Læsetid: 1 min.

Georg Metz spiser koldskål: Den her nærmer sig toppen

Kammerjunkeren var den lavest rangerende ved hoffet, hvis beskæftigelse nær den enevældige sol bestod i at feje op efter de fine. Denne uges koldskål indbyder til at smuldre de bitte stykker bagværk eller spise dem hele
Kammerjunkeren var den lavest rangerende ved hoffet, hvis beskæftigelse nær den enevældige sol bestod i at feje op efter de fine. Denne uges koldskål indbyder til at smuldre de bitte stykker bagværk eller spise dem hele

Sigrid Nygaard

18. juli 2020

Lad det være sagt med det samme: Dette er en kærnemælkskoldskål nær toppen af hierarkiet. Det er rigtigt nok, som de selv ret højrøvet skriver en del om: Produktet er herligt cremet, ligger i munden og svælget på den rigtige måde og efterlader ingen syretørhed, når festen er forbi.

Syrlighedsgraden er med andre ord o.k., sukkerbalancen rimelig, og der er noter af vanilje, som måske stammer fra vaniljeekstrakten, som Arla ærligt nok deklarerer. Men næppe fra vaniljekornene, som de også lige nævner, men som man kan have sine tvivl om. I betragtning af prisen på vaniljestænger!

Denne koldskål indbyder i øvrigt også til brugen af supplerende kammerjunkere, som jo hører sig til i kærnemælkskoldskål, og som er disse bitte stykker bagværk i form af små overskårne kryddere.

Kammerjunkere købes i halvkilostore poser (ca. 20 kr.), og man sætter dekorativt et par stykker eller fem ad gangen på koldskålen, hvor de skvulper rundt som småskibe i et cremet hvidehav. Eller man smuldrer dem, om enten man er til kammerjunkerens halve helhed eller til dens fragmentariske form.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Kurt Nielsen
David Zennaro og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Jørgensen

Færdiglavet koldskål er til enhver tid helt og aldeles uacceptabelt. Og citronsmag har intet at gøre i en koldskål.