Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Traileren og andre ting, som filosoffen Descartes ser dem

Descartes er blevet tilskrevet sjælens løsrivelse fra legemet på en facon, som påvirker tænkningen den dag i dag. Det har næret en unødvendig konflikt mellem virkeligheden og vores opfattelse af den. Men den moderne filosofis fader kan beskrive og opfatte både planter, dyr og trailere, viser ny bog
Moderne Tider
16. maj 2020

Af filosofihistoriens mange myter er en af de mest vedholdende den om Descartes’ såkaldte dualisme. Den moderne filosofis fader, franskmanden René Descartes, skulle have adskilt sjæl og legeme på så eftertrykkelig vis, at vi stadig kæmper med dens konsekvenser.

Ifølge denne udlægning forstod Descartes sjælen som en underlig ting inden i vores krop, der som en muligvis nysgerrig, men dog adskilt tilskuer, observerer, hvad der sker med denne eksotiske fremmede.

Den amerikanske filosofhistoriker Deborah Brown gjorde i 2006 meget for at tilbagevise denne opfattelse med sit allerede klassiske studie, The Passionate Mind. Nu har hun sammen med sin mand Calvin C. Normore – ligeledes filosofihistoriker – skrevet endnu en bog, der gør op med en udbredt forestilling om den franske mester. Det antages nemlig ofte, at den verden, som fornuften beskriver for os, med Descartes endeligt bliver adskilt fra den, vi går rundt og tror, vi befinder os i.

En trailer ifølge Descartes

Brown og Normore har således skrevet en bog tilegnet ting, man heller ikke hører meget om, når der tales om Descartes’ filosofi. Dyr, planter, ja, sågar trailere er fundet værdige til en sådan ’cartesiansk’ beskrivelse.

Deborah Brown og Calvin C. Normore: ’Descartes and the Ontology of Everyday Life’, 255 sider. 55 pund. Oxford University Press.

Som forfatterne selv påpeger, kan denne opgave forekomme paradoksal. Ifølge Descartes kan alle legemer – altså det, der ikke er bevidsthed – beskrives udelukkende med begreber som figur, placering og størrelse.

Men legemer har hverken farve, smag eller andre af de ting, vi typisk forbinder med verden uden for os: Farver hører kun til vores måde at erfare verden på og er ikke egenskaber ved verden selv.

Med dette udgangspunkt kan man måske godt forstå, at det er svært at give en filosofisk redegørelse for mange af de ting, vi omgiver os med: en rapsmark i flor synes unægteligt at have andre egenskaber end blot figur og placering.

Derfor møder man ofte en beskrivelse af den revolution, Descartes indførte i tænkningen, som et opgør med middelalderens naive verdensbillede. Altså et billede, hvor farver og lugte virkelig er en del af virkeligheden – at verden er sådan, som den ser ud.

I denne optik bliver vores erfaringsverden med Descartes rykket ind ’i vores hoveder’, mens dens virkelige beskaffenhed er at ligne med et koldt og gråt univers af legemer, der formålsløst støder ind i hinanden – selv om dette univers selvfølgelig hverken er koldt eller gråt.

Dette billede er bare ikke særligt præcist. Først og fremmest fordi det ’verdensbillede’, man finder i middelalderen eller hos Aristoteles, hvem det er arvet fra, var alt andet end naivt. Men også fordi det ved nærmere eftersyn viser sig, at man med Descartes kan bekræfte virkeligheden af langt flere ting, end man måske skulle tro.

At have vist dette, er Brown og Normores store fortjeneste. Selv om tonen til tider er lige lovlig friskfyragtig, er forfatternes overlegne kendskab til Descartes formidlet med så stort et overskud, at den let tilgives dem.

Sjæl og legeme

Et af de notorisk vanskeligste punkter i Descartes’ filosofi angår foreningen af sjæl og legeme, som ganske rigtigt er adskilt af det, der på teknisk-cartesiansk hedder en »reel distinktion«. At der er tale om en ganske særlig forening, er der dog ingen tvivl om. Som Descartes siger: Sjælen er ikke som kaptajnen på et skib, men er langt mere intimt forbundet med sit legeme.

Denne forening er temaet for et af bogens stærkeste kapitler, hvor Brown og Normore endda går så langt som til at sige, at foreningen af disse to tilsyneladende uforenelige størrelser er vigtigere for Descartes end selve begrebet om bevidstheden.

Også det følgende kapitel, dedikeret Descartes’ ’politiske’ tanker, er fremragende. Nogen egentlig politisk filosofi har Descartes ikke, og det er der specifikke filosofiske grunde til. Alligevel indeholder Descartes’ filosofi elementer, der er særligt interessante for eksempel i forhold til eksistensen af »imaginære fællesskaber« som staten.

Descartes and the Ontology of Everyday Life er et vigtigt bidrag til en stadigt stigende tendens, der udfordrer en af de mest fastgroede fordomme i tænkningens historie. Den om et cartesiansk ’ego’ helt og aldeles løsrevet fra den verden, vi normalt tror at befinde os i.

Bogen er næppe stedet at starte, hvis man vil have en indføring i Descartes, men den indeholder en lang række originale og velfunderede fortolkninger af en tænker, vi – heldigvis – aldrig bliver færdige med.

Serie

Læst udefra

Seneste artikler

  • Stærk bog om den tysk-tyrkiske virkelighed planter en utopisk længsel i læseren

    12. juni 2021
    Den tysk-tyrkiske forfatter Mely Kiyak har skrevet et bevægende og perfekt tilslebet selvbiografisk essay om at skrive og være sig selv – som kvinde, migrant og menneske i et Tyskland, hvor gæstearbejderne aldrig rigtig har fået deres egen stemme
  • Med Hannah Arendt på briksen

    13. marts 2021
    Tidens store interesse for Hannah Arendt giver også plads til mindre kendte veje ind i hendes tænkning. Genudgivelsen af filosoffen Julia Kristevas forelæsningsrække over den tysk-amerikanske tænker er en lejlighed til endelig at få pudset dine psykoanalytiske briller
  • Når viljen er fri, bliver Gud lidt mere menneskelig

    6. marts 2021
    Den italienske filosofihistoriker Tommaso Sgarro belyser i ny bog en overset debat fra det 16. århundrede mellem de to katolikker Domingo Báñez og Fransisco Suárez. Den viser, at ikke kun reformatorerne Luther og Calvin, men også katolikkerne har haft deres hyr med den frie vilje som begreb
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her