Læsetid: 5 min.

Hvad ringer klokkerne for?

Bestsellerforfatteren Ken Folletts lille skrift om Paris’ brændte katedral går til et godt formål – og får læseren til at reflektere over kirkens formål
Notre-Dame i Paris brændte i april 2019.

Notre-Dame i Paris brændte i april 2019.

Geoffroy Van der Hasselt

1. august 2020

Et ofte citeret bonmot af forfatteren, journalisten og den kristne apologet, G.K. Chesterton, lyder, at efter at folk er holdt op med at tro på Gud, tror de ikke på ingenting, men på hvad som helst. Det er sjovt og tankevækkende sagt af denne paradoksets mester, der er bare det, at han aldrig har sagt det. Men i en af hans historier om Father Brown udbryder en person noget, der ligner: »I hårdhudede materialister balancerer på kanten af en tro – en tro på næsten hvad som helst.«

Når gamle Chesterton, der som alle andre syndere ikke ville kunne tåle et af tidens etiske serviceeftersyn, hives frem i denne anmeldelse af en bog om Notre-Dame, så skyldes det netop troens underliggende betydning – selv når den ikke er der. Som når forfatteren til nærværende bog indvier læseren i sin kirkegang:

»Jeg er ikke religiøs, men går alligevel i kirke. Jeg elsker arkitekturen, musikken, Bibelens ord og følelsen af at dele noget inderligt med andre mennesker. Jeg har i mange år fået fred i sindet, når jeg opholdt mig i store katedraler, og det samme er tilfældet for millioner af andre mennesker, troende såvel som ikketroende.«

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu