Vaniljen i denne koldskål er tilført som økologisk vaniljeekstrakt (og) økologisk formalet vaniljestang. Det ved man som menig koldskålsspiser jo ikke, hvad er, ligesom man heller ikke har et forhold til, at det lige er de køer, der leverer kærnemælken, men det virker udmærket, og vaniljen, det skal med, anes gennem den syrlige friskhed, som er særligt udtalt her.
Iskold serveret er Grams bud på sommernationalretten mere end tilfredsstillende.
Gram Slot udmærker sig desuden ved en lang række glimrende landbrugsprodukter, eksempelvis Danmarks bedste frosne pommes frittes. Grams produkt har den heldige egenskab for den enkelte pomme frite, at den føles i biddet som kartoffel og smager som kartoffel, så den givetvis også er kartoffel og ikke et sammenpresset affaldsprodukt af kartoffelsmuld.
Det er et sidespring, men apropos pose sælger Gram Slot gudhjælpe én også deres kærnemælkskoldskål i pose, og det er en dårlig idé. Formentlig skal det se ud, som om det er så økologisk miljørigtigt, men det kan også gøres i praktisk karton: En pose er simpelthen det mest upraktiske, man kan forestille sig for fødevarer, man indtager med ske. Skribenten var i anmeldersituationen ved at komme galt afsted. Var det sket, tør han ikke tænke på bordcomputerens efterfølgende tilstand. Heller ikke på ordlyden af anmeldelsen.
Men med posekærnemælkskoldskålen fra det oprindeligt meget gamle Gram Slot i Sønderjylland mellem Haderslev og Ribe er man ved at nærme sig en eller anden form for original smag, hvad angår denne typiske danske sommerret, en dansk værdi der altid har været der, men som blev opfundet for 100 år siden.
30 år efter var den ved at være udviklet til, hvad vi kender nu. Og her i Gram fastholder de den tradition.
Det skal de have tak for. Grams koldskål gør sig godt med smuldrede kammerjunkere og et glas brusevand til at skylle efter med. Vand er i det hele taget godt, koldskål slukker ikke tørsten på varme dage. Det forhindrer sukkeret.
Gram Slot. Økologisk koldskål med tykmælk og æg af mælk fra køerne ved Gram Slot. Set til 19,95 kr.
Georg Metz spiser koldskål
Engang var koldskål en kold vælling – en forret af frugtsaft, fortyndet vin eller øl, men det er længe siden. I dag er koldskål et populært komælksbaseret blandingsprodukt – og selve smagen af dansk sommer.
Og hvordan smager den så? Det undersøger Georg Metz i denne serie.
Seneste artikler
Georg Metz spiser koldskål: Øllingegaards koldskål er al koldskåls moder
8. august 2020Øllingegaards koldskål hensætter kærnemælkskoldkålsspiseren i en følelse af lykke, lige fra det øjeblik skeen hælder kærnemælkskoldskålen ned i halsen, og til den sidste rest er suget op fra skålenGeorg Metz spiser koldskål: Tykmælkens lovsang
25. juli 2020Man kan længes efter barndommens egenproduktion af tykmælk med fedthinde, men Kløvers kærnemælkskoldskål kan bestemt anbefalesGeorg Metz spiser koldskål: Arlas kærnemælkskoldskål nærmer sig toppen
18. juli 2020Kammerjunkeren var den lavest rangerende ved hoffet, hvis beskæftigelse nær den enevældige sol bestod i at feje op efter de fine. Denne uges koldskål indbyder til at smuldre de bitte stykker bagværk eller spise dem hele
Kom mælk i en periode ikke også i pose? Meget upraktisk. Og man skulle købe en beholder posen kunne stå i?
Eller er det bare et gammelt nattemareridt?
Den er god nok, Maj-Britt.
Kan ikke lige huske, hvor længe eksperimentet varede, men succesfuldt var det på ingen måde..
(Og jo, man skulle anskaffe sig en hård plastholder til posen)
Nu kommer der jo ny affaldssortering, hvor pappet fra mælkekartoner, juice og deslige skal genanvendes, og plastik bliver belagt med højere afgifter, så mon ikke Gram Slot revurderer smartheden ved deres
emballage? ;-)
En del af min barndom blev levet med koldskål - og posemælk.
Poserne var dengang ikke afstivede på nogen måde og helt uden greb, som der trods alt er i dag.
Mine forældre havde bagerforretning den gang, og bandede ofte poserne langt væk, da de tit lækkede og svinede køledisken til.
Man kunne købe plastkander til at sætte posen op i, men de kunne ikke holde på posen med den uheldige følge, at både posen og dens indhold løb ud på bordet, når man hældte.
Nutidens poser fra Gram Slot er luksus i forhold til dengang, så jeg lever med dem.
"Kan ikke lige huske, hvor længe eksperimentet varede, men succesfuldt var det på ingen måde.."
For mig var eksperimentet succesfuldt: Min kreative mor klippede mælkeposerne i strimler og hæklede en skoletaske til mig. For at forstærke tasken beklædte hun den indvendigt med stof fra udtjente cowboy-bukser.
Jeg mindes stadig en del beundrende blikke og kommentarer. :-)