Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Offeret er den nye helt – både på den populistiske højrefløj og den identitetspolitiske venstrefløj

Trump er verdens mest magtfulde mand, men han fremstiller gerne sig selv som offer. Og han er ikke den eneste. Ujævn tysk bog spørger til konsekvenserne
Fra en af de stærkeste og mest privilegerede positioner i verden formår USA’s præsident, Donald Trump, at holde liv i myten om, at han er et forfulgt offer.

Fra en af de stærkeste og mest privilegerede positioner i verden formår USA’s præsident, Donald Trump, at holde liv i myten om, at han er et forfulgt offer.

Jonathan Ernst

Moderne Tider
29. februar 2020

Han arvede en formue, gik på eliteuniversiteter, giftede sig med modeller og tjente millioner på ejendomme og realityshows, før han blev præsident i verdens mest magtfulde nation. Men: »Ingen præsident i historien – og jeg ved det med stor vished – er nogensinde blevet behandlet værre og mere unfair end mig.«

For Trump er det en metode at gøre sig selv til offer: for globaliseringen, for kysteliterne, for medierne osv. Den egenskab deler han gerne med højrepopulister som Erdogan, Orban eller Bolsonaro, der ser klimapolitik som en marxistisk sammensværgelse mod ham.

På den anden side af det politiske spektrum står en identitetspolitisk venstrefløj, der ikke bare påpeger ofre for racisme, sexisme og diskrimination, men virkningsfuldt udstiller dem som afmægtige og dog moralsk overlegne ofre. En position, hvor medier i stadig højere grad forherliger ofret og glemmer, at målet ikke burde være betoningen af forskelle, men indførelsen af chancelighed og naturlig ikkediskrimination for ofrene.

Et påtrængende dilemma

Matthias Lohre: ’Das opfer ist der neue Held’.

Sådan lyder udgangspunktet i debatbogen Das Opfer ist der neue Held (Offeret er den nye helt) af den tyske journalist Matthias Lohre. Skismaet er ikke nyt, og Lohre trækker da også på blandt andet den italienske Offerfælden fra 2016 og den amerikanske The Rise of Victimhood Culture fra 2018. Men han hævder samtidig, at offerdiskurserne breder sig så aggressivt, at det er blevet et af tidens mest påtrængende dilemmaer.

I bogen understreger forfatteren flittigt, at hans mission ikke er at diskreditere social forargelse og oprør mod diskrimination. Han fremhæver her borgerrettighedsbevægelserne i 1950’erne, der betonede det fællesmenneskelige i at være sort og hvid, kvinde og mand:

»De krævede, at alle anerkendte det kendte i det angiveligt fremmede, og de formulerede positive mål: den juridiske ligestilling samt anerkendelsen og ligestillingen af alle.«

Identitetspolitikken gør det modsatte, beklager Matthias Lohre. Han gennemgår »mikroaggressioner« mod diskriminerede befolkningsgrupper, hvor fornedrelsen sjældent ligger i et intenderet budskab, men i et magtforhold, som afsenderen ikke selv forstår. Og han arbejder sig igennem kampe om diskrimination i det offentlige rum, samt indførelsen af »trigger warnings« i lærebøger, så studerende ikke lider overlast ved for eksempel uforberedt at skulle læse racistiske udtryk. Eksempler, der i Lohres udlægning typisk er drevet af ofre, der stolt udstiller deres mentale sår som bevis på deres troværdighed – uden nødvendigvis selv at være de egentlige ofre.

Magten ligger i magtesløsheden

På en aggressiv højrefløj og en åndeligt doven venstrefløj ligger magten således i den angivelige magtesløshed. Det er ikke videre originalt, men Matthias Lohre har gode pointer i påpegningen af, hvordan den identitetspolitiske fløj og den højrepopulistiske fløj skaber et gensidigt ekkokammer med overdrevne offernarrativer.

Mere originale er kapitlerne om tyske offerfortællinger. Han går her blandt andet tilbage til, hvordan nazisterne begrundede deres magtkrav med rollen som offer for en jødisk-bolsjevistisk sammensværgelse mod folkefællesskabet. Selv efter det totale nederlag »skulle vesttyskerne bruge årtiers velstand og demokrati for bare halvvejs at spørge til deres offerstatus og forstå, hvordan de var blevet til gerningsmænd.«

Kollektiv offerneurose

I DDR var der andre offerfortællinger på spil, fordi man efter den marxistiske befrielse fra den borgerlige tidsalder, der havde ført til Holocaust, så sig som moralsk overlegen i forhold til Vesten – og dog som offer for vestlig imperialisme. Efter DDR’s sammenbrud var rollen som offer for og gerningsmænd i regimet ofte uadskillelige, og selv i dag er der forskrækkeligt mange østtyskere, der aldrig for alvor har kigget sig tilbage. Det har ført til kollektive offerneuroser, som Alternative für Deutschland og højrefløjen mesterligt har formået at bruge den politiske energi i.

Psykologiske teorier om ofre og gerningsmænd antydes også, men det ændrer ikke det samlede indtryk: at Matthias Lohre ikke kommer i mål med sin mission om en opbyggelig kritik. Hverken af højrefløjens offerfortællinger eller af venstrefløjens identitetspolitik.

Man løser ikke noget ved at blive ved med at lede efter skyldige – om det så er »løgnepressen« eller »gamle hvide mænd« – skriver han. Men han får aldrig svaret overbevisende på de grundlæggende spørgsmål: Hvordan pokker skal vi bekæmpe populismens foregøglelse af »det vrede flertals opgør« med minoritetsrettigheder? Og hvordan skal vi bekæmpe den racisme, sexisme og diskrimination, som stadig florerer, årtier efter at sorte, kvinder, homoseksuelle osv. har fået indfriet deres rent formelle rettigheder som ligeværdige borgere?

Matthias Lohre: ’Das opfer ist der neue Held’. 288 sider. 22 euro. Gütersloher Verlagshaus

Serie

Læst udefra

Seneste artikler

  • Tysk filosof ser en vej ud af udbytningen, men farer vild i naturromantikken

    6. februar 2021
    Protestbevægelser som #MeToo, Black Lives Matter og Extinction Rebellion viser vejen mod en fredelig revolution i den maksimale udbytnings tidsalder, hævder den tyske filosof Eva von Redecker i en vild og naturromantisk bog, der er mere poetisk end velargumenteret
  • Vaccine kan ikke løse den demokratiske krise

    23. januar 2021
    Coronaepidemien synliggør vores samfunds patologiske socioøkonomiske tilstand, og den eneste medicin er en revitalisering af demokratiet, skriver den franske filosof Barbara Stiegler i en lille, men slagfærdig ny bog
  • Til forsvar for den jordiske stad

    16. januar 2021
    Den store kristne tænker og kirkefader udfoldede i sit berømte værk ’Om Guds stad’ en vigtig, positiv bestemmelse af det politiske fællesskab, lyder argumentet i en ny bog
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Der er som sædvanlig den afgørende forskel, at højrefløjen, der altid repræsenterer magteliten, argumenterer ud fra tankefiguren: 'hvorfor får du mig til at gøre dette imod dig?', hvilket er offerposition som ansvarsfralæggelse; overfor den står venstrefløjens kamp for den svage, og her ophører det ægte offer med at være offer, når det erkender sin position og kæmper imod den strukturelle undertrykkelse.
Desværre kommer den første gruppe ret langt med sit facile pseudoargument, som vi f.eks. for tiden ser det i debatten om ny voldtægtslovgivning.

Derfor kan R. Paludan stille sig op hvorsomhelst og te sig - med fuld opbakning.