Læsetid: 6 min.

Hånden på hjertet: De færreste læser Husserls egne tekster. Men nu har du muligheden for at forsøge

I teksten ’Fænomenologi’ fra 1929, som nu omsider foreligger i en vellykket dansk oversættelse, fremlægger den moderne fænomenologis faderfigur, tysk-jødiske Edmund Husserl (1859-1938), sin variant af fænomenologien i en kompakt og koncentreret kortform
Edmund Husserl er ikke en udpræget stor stilist, og det sjoveste ved ham er næsten, hvor usjov han er. Men nu kan hans berømte og væsentlige tekst om fænomenologien omsider læses på dansk.

Edmund Husserl er ikke en udpræget stor stilist, og det sjoveste ved ham er næsten, hvor usjov han er. Men nu kan hans berømte og væsentlige tekst om fænomenologien omsider læses på dansk.

Ullstein Bild

4. april 2020

Edmund Husserls nok allermest udødelige slogan appellerer til, at fænomenologien skal gå direkte zu den Sachen selbst (dansk: ’til sagerne selv’). Inden denne anmeldelse kommer til sagen selv, nemlig Husserls tekst om »fænomenologi« til Encyclopedia Britannica fra 1929, giver det imidlertid mening at sende en varm tanke til det lille Østerbro-baserede forlag, Mindspace, der – drevet af forlagsredaktør Marianne Kølle – efterhånden må siges at have en del bundsolide publikationer på samvittigheden.

Mindspace står således bag den vellykkede Skolen for livet-bogserie, hvortil blandt andet Henrik Jøker Bjerre fra Center for Vild Analyse har stået for et par læseværdige titler: Analysér! fra 2015 og (sammen med endnu et CVA-medlem: Brian Benjamin Hansen) Handl! fra 2017.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Toft Sørensen
  • Trond Meiring
Bjarne Toft Sørensen og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
”Og langt størstedelen af vores faktiske erfaringsgenstande er – som allerede beskrevet – ikke fysiske objekter, der lader sig måle og veje. Meningen med fænomener som for eksempel mellemmenneskelige relationer, hallucinationer og geometriske figurer lader sig herfor slet ikke beskrive adækvat gennem en naturalistisk afdækning af naturlige årsagskæder – og resultatet vil være reduktionistisk ad absurdum, hvis vi alligevel insisterer på at reducere enhver fænomenologisk erfaringsmening til den naturvidenskabelig »kausalitet«.

Hvis man vil anvende Husserls værk til videnskabsfilosofisk kritik af videnskab i dag, eller mere specifikt fagvidenskabeligt orienteret videnskabskritik, må det være vigtigt først at undersøge den historiske sammenhæng og den videnskabsopfattelse, som værket er formuleret ud fra og i forhold til. Værket er som nævnt oprindeligt fra 1929.

Det samme kan i øvrigt siges om Donna Haraways ”Situeret viden”, der også nævnes i anmeldelsen, og som oprindeligt er fra 1988.

Fænomenologien som filosofi og videnskaben som videnskab undersøger verden ud fra meget forskellige forudsætninger.

I videnskaberne i dag er der generelt en udbredt bevidsthed om, at man arbejder ud fra nogle forudsætninger, der giver et begrænset virkelighedsperspektiv, bl.a. i kraft af kravet om metodisk reduktion og operationalisering.

Det er nødvendigt, på forskellige måder, at kunne skelne mellem en forsker og hans undersøgelsesobjekt for at kunne leve op til videnskabelige dokumentationskrav, og som sådan er der tale om et funktionelt valg og ikke en påstand om virkeligheden. Bortset fra at et sådant funktionelt valg også vil svare til en materialistisk eller realistisk ontologi.

Steffen Gliese

Problemet med videnskab i dag, Bjarne Toft Sørensen, er dog, at den begrænsende besindelse på virkeligheden uafhængigt af modellerne for de fleste hurtigt fortager sig.
Ikke desto mindre er det en nødvendig lære, og jeg må faktisk minde mig om, at det først var på universitetet, at tanken var så fri, at teoridannelsers rette sandhedsværdi blev forkyndt - det havde man hverken i grundskolen eller gymnasiet ment, at 'de mange' kunne tåle at høre.