Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Assange: Politisk fange eller forbryder?

Den kontroversielle advokat Juan Branco har forfattet et passioneret defensorat for den fængslede Julian Assange, som han ser som en forfulgt dissident. Andre retslærde insisterer på, at retsstaten ikke har andet valg end at gøre sit arbejde
Julian Assange, der i sin tid vandt et hav af journalistikpriser – og endda blev bragt i forslag til Nobels Fredspris – fremstår i den brede offentlighed i dag snarere som forhutlet konspirationstosse, ja, som en »offentlighedens fjende nummer et«.

Julian Assange, der i sin tid vandt et hav af journalistikpriser – og endda blev bragt i forslag til Nobels Fredspris – fremstår i den brede offentlighed i dag snarere som forhutlet konspirationstosse, ja, som en »offentlighedens fjende nummer et«.

Arkivfoto

Moderne Tider
29. februar 2020

Er han en helt eller kriminel hacker? Sandhedssøgende journalist eller en simpel forbryder?

Julian Assanges fald fra tinderne er bemærkelsesværdigt. 175 års fængsel kan den australske whistleblower få, hvis han udleveres til USA, hvor han står anklaget efter en drakonisk spionageparagraf.

Efter næsten syv års selvvalgt eksilering i Ecuadors ambassade i London blev Assange overgivet til det britiske politi i april 2019. Siden har han siddet fængslet for at have forbrudt sig imod britisk lov om løsladelse mod kaution ved at udeblive fra et retsmøde.

I denne uge var der retshøringer i London om eventuel udlevering til USA, hvor forsvarer og anklager fremlagde deres argumenter. Om Assange ender med at blive udleveret til de amerikanske retsmyndigheder, afgøres til maj ved høringens anden runde.

Uden for retssalen raser opinionskampen. I dag er Assange langt fra så feteret af seriøse medier (hvoraf mange – Dagbladet Information indbefattet – i stor stil brugte det lækkede materiale, han formidlede, i deres dækning), som da han i 2010 brød igennem som orkestreringsmester for dokumentlæk, der afslørede omfattende magtmisbrug, korruptionsaffærer og krigsforbrydelser, der involverede adskillige statsmagter, ikke mindst USA.

Ikke desto mindre kan han fremdeles mønstre stærke sympatisører blandt højprofilerede internationale meningsmagere.

Blandt disse er både den slovenske filosof Slavoj Žižek, den spanske undersøgelsesdommer Baltasar Garzón, der koordinerer Assanges juridiske forsvar, og den schweiziske professor i international ret og FN-rapportør om tortur Nils Melzer.

Også den internationale forfatterklub og ytringsfrihedsorganisation PEN fører kampagne imod udlevering af Assange. Dog ikke så meget af hensyn til Assange som person, men fordi de amerikanske spionanklager også retter sig imod, hvad PEN ser som »normale journalistiske aktiviteter« og dermed rummer principielle trusler om ny præcedens i forhold til undersøgende journalistik og whistle-blowing.

Fald i unåde

Til Assanges nære støtter hører også den 30-årige celebre og meget mediebevidste venstreradikale advokataktivist Juan Branco, der har stillet sig i spidsen for en bevægelse, der kræver, at Assange får politisk asyl i Frankrig.

Juan Branco: ’Assange – L'anti-souverain’.

Saxo
Branco, der i 2019 skrev den nådesløst Macron-kritiske bestseller, Crépuscule, udruller i sin nye bog, Assange – L'antisouverain, den fulde historie om Assanges fald i unåde.

Assange, der i sin tid vandt et hav af journalistikpriser – og endda blev bragt i forslag til Nobels Fredspris – fremstår i den brede offentlighed i dag snarere som forhutlet konspirationstosse, ja, som en »offentlighedens fjende nummer et«, som Branco formulerer det.

I dag er det en anden whistleblower, Edward Snowden, vi hylder. Men hvad har Assange gjort, der er så slemt, at han fortjener at blive stødt i unåde, spørger Branco. Og hvorfor har store seriøse medier fra The New York Times til Le Monde og The Guardian slået hånden af ham?

Hans påstand er, at de toneangivende medier frygtede, at vandt Assanges metoder frem, kunne alle mulige andre end privilegerede medier få direkte adgang til kilderne, hvilket skulle true mediehusenes magtposition.

At kortlægge den fuldstændige kovending i whistleblowerens skæbne er et centralt ærinde i Brancos bog, der i sagens natur må læses som partsindlæg. For Branco er der ingen tvivl om, at sagen mod Assange er en politiseret sag, som magtfulde mennesker har iscenesat, og i sine skildringer af, hvordan Assanges behandles i det britiske retsvæsens ’klør’ sparer han ikke på virkemidlerne.

Vi hører om, hvordan Assange eskorteres af sortklædte antiterrorpolitifolk til og fra retten, om hvordan han sidder i et højsikkerhedsfængsel og angiveligt holdes under døgnovervågning.

Efter endt læsning sidder man unægtelig med det indtryk, at sagerne mod Assange er politisk bestilling, hvilket givetvis også er tilsigtet fra Brancos side.

Inkompetence

Opsigtsvækkende ligger førnævnte Nils Melzer, FN’s særlige rapportør om tortur, på linje med Branco. Melzer, der har fulgt Assanges sag nøje, insisterer på, at Assange udviser symptomer på psykisk tortur, og i et bemærkelsesværdigt interview med det schweiziske onlinemagasin Republik.ch påstår han, at voldtægtsanklagerne mod Assange i Sverige er opdigtede, og beviserne imod ham fabrikerede.

Hvis man tror, at hele den højeste juridiske sagkundskab kan følge Melzer, må man dog tro om. I avisen Neue Zürcher Zeitung bliver han af professor ved Max Planck Instituttet i Freiburg Tatjana Hörnle beskyldt for grov inkompetence og for at ligge under for og viderekolportere »konspirationsteorier«.

»Det er på sin plads at drage omsorg for Assanges psykiske helbred, og helt forståeligt, hvis hans syv år lange selvvalgte isolation har sat sig spor, men at en FN-rapportør om tortur omgås så lemfældigt med torturbegrebet, er rystende og undergravende for det opdrag, han skal tjene,« skriver hun.

Hörnle afviser også Melzers, Brancos og PEN’s forståelse af Assange som en ’klassisk undersøgende journalist’.

»Vist kan der være omstændigheder, hvor det er journalistisk, moralsk og juridisk berettiget at bryde ind i computersystemer og lække klassificerede data herfra. Men det sidste vil altid forudsætte en vurdering af offentlighedens interesse i sagen, der igen kræver en individuel afvejning af hvert enkelt lækket oplysning,« skriver hun.

Dette ansvar har Assange, der har lækket hundredtusindvis af dokumenter uden hensyn til deres indhold, svigtet, noterer Hörnle og understreger, at det i en retsstat ikke er et muligt valg at undlade at retsforfølge lovbrud.

Juan Branco: ’Assange – L'antisouverain’. Forlaget Éditions du Cerf. 493 sider. €22

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Beck-Lauritzen

Assange er whistleblower, intet andet og det har demokratiske samfund brug for.
Håber ikke han udleveres til USA. Sverige har frafaldt deres anklager. UK har ønsket, at få udleveret en diplomat-frue, som stak af fra et dødeligt trafik-uheld, men det har USA afvist. Kan der etableres en "byttehandet"? Her kommer der nok en masse juristeri ind i billedet, såfremt denne "handel" lykkedes.
Håber USA beholder diplomat-fruen og UK Assange!

uffe hellum, Anders Graae og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar

Historien om Assange er en beskrivelse af de virkelige magtforhold i specielt den vestlige verden; de afslørede forbrydelser i medfør af Assange's (og Wikileak's) virke bliver ikke retsforfulgt, mens budbringeren er fængslet via en kafkask proces.
https://www.youtube.com/watch?v=pgw6FoFPhjo

Erik Boye, uffe hellum, Anders Graae, Peter Beck-Lauritzen, Espen Bøgh og Johnny Christiansen anbefalede denne kommentar

"I dag er det en anden whistleblower, Edward Snowden, vi hylder."

Og denne anden whistleblower støtter en løsladelse af Assange.
Paradokserne står i kø.

"»Vist kan der være omstændigheder, hvor det er journalistisk, moralsk og juridisk berettiget at bryde ind i computersystemer og lække klassificerede data herfra. Men det sidste vil altid forudsætte en vurdering af offentlighedens interesse i sagen, der igen kræver en individuel afvejning af hvert enkelt lækket oplysning,« skriver hun."

Assange er ikke mistænkt eller sigtet for selv at have 'brudt ind i computersystemer'; han vil i USA bl.a. blive tiltalt for at have opfordret andre til dette (I hans kommunikation med Manning tolkes en bestemt sætning som opfordring til yderligere lækage).

uffe hellum, Anders Graae, Peter Beck-Lauritzen og Johnny Christiansen anbefalede denne kommentar

Det er tragisk, at verdens ledende demokrati stadig bruger flere kræfter på at standse og straffe budbringeren, end på at standse statsmagtens overgreb, der jo udstilles.

Lidt ligesom i Danmark, hvor hajerne i andedammen kæmper indædt imod åbenhed og straffer whistleblowers.

Det er ikke blot statsmagters overgreb, som f.eks. Wikileak's afsløringer har omfattet - også rigtigt megen privat kapitalmagt over stater er blevet afsløret.