Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Når panteisme møder feministisk metafysikkritik

I sin seneste bog Pantheologies: Gods, Worlds, Monsters afsøger Mary-Jane Rubenstein mulighederne for konstruktionen af en ny panteisme. Det kan ved første øjenkast virke vildt, men det kan betale sig at stifte bekendtskab hendes argument, især hvis man er modstander af patriarkatet
Den hollandske filosof, Baruch de Spinoza.

Den hollandske filosof, Baruch de Spinoza.

Udateret arkivbillede

Moderne Tider
30. maj 2020

Panteisme er den opfattelse, at Gud er i alt, eller at Gud er identisk med alt, der er. Det har selvsagt aldrig været en populær metafysik blandt ateister, der intet vil vide af gudsbegrebet – eller blandt klassiske teister, der intet vil vide af en sammenblanding af Gud og kosmos.

Men selv om man kan forstå panteismens manglende (vestlige) popularitet igennem historien, kan man samtidig undre sig over graden af den forargelse, der altid har fulgt i kølvandet på opfattelsen.

Mary-Jane Rubenstein: ’Pantheologies – Gods, Worlds, Monsters’. 320 sider. 33,58 dollar. Columbia University Press.

Mary-Jane Rubenstein, professor i religion ved Wesleyan University, har netop denne undren som drivkraft bag sin seneste bog. Hun skriver indledningsvis: »Der findes alle mulige slags hæresier, men ingen af dem synes forbundet med samme grad af rædsel, som den, Spinozas Deus sive Natura konstant fremprovokerer. Man bliver derfor nødt til at spørge: ’Hvad er det, der er så forfærdeligt ved panteisme?’«

Gud eller naturen

Den hollandske filosof Baruch de Spinoza (1632-1677) var om nogen genstand for forargelse over panteismen, og der gik hurtigt intellektuel europæisk mode i at tage afstand fra hans filosofi.

»Spinozas filosofi overstiger alle monstrøsiteter og kimæriske sygdomme hos de skøreste af de mennesker, der nogensinde er spærret inde på galeanstalter.« Sådan skrev den franske filosof Pierre Bayle i sit hovedværk Dictionnaire Historique et Critique (Historisk og kritisk leksikon) fra 1796-97 – et værk, som fik afgørende betydning for oplysningsfilosofien.

Spinozas panteistiske brøde var, at hans filosofi identificerede tænkning og udstrækning. Grundlæggeren af den moderne filosofi, René Descartes, havde for længst dannet metafysisk skole ved at hævde, at enhver størrelse enten tilhører bevidsthedens verden (res cogitans) eller dens materielle verden (res extensa), og det var denne dualistiske konsensus, Spinoza ikke overholdt.

I modsætning til Descartes hævdede Spinoza, at sjæl og legeme ikke er væsensforskellige, men derimod to attributter, dvs. to sider af samme oprindelige sag: Gud. Denne Gud var ifølge Spinoza den eneste substans overhovedet, identisk med naturen selv, og han gav den derfor navnet Gud eller Naturen (Deus sive Natura).

Metafysikernes yndlingsfordom

Rubenstein betragter den excessive forargelse over panteisme som en kulturel forsvarsmekanisme, der tjener til at beskytte den vestlige kultur mod at mærke ubehagelige tanker. Den ubehagelige tanke par excellence er, at de dualismer, den vestlige kultur bygger på, ikke er evigtgyldige, men kan bryde sammen.

Disse dualismer, som Friedrich Nietszche har kaldt »metafysikernes yndlingsfordom«, er den vestlige kulturkreds’ opdeling af alt det værende i modsætninger, det vil sige lys over for mørke, kultur over for natur, menneske over for dyr, mand over for kvinde osv.

Særligt inden for humaniora og efter Jacques Derridas forbillede er der gået sport i at ’dekonstruere’ disse modsætninger. Man pointerer især, hvordan venstresiden af dem står for alt det, den hvide mand forbinder med sig selv, og hvordan der ingen frihed gives til den anden, som konstrueres som den Anden.

Men fordi disse dekonstruktive bestræbelser for det meste har været ateistiske, har de ifølge Rubenstein ikke taget gudsbegrebet alvorligt. De er ikke gået til roden af problemet: Den grundlæggende dualisme mellem Gud og verden.

Pluralistisk panteisme

Gud er langt hen ad vejen død i den vestlige verden i dag, men han fortsætter med at gå igen. Rubenstein argumenterer overbevisende for, at det klassiske gudsbegreb fortsat danner det usynlige fundament for de dualismer, der sikrer hierarkiet mellem kønnene, hævder hvide menneskers overlegenhed, og sikrer menneskets ret til at (mis)bruge naturen.

Hun er interesseret i at reclaime gudsbegrebet, fordi det fortsat er det mest kraftfulde begreb, vi har, og fordi de begreber, vi bruger, har betydning for, hvordan vi tænker.

Med afsæt i især Donna Haraways begreb om sympoiesis ønsker hun at vise, at vi ikke behøver at tænke guddommelighed som en almægtig (maskulin) enhed, vi enten skal forholde os troende eller ateistisk til, men derimod kan tænke guddommelighed som det ultimative udtryk for, hvordan kosmos – ikke som én substans, men som en indbyrdes afhængig mangfoldighed – selv opretholder og udsletter sig selv.

Med en sådan pluralistisk panteisme er der ifølge Rubenstein håb for, at vi omsider slipper for den patriarkalske Gud og dermed de dualismer, der udøver så megen vold på verden og de mennesker, der lever i den.

Serie

Læst udefra

Seneste artikler

  • Stærk bog om den tysk-tyrkiske virkelighed planter en utopisk længsel i læseren

    12. juni 2021
    Den tysk-tyrkiske forfatter Mely Kiyak har skrevet et bevægende og perfekt tilslebet selvbiografisk essay om at skrive og være sig selv – som kvinde, migrant og menneske i et Tyskland, hvor gæstearbejderne aldrig rigtig har fået deres egen stemme
  • Med Hannah Arendt på briksen

    13. marts 2021
    Tidens store interesse for Hannah Arendt giver også plads til mindre kendte veje ind i hendes tænkning. Genudgivelsen af filosoffen Julia Kristevas forelæsningsrække over den tysk-amerikanske tænker er en lejlighed til endelig at få pudset dine psykoanalytiske briller
  • Når viljen er fri, bliver Gud lidt mere menneskelig

    6. marts 2021
    Den italienske filosofihistoriker Tommaso Sgarro belyser i ny bog en overset debat fra det 16. århundrede mellem de to katolikker Domingo Báñez og Fransisco Suárez. Den viser, at ikke kun reformatorerne Luther og Calvin, men også katolikkerne har haft deres hyr med den frie vilje som begreb
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Arne Thomsen

Særdeles interessant artikel, men ikke let at læse. Panteisme er - som jeg ser det - bestemt en form for religiøsitet, der trænger til at klarlægges - helst på en let forståelig måde - og det tror jeg godt, den kan holde til ;-)

Bjarne Toft Sørensen

Det er så godt, rigtigt og fint, alt det der åbenbart står i det anmeldte værk, men hvad er det nye og det interessante, der gør det væsentligt at anmelde netop dette værk, selv om det ikke sker i anledning af en oversættelse af værket til dansk?

Værket kører for mig at se "på den samme melodi", som vi er blevet præsenteret for så mange gange inden for de seneste år.

Hvis værket var blevet skrevet og udvalgt til anmeldelse i Information for 12 år siden, ville min holdning have været en anden.