Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Simone Weil om de tavse skrig i den iskolde larm

Den franske filosof Simone Weil retter med kompromisløs pen vores opmærksomhed mod de undertryktes tavse skrig i ’Personen og det hellige’, som nu findes i en dansk oversættelse
Moderne Tider
20. juni 2020
Det personlige, understreger Simone Weil, er på ingen måde universelt – det skifter som sko- og hattemoden.

Det personlige, understreger Simone Weil, er på ingen måde universelt – det skifter som sko- og hattemoden.

Ritzau Scanpix

Udgivelsen af Simone Weils Personen og det hellige, som nu er udkommet på dansk ved det lille forlag Aleatorik, er faldet på et så passende tidspunkt, at man let kan fristes til at tro, at den er skrevet med coronapandemien for øje.

Weils korte essay er nemlig en højfrekvent udhuling af den »intelligensformørkede tidsalder«, som hun kalder det, hvor mennesket er kendetegnet ved blindt at adlyde ydre autoriteter; ved i takt at råbe »Jeg har ret til …«, frem for det upersonlige »Det er uretfærdigt at …«; ved en uafbrudt tørst efter nye måder at udfolde sig selv på; ved at trives i et forum af støj og personlige ’meninger’; ved at fastholde de undertryktes fysiske og sociale udsathed i kapitalismens iskolde larm; og ved at forvandle økonomer og videnskabsfolk til de nye præster.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her