Læsetid: 3 min.

Offeret er den nye helt – både på den populistiske højrefløj og den identitetspolitiske venstrefløj

Trump er verdens mest magtfulde mand, men han fremstiller gerne sig selv som offer. Og han er ikke den eneste. Ujævn tysk bog spørger til konsekvenserne
Fra en af de stærkeste og mest privilegerede positioner i verden formår USA’s præsident, Donald Trump, at holde liv i myten om, at han er et forfulgt offer.

Fra en af de stærkeste og mest privilegerede positioner i verden formår USA’s præsident, Donald Trump, at holde liv i myten om, at han er et forfulgt offer.

Jonathan Ernst

29. februar 2020

Han arvede en formue, gik på eliteuniversiteter, giftede sig med modeller og tjente millioner på ejendomme og realityshows, før han blev præsident i verdens mest magtfulde nation. Men: »Ingen præsident i historien – og jeg ved det med stor vished – er nogensinde blevet behandlet værre og mere unfair end mig.«

For Trump er det en metode at gøre sig selv til offer: for globaliseringen, for kysteliterne, for medierne osv. Den egenskab deler han gerne med højrepopulister som Erdogan, Orban eller Bolsonaro, der ser klimapolitik som en marxistisk sammensværgelse mod ham.

På den anden side af det politiske spektrum står en identitetspolitisk venstrefløj, der ikke bare påpeger ofre for racisme, sexisme og diskrimination, men virkningsfuldt udstiller dem som afmægtige og dog moralsk overlegne ofre. En position, hvor medier i stadig højere grad forherliger ofret og glemmer, at målet ikke burde være betoningen af forskelle, men indførelsen af chancelighed og naturlig ikkediskrimination for ofrene.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Olesen
  • Steffen Gliese
Anders Olesen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Der er som sædvanlig den afgørende forskel, at højrefløjen, der altid repræsenterer magteliten, argumenterer ud fra tankefiguren: 'hvorfor får du mig til at gøre dette imod dig?', hvilket er offerposition som ansvarsfralæggelse; overfor den står venstrefløjens kamp for den svage, og her ophører det ægte offer med at være offer, når det erkender sin position og kæmper imod den strukturelle undertrykkelse.
Desværre kommer den første gruppe ret langt med sit facile pseudoargument, som vi f.eks. for tiden ser det i debatten om ny voldtægtslovgivning.