Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Kan Spinoza og Marx være i stue sammen, uden at Hegel blander sig?

Den politiske tænkning bliver ikke færdig med Spinoza lige foreløbig. Det viser en ny udgivelse, der tager fat i de begreber, den hollandske filosof anvender, men aldrig rigtigt definerer. Det er ikke en fornyelse af tænkningen, men en fastholdelse af dens betydning
Moderne Tider
25. april 2020

Da filosofihistorikeren Alexandre Matheron døde i januar i år, mistede den franske Spinoza-forskning en faderskikkelse. Matheron udgav i 1969 og 1971 to banebrydende værker (Individu et communauté chez Spinoza og Spinoza et le salut des ignorants) og viste med en utrolig systematisk præcision, hvordan Baruch de Spinozas (1632-1677) politiske filosofi hænger sammen med hans metafysiske system.

Ikke blot gjorde Matheron sine typisk venstredrejede studerende opmærksomme på noget så borgerligt som spørgsmålet om ’individet’, han viste også, at man i Spinoza havde en helt afgørende politisk tænker at tage højde for.

Resten er, som man siger, historie. Spinoza har siden været en fast del af enhver politisk interesseret filosofihistorikers pensum, men han har også bredt sig til andre kredse, hvor den systematiske præcision typisk skubbes til side for en mere aktivistisk tilgang til den hollandske mester.

Pierre Macherey. ’Sagesse ou ignorance? La question de Spinoza’. 254 sider, 19 euro. Éditions Amsterdam.

Amazon
Heriblandt hører Pierre Macherey så afgjort til den første kategori. Ud over at havde udgivet en diger fembinds kommentar til Spinozas Etik har han også skrevet klassikeren Hegel ou Spinoza (Hegel eller Spinoza), hvor han tager livtag med en teoretisk konflikt, der nok kan synes irrelevant for alle andre end de særligt indviede.

Spørgsmålet, Macherey stiller her, er nemlig, om man kan læse Marx sammen med Spinoza uden af denne grund også at overtage en særlig ’hegelsk’ dialektik. Altså om Spinoza og Marx kan være i stue sammen, uden at Hegel også blander sig.

Det er indviklet og kan synes perifert, men dette spørgsmål har ikke desto mindre spillet en enormt vigtig rolle for den franske venstrefløjsteori gennem de sidste 60 år. Både Louis Althusser og Étienne Balibar er for eksempel svære at forstå, hvis man ikke har blik for denne problemstilling.

System eller eksistens?

Machereys seneste værk‚ Sagesse ou ignorance? (Visdom eller uvidenhed?) har et lidt andet ærinde end en traditionel kommentar. Her drejer det sig nemlig ikke om en minutiøs systematisk gennemgang, men om at pege på visse underbelyste aspekter af Spinozas filosofi.

Disse aspekter er ikke kun underbelyste i forskningen, men hos Spinoza selv. Machereys idé er således, at man kan få blik for noget væsentligt ved at fokusere på nogle af de begreber, Spinoza anvender på afgørende steder, men som aldrig defineres entydigt.

Der er en grund til, at Spinoza ikke er i stand til entydigt at redegøre for disse begreber: De bestemmer på fundamental vis visse af systemets afgørende problemer, men de kan aldrig defineres klart inden for dets rammer.

Nu slår sådan en læsestrategi, der består i at læse ’mod’ systemet, eller påpege det ’utænkte’ i det eksplicit sagte, ofte om i en gratis polemik mod det, historien har påstået en given tænker mente. Macherey ved heldigvis bedre. Her er på ingen måde tale om en uovervejet kritik af ’traditionen’, men derimod om resultatet af en beskæftigelse med Spinoza, der har strakt sig over snart et helt liv.

Hans undersøgelse af tre perifere, men afgørende begreber – skellet mellem den ’vise’ og den ’uvidende’, ’gaven’ og ’ingenium’ – er således dybt forankret i det filosofiske systems eksplicitte struktur.

Ingenium

Navnlig det såkaldte ’ingenium’ volder problemer. Først og fremmest er der oversættelsen: drejer det sig om ’karakter’, ’ånd’, ’særegenhed’ eller noget helt andet? Sikkert er det, at dette begreb peger på noget centralt for Spinoza. Det er nemlig en særlig ’karakteregenskab’, der både bestemmer den enkelte, men også er definerende for en hel stat eller folk.

Dog er der ikke nogen ligefrem måde, hvorpå man kan deducere denne særlige ’karakter’ fra de veldefinerede førsteprincipper, sådan som Spinoza ellers insisterer på, at alt kan. ’Ingenium’ peger på denne måde mod det punkt, hvor de evige principper møder eksistensens tilsyneladende tilfældighed.

På denne måde spiller ’ingenium’ en afgørende rolle for Spinozas politiske filosofi. Man kan ikke udøve god regeringskunst uden at tage højde for en stat eller et folks særlige, historiske karakteristika. Men også når det kommer til Spinozas berømte og i samtiden berygtede bibelkritik er ’ingenium’ afgørende. Profeterne talte nemlig ikke et universelt sprog, men tilpassede altid deres billedsprog og generelle fremstillingsform til det publikum, de talte til.

Macherey viser dermed, at Spinozas politik ikke restløst kan deduceres fra systemet. Det vidste vi nok godt, og Macherey er ikke – i hvert fald her – nogen radikal fornyer. Til gengæld er Sagesse ou ignorance endnu et bevis på, at den politiske tænkning næppe bliver færdig med Spinoza lige foreløbig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her