Læsetid: 5 min.

Uden offentlige rum bliver livet fattigere

Det offentlige rum kan være en fælles mødeplads for uventede menneskelige udvekslinger i æstetisk smittende omgivelser: men det kan også degenerere til et sansefattigt, overplanlagt, ensrettet og kommercielt inficeret sted, der hurtigt kan udskiftes og endnu hurtigere forglemmes. I en vidunderlig skøn kunstbog udfoldes 28 nordiske kunstneres bud på sagen
Her midt i den udvejsløse slipstrøm på en coronavirusfremkaldt undtagelsestilstand uden udløbstid er det, man for alvor mærker og forstår, hvad man har mistet: det levende offentlige rum.

Her midt i den udvejsløse slipstrøm på en coronavirusfremkaldt undtagelsestilstand uden udløbstid er det, man for alvor mærker og forstår, hvad man har mistet: det levende offentlige rum.

Ida Guldbæk Arentsen

9. maj 2020

»Et offentligt rum er som et teaterstykke med uforudsete scener og uden instruktør.« Således skriver den finske billedkunstner Maaria Wikkala i den smukke bog Offentlighedens rum, som Forlaget Møllegades Boghandel og fire ganske forskellige redaktører – født mellem 1957 og 1991 – står bag: Kunstneren Tora Frogner (fra Norge), ph.d.-studerende i politisk filosofi Joachim S. Wiewiura, skribent og semiotikprofessor Frederik Stjernfelt og filosofiprofessor Vincent F. Hendricks.

Kongenialt nedfælder den fænomenologisk orienterede finske arkitekt Juhani Pallasmaa sine samtidskritiske ord: »Engang havde rum deres egen haptiske beskaffenhed, egne skalaer, intimiteter, lyde og lugte, men i vores kvasi-rationelle tid bliver rummene grænseløse, tomme og blottet for sansemæssig virkelighedsfornemmelse og mening.«

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu