Læst udefra: Når demokratiet er i stykker, må det genopbygges nedefra

I den lille østrigske grænseby Langenegg havde man et problem, som man langtfra var alene om: De unge rejste væk, og byens butikker lukkede en efter en. Det, der havde været et levende lokalsamfund, var godt på vej til at ende som en aldrende udørk, og selv om byens borgmester gjorde sit for at få vendt udviklingen, var der ikke rigtigt noget, som syntes at bære frugt.

Men så skete der noget. Man faciliterede et eksperiment, hvor borgerne i byen fik mulighed for at tage sagen i egen hånd. Først kom et borgermøde på benene, og siden blev der taget initiativ til en byfest, der hyldede de lokale ildsjæle.

De to initiativer blev startskuddet til en lang fornyelsesproces, som skulle vise sig at skabe nye arbejdspladser og indbringe byen en hæderspris fra EU. Butikker er åbnet, et hotel ligeså, og byen har investeret kraftigt i bæredygtig energi, så den i dag er selvforsynende.

Langenegg er en solstrålehistorie, som fortjener vores opmærksomhed. Det mener forfattertrioen bag den netop udsendte bog Reconstructing Democracy. Trioen består af den canadiske filosof Charles Taylor, den tyske professor Patrizia Nanz og ngo-lederen Madeleine Beaubien Taylor, og deres budskab er klart: Det er lokalt borgerengagement, der kan og skal drive fremtidens demokrati. Og de fremhæver Langenegg som et mønstereksempel på, hvad lokale kræfter kan udrette i tider med modgang.

Demokrati i problemer

Afsættet i Reconstructing Democracy er dystert.

Ligesom mange andre iagttagere af vores samtid er forfatterne bekymrede over, at opbakningen til demokratiet er faldende mange steder i Vesten, og at populistiske partier og politikere nyder fremgang overalt.

Folk flytter fra landområderne, job forsvinder, og der er ofte langt fra de politikere, der skal rette op på problemerne, til de mennesker, der oplever at stå midt i selv samme problemer. De fjerne politikere kan lave nok så mange strategiske handlingsplaner og komme med en stor pose penge, men stadig støde på lokal modstand, når planerne skal gøres til virkelighed.

»Ekspertise kan ikke leveres oppefra,« skriver de tre forfattere og fremhæver, at hvis man glemmer at tage dette forhold i betragtning, kan ethvert udviklingsprojekt blive undermineret og være »dømt til fiasko«.

I østrigske Langenegg holdt borgmesteren sig i baggrunden, da borgerne fik muligheden for at tage byens skæbne i egen hånd, og man forstår, at dette var en medvirkende årsag til eksperimentets succes.

Man forstår imidlertid også på forfattertrioen, at løsningen på de problemer, som byer som Langenegg står over for, ikke er at give roret til borgerne og så smide politikere og eksperter overbord.

Der er nemlig brug for fagekspertise, når nye initiativer skal stables på benene, skriver de og nævner værdien af videnskabelige input og økonomiske analyser. Men de fremhæver samtidig vigtigheden af, at denne viden bliver medieret af »dygtige facilitatorer«, som forstår lokalbefolkningens skepsis over for eksperter og eliter, og som kan vinde dens tillid.

Disse brobyggere indtager derfor en særdeles prominent plads i Reconstructing Democracy. Det gælder både for analysen af Langenegg og for de andre, især amerikanske cases, som forfatterne har håndplukket til bogen.

Længe leve konsulenterne

Et andet ord for »dygtige facilitatorer« er proces- og udviklingskonsulenter, og sidder man med sin egen lille konsulentbiks inden for genren deltagelse og demokrati, er der masser af saftigt salgsmateriale at hente i Reconstructing Democracy. For det er ifølge forfatterne særligt konsulenthuse, der kan »facilitere en langvarig, flergrenet, borgercentreret proces«, som for alvor kickstarter demokratiet nedefra. Desværre er det – åbenlyst – også selvsamme vidtløftige passager, der stedse gør bogen trættende at læse.

Egentligt er Taylor, Nanz og Taylor båret frem af en væsentlig politisk indsigt, nemlig at det »er ganske forbløffende«, hvad der kan ske for både fællesskabet og kreativiteten, når mennesker går sammen, tager ansvar og arbejder for at virkeliggøre deres politiske drømme.

Dette er ikke ensbetydende med, at udfaldet altid bliver godt, når mennesker træder sammen, men med eksempler som Langenegg viser de, at muligheden for succesfulde forandringer ikke kun hører det forrige århundrede til. Alligevel giver bogen et klart indtryk af, at nogle af tidens væsentligste udfordringer kan løses ved at sende et par friske konsulenter med hjælp til selvhjælp og samskabelse i hårdt prøvede egne. Og det forekommer ikke overbevisende.

Charles Taylor, Patrizia Nanz og Madeleine Beaubien Taylor: ’Reconstructing Democracy – How Citizens Are Building from the Ground Up’. 120 sider. 14,95 dollar. Harvard University Press