Læsetid: 13 min.

90-årige Habermas beskriver i nyt storværk, hvordan vi talte os til et samfund

90-årige Jürgen Habermas har skrevet et imponerende, øjenåbnende og gigantisk, men også problematisk værk med titlen ’Auch eine Geschichte der Philosophie’. Med 7-10 sider i timen pløjede jeg mig igennem de 1.750 sider for at finde ud af, at han havde de fleste af svarene på forhånd; men tilsyneladende manglede mellemregningerne
Det er krævende at læse Habermas. Og hans krav til sine læsere om at skulle overkomme alenlange sætningskonstruktioner og konstant skulle slå begreber og definitioner op undervejs er ikke blevet mindre med alderen.

Det er krævende at læse Habermas. Og hans krav til sine læsere om at skulle overkomme alenlange sætningskonstruktioner og konstant skulle slå begreber og definitioner op undervejs er ikke blevet mindre med alderen.

Tobias Schwarz

30. maj 2020

Indlader man sig på det forehavende og vovestykke at læse den 90-årige filosof og sociolog Jürgen Habermas’ nyeste gigantværk i to blå Suhrkamp-bind, betitlet Auch eine Geschichte der Philosophie, skal man ikke bare regne med at skulle fortære 1.750 sider på tysk.

Man må også regne med at skulle pløje sig igennem alenlange sætningskonstruktioner med umiskendelig bagvægt og slå et utal af begreber op i filosofiske, sociologiske og teologiske leksika. Men arbejdet lønner sig.

Hvor andre ambitiøse historiefortællere, der ønsker at komme til at forstå, hvordan vi blev civiliserede og moderne mennesker, hæfter sig ved menneskets produktive livtag med naturen – og skriver materialistisk orienterede teknologihistorier – eller kaster sig ud i evolutionært antropologiske studier af, hvordan mennesket rejste sig på to ben, fik store plastiske hjerner, dannede sociale bånd og ad åre vandrede ud af Afrika – dér er det Habermas’ kongstanke, at det er menneskets kommunikative læreprocesser og sprogets socialitetsskabende kraft, der er nøglen til det hele.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Peter Langkjær Bojsen
  • Torben K L Jensen
  • Stig Bøg
  • Tina Peirano
  • Christian Mondrup
  • Bent Gregersen
  • Mikael Aktor
  • Trond Meiring
Søren Peter Langkjær Bojsen, Torben K L Jensen, Stig Bøg, Tina Peirano, Christian Mondrup, Bent Gregersen, Mikael Aktor og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mikael Aktor

Er der gået et eller andet galt i redigeringen af artiklen i den sidste del (fra "Og ’benzineringen’ ..." til "Philosophische Aufsätze (fra 2007) ..."), eller er et afsnit faldet ud? Det ser ud til, at der mangler nogle logiske bindeord.

Bent Gregersen

Iflg. Ocham skulle:

Troen på gud skulle på sin vis reddes som et unikt og ikkereduktivt trosforhold, hævet over den empiriske videns objektverden, og det sker med den ’pris’, at den videnskabelige videns verden langsomt bliver frisat fra den religiøse sfæres domænemagt.

Det er jo netop sket i en vis udstrækning. ”tro” er blevet subjektiviseret, noget der kan beskrives som alle andre forestillinger. Dette er et befrielses i alle henseender. Tro er ikke længere et subjekt, men et objekt og i den forstand udenfor ”redning”.

Kurt Nielsen

Nu har jeg da så endeligt fundet den bog, der må være den oplagte gave til ’Maren i Kæret, der snart fylder 60. Tak for det da.