Læsetid: 3 min.

Kan Spinoza og Marx være i stue sammen, uden at Hegel blander sig?

Den politiske tænkning bliver ikke færdig med Spinoza lige foreløbig. Det viser en ny udgivelse, der tager fat i de begreber, den hollandske filosof anvender, men aldrig rigtigt definerer. Det er ikke en fornyelse af tænkningen, men en fastholdelse af dens betydning
25. april 2020

Da filosofihistorikeren Alexandre Matheron døde i januar i år, mistede den franske Spinoza-forskning en faderskikkelse. Matheron udgav i 1969 og 1971 to banebrydende værker (Individu et communauté chez Spinoza og Spinoza et le salut des ignorants) og viste med en utrolig systematisk præcision, hvordan Baruch de Spinozas (1632-1677) politiske filosofi hænger sammen med hans metafysiske system.

Ikke blot gjorde Matheron sine typisk venstredrejede studerende opmærksomme på noget så borgerligt som spørgsmålet om ’individet’, han viste også, at man i Spinoza havde en helt afgørende politisk tænker at tage højde for.

Resten er, som man siger, historie. Spinoza har siden været en fast del af enhver politisk interesseret filosofihistorikers pensum, men han har også bredt sig til andre kredse, hvor den systematiske præcision typisk skubbes til side for en mere aktivistisk tilgang til den hollandske mester.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu