkelt menneskekrop, og de kan opdeles i næsten 40.000 forskellige arter.

Bill Bryson: ’Kroppen’.

Saxo
På hver kvadratcentimeter af din hud sidder eksempelvis tæt ved 100.000 mikroorganismer, blandt andet bakterier, vira, svampe og amøber.

Væmmes du ved tanken, eller fascineres du? De fleste vil formentlig dele sig i en af to lejre; enten gyse eller betages. Hører du til sidstnævnte kategori, vil bogen Kroppen – En guide til indehavere af den verdenskendte vidensformidler Bill Bryson være formidabelt bekendtskab.

Bogen er en guide til at forstå din krop. Den er spækket med fakta, der gør dig til den sikre vinder af grønne oste ved næste juls familieturnering i Trivial Pursuit.

Vidste du, at dine udglattede lunger kan fylde en tennisbane, og at luftvejene i dem kan nå hele vejen fra London til Moskva? At der ikke findes nogen særlig forklaring på, hvorfor vi får gåsehud – andet end at det er et levn fra dengang, vi var beklædt med tyk pels og ville rejse børster ved mødet med frygtindgydende fremmede?

Vidste du, at vores hår vokser otte meter over et liv, men et enkelt hår sjældent bliver længere end en meter, før det falder af?

Du vidste måske heller ikke på forhånd, at det var viden, du manglede. Men efter at have læst bogen igennem er det den fornemmelse, man står tilbage med. Så megen nyttig viden, man har fået, som man ikke anede, man havde behov for. Men hvor var det dog rart at blive klogere på det hylster, vi alle tilbringer vores liv i.

Kroppen – En guide til indehavere er bygget op om kapitler, der et for et gennemgår kroppens organer og funktioner. Den lærer os om milten, musklerne og munden, og om hvilken udvikling menneskekroppen har gennemgået fra abestadiet til nu.

Kroppen åbner også vores øjne og interesse for alle de ting, vi ikke ved endnu. Hvad er en tanke, og hvad er bevidsthed? Hvorfor sover vi så meget? Hvorfor har vi øjenbryn og kønshår, og hvilken funktion har vores blindtarm og mandler, siden de ikke er forsvundet gennem evolutionen? 

Det hvide snit

Bill Bryson er britisk-amerikansk journalist og står også bag bestselleren En kort historie om næsten alt. Han er kendt verden over som en dygtig populærvidenskabelig formidler, der formår at fange de gode og fængende historier i selv det mest komplekse videnskabsstof og omsætte det til letforståelige og nærværende fortællinger.

Og det kommer tydeligt til udtryk i denne bog, hvor hvert eneste kapitel indeholder fortællinger om enkeltpersoner, der enten har været uheldigt ramt af en særlig sygdom, en skade på kroppen eller er ophavsmand til forskning bag emnet.

Som eksempelvis ved kapitlet om hjernen, der tager afsæt i historien om Phineas Cage – den uheldige amerikaner fra Vermont, der ved en arbejdsulykke i 1848 fik en halv meter lang stampestang skudt gennem venstre kind og ud gennem toppen af hovedet.

På vejen kilede den et perfekt rørformet udsnit af hjernen på 2,5 cm i diameter med sig ud og gav derved resten af verden indblik i, hvilke funktioner der styres af hjernens frontallap (pandelap), nemlig personlighed, følelser og temperament, eftersom disse personlighedstræk ændredes markant hos Cage efter ulykken.

Den uheldige oplevelse var ophav til det hvide snit, der blev udført på patienter indtil omkring 1960 med det formål at få ro på gemytterne og pacificere seksuelle afvigere, drukkenbolte og folk med fobier.

Enkelte patienter var blot fire år gamle, når de fik udboret stykker fra deres forreste del af hjernen, ofte udført med en issyl gennem øjenhulen – og uden bedøvelse. Resultatet blev noget, der mindede om omvandrende zombier, mest berømt eksemplificeret ved den tidligere amerikanske præsident Kennedys søster, der fik snittet udført i 1941, og som tilbragte de efterfølgende 64 år på plejehjem inkontinent, uden personlighed og uden talens brug.

Lægevidenskaben er da heldigvis blevet klogere siden.

Ren og skær fakta

Mange af historierne og de fun facts, der dukker op undervejs i Kroppen er kendt stof for de fleste med sundhedsvidenskabelig baggrund. Men selv om jeg har hørt de fleste før i løbet af min tid på lægestudiet, var de alle et genbesøg værd. De er godt fortalt og flankerer elegant den faktuelle information, så denne tydeliggøres og fremstår mere relevant. Det er vidensformidling, når det er bedst.

Og med tanke på, at Bill Bryson ikke er sundhedsfaglig forfatter, er det forbløffende, hvor få faktuelle fejl der er i bogen. Jeg faldt kun over et par stykker, der var uden betydning. Imponerende i et så omfattende og faktaspækket værk på næsten 400 sider.

Kroppen mangler dog en gennemgående fortælling, der får en til at holde ved fra det ene kapitel til det næste. Man lægger ikke bogen fra sig ved sengetid og tænker ’uuuh, gad vide hvad der sker i morgen …’. Den kan således læses i bidder, uden at det gør skade på den samlede historie.

Det kan selvfølgelig være en fordel for den travle småbørnsforælder, der sjældent har tid til mere end et par sider ad gangen. Men det gør unægtelig bogen mindre interessant og fængende for os andre, da den også et langt stykke ad vejen er støvsuget for forfatterens personlige perspektiv.

Det er ren og skær fakta. Velfortalt, såmænd, men uden følelse og sjæl. Og det kommer man til at savne.

Bogen ændrer dog karakter til sidst. Efter at have gennemgået kroppens funktioner fra top til tå gør Bill Bryson her endelig plads til sine egne fortolkninger, holdninger og prioriteringer. Og han rammer hovedet på sømmet ved at sætte fingeren på nogle af tidens vigtigste emner og største udfordringer – også for det danske sundhedsvæsen: nemlig ulighed i sundhed, den manglende evidens bag gængse behandlinger og undersøgelser i sundhedsvæsenet og lægemiddelvirksomhedernes dominans i forskningsverdenen samt deres til tider uetiske opførsel.

Analysen er både korrekt og relevant. Og det løfter bogen fra blot at være sjove fakta og skøre anekdoter.

De gode bakterier

Her til sidst er det værd at vende tilbage til kroppens mange levende medborgere.

Var du en af dem, der væmmedes ved den indledning, så vil det måske hjælpe på nattesøvnen at få sat fakta lidt i perspektiv. De fleste af vores mikroorganismer er nemlig til gavn for os. De hjælper vores krop med at nedbryde føde og at udnytte kostens vitaminer, og de sørger for at opretholde ugunstige miljøer for de farlige, udefrakommende bakterier, der ellers kunne skade os. De skal faktisk være der, og vi har ganske meget at takke vores iboende mikroorganismer for.

Man er på det seneste begyndt at interessere sig for de skader, der kan ske, hvis de gavnlige mikroorganismer udryddes. Når du eksempelvis tager antibiotika, er det ikke kun de farlige bakterier, du slår ihjel. Det er også de gode. Og man frygter, at for meget antibiotika for ofte forstyrrer balancen i kroppens mikroorganismer med helbredsmæssige konsekvenser til følge.

Vi ved også, at overdrevent brug af antibiotika kan lede til antibiotikaresistens og til udviklingen af superbakterier som MRSA (methicillin-resistent staphylococcus aureus), der lige nu frygtes verden rundt. Antibiotikaresistens er så stor en potentiel udfordring for menneskeheden, at den i år blev sat på verdensorganisationen WHO’s liste over de ti største trusler mod den globale sundhed.

Og således kan man, som Bill Bryson gør det løbende, gå fra et mikroperspektiv i læren om kroppens mindste bestanddele til at tage fat på de store, vægtige samfundsmæssige udfordringer i vor tid.

Det er ganske enkelt god formidling fra ende til anden, og har du fået bøger i gave til jul, der alligevel skal byttes, er denne en oplagt kandidat.

Bill Bryson: ’Kroppen’. 455 sider. Gyldendal. 270 kroner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her