Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Læst udefra: Den marxistiske feminisme er tilbage

Hvis vi vil forstå undertrykkelsen af kvinder i det moderne samfund og dens sammenhæng med andre former for undertrykkelse, må vi ifølge ny bog først og fremmest se på, hvordan den kapitalistiske økonomi organiserer arbejdet
Moderne Tider
14. marts 2020

Efter et par årtiers overvintring i akademiske og aktivistiske afkroge er den marxistiske feminisme tilbage for fuld kraft, denne gang under navnet ’social reproduktionsfeminisme’. Det er der flere grunde til.

For det første er der generelt en stigende interesse for en opdateret marxistisk samfundskritik, der kan forklare og adressere det langstrakte kapitalistiske sammenbrud, vi befinder os i.

For det andet har feministiske bevægelser lykkedes med at skabe en situation, hvor medlemmer af den politiske og økonomiske elite i stigende grad fremstiller sig selv som feminister, hvilket øger behovet for at trække linjerne op og insistere på, at feminisme ikke handler om at garantere, at undertrykte og udbyttede kvinder bliver undertrykt og udbyttet af andre kvinder.

Susan Ferguson: ’Women and Work – Feminism, Labour and Social Reproduction’. 192 sider. 18,99 pund. Pluto Press

For det tredje er de fleste efterhånden trætte af de diskursteoretiske strømninger, der på et intellektuelt plan har fyldt meget i de sidste tre årtier.

Tænkere som Judith Butler lærte os at se, hvordan sproget former virkeligheden, og det var en vigtig indsigt, men i dag, hvor træningen i at identificere de heterosexistiske normer, der gemmer sig i vores sprog tilhører aktivistmiljøernes ABC, er der måske et snarere behov for begreber og ideer, der kan gøre os i stand til at udpege de mekanismer i markedsøkonomien, der forstærker undertrykkelsen af kvinder.

Arbejdsperspektivet

Sådan et sæt begreber og ideer kan man anskaffe sig ved at læse Susan Fergusons nye bog Women and Work – Feminism, Labour and Social Reproduction, der giver en historisk oversigt over feminismens udvikling med særligt fokus på analyser af arbejde.

Ifølge Ferguson og kumpaner – som for eksempel forfatterne til manifestet Feminism for the 99%, der for nylig udkom på dansk – er en analyse af kapitalismens organisering af arbejdet nemlig nøglen til at forstå måden, hvorpå ikke blot kønnede og racialiserede kroppe bliver hierarkisk distribueret af kapitalens profitapparater.

Helt generelt er arbejde ifølge Ferguson den formålsrettede naturlige og sociale proces, hvorigennem mennesker omformer sig selv og deres omgivelser for at kunne reproducere sig selv og hinanden.

Noget af det karakteristiske ved kapitalismen er, at den i modsætning til andre produktionsmåder spalter det samfundsmæssigt nødvendige arbejde i to relativt adskilte dele: på den ene side den formelle økonomi, hvor der produceres varer til et marked med henblik på at skabe profit til ejerne af produktionsmidlerne, og på den anden side en ’uformel’ økonomi, der består af alt det ulønnede arbejde, der ikke producerer direkte til et marked, men som er en nødvendig betingelse for helheden: omsorg, børneopdragelse, graviditet, rengøring, madlavning, etc.

Det kalder man i den marxistiske tradition det »reproduktive arbejde«, fordi det er disse aktiviteter, der sikrer, at arbejdskraften bliver reproduceret, dvs. at arbejderen kan møde op på arbejde i morgen, og at der står en ny generation klar, når den gamle er blevet nedslidt af kapitalens udbytning.

Den marxistisk-feministiske grundtanke er, at adskillelsen mellem produktionen af varer og produktionen af mennesker er den såkaldt ’materielle basis’ for undertrykkelsen af kvinder i kapitalismen, idet de historisk set er blevet identificeret med og gjort ansvarlige for det reproduktive arbejde.

Som Ferguson bemærker, udfører kvinder i dag stadig 74 procent af det ubetalte hus- og omsorgsarbejde. Undertrykkelsen af kvinder i kapitalistiske økonomier er med andre ord ikke en rest af førmoderne sociale forhold eller en manifestation af patriarkalske strukturer, der går på tværs af årtusinderne; den er derimod et resultat af kapitalismen selv, og først når vi får afskaffet den, bliver det for alvor muligt at frigøre os fra undertrykkelse baseret på køn.

I Women and Work præsenterer Ferguson en historisk sekvens af forskellige feministiske analyser af sammenhængen mellem undertrykkelsen af kvinder og den sociale organisering af arbejdet. Hun identificerer den sociale reproduktionsfeminismes spæde begyndelse hos de irske socialister Anna Wheeler (1780-1848) og William Thompson (1775-1833), men det var først i 1970’erne, at den for alvor fik luft under vingerne.

Ferguson lægger vægt på, at den sociale reproduktionsfeminisme i dag har lært lektien af tidligere tiders ofte snævre fokus og i sin seneste reinkarnation er blevet et bredere kritisk begrebsapparat, der sætter os i stand til at forklare hvordan den kapitalistiske organisering af arbejdet beror på og reproducerer en lang række forskellige former for undertrykkelse baseret ikke blot på køn, men også på racialisering, seksualitet, kultur, kropsformer og alle de andre sociale kategoriseringer, kapitalen tjener penge på at presse folk ind i.

Susan Ferguson: 'Women and Work'. 192 sider. 18,99 pund. PlutoPress

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her