Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Den, der glemmer historien, er fri til at gentage den

Al historie skabes fremadrettet af de levende. Ny antologi viser, hvordan højrekræfter i dag er ved at genskrive efterkrigstidens historie fra en sejr for liberale værdier til et tab af national styrke. Og hvordan det ikke lover godt for fremtiden
En af pointerne i antologien Geopolitical Amnesia. The Rise of the Right and the Crisis of Liberal Memory’ er, at Anden Verdenskrig, der blev gjort til omdrejningspunktet for efterkrigstidens ’aldrig igen’-politik, nu højlydt af nogle – som AfD i Tyskland og mere skjult hos andre – gøres til en parentes.

En af pointerne i antologien Geopolitical Amnesia. The Rise of the Right and the Crisis of Liberal Memory’ er, at Anden Verdenskrig, der blev gjort til omdrejningspunktet for efterkrigstidens ’aldrig igen’-politik, nu højlydt af nogle – som AfD i Tyskland og mere skjult hos andre – gøres til en parentes.

Jens Schlueter

Moderne Tider
8. august 2020

I 1820 skrev englænderen James Grey Jackson, der arbejdede ihærdigt for en engelsk kolonisering af Afrika, at det var vigtigt at åbne kontinentet for kommercialisering, så »dette store og lidet kendte kontinent ikke skulle fortsætte med at forblive et nytteløst og uopdaget land for den nuværende generation!«

Det var ganske enkelt ikke sandt, at det var ukendt land. Man kendte kontinentet, havde forbindelser med magthavere etc. Men for at legitimere koloniseringen skete en aktiv forglemmelse af den viden, man havde omkring disse lande, for så meget lettere at kunne forestille sig, hvad man havde brug for, og for desto mere at kunne skænke sig selv rollen som den, der ’skrev’ på det blanke papir, man nu mente, kontinentet var. Deres civilisationsgrad blev systematisk og fortløbende nedvurderet for derved at opvurdere og opskrive behovet for (tvangsmæssig) civilisering.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Man erfarer kun af egne oplevelser, og kan derfor ikke lære af historien.

Historie handler mere om synspunkter end om reelle facts.

"Hvorfor, spørger kapitlet, trækker centrumkræfter deres højlydte og faste støtte tilbage fra internationale organisationer, mens højrekræfter sætter angrebet ind? Hvor er viljen til at forsvare efterkrigsordenen som ikke bare vores fortid, men også fremtid?"

Hmmm, man kan vel sige at især vestlige centrumkræfter hurtigt fik problemer med at opretholde en international retsorden efter Anden Verdenskrig; dels så vi hvordan tyske civiles retssikkerhed blev trådt fuldstændigt under fode, dels så vi hvordan højstående og værdifulde nazifolk blev skånet for straf og anvendt i vestlige magters sold, dels så vi en militær mobilisering i bl.a. Sydøstasien, som stod i voldsom kontrast til FN-pagten og dels så vi en koldkrigsudvikling som intet havde at beskaffe med demokratiudvikling og demokratisk retspleje. Så af disse, og mange andre, grunde, er det højest diskutabelt om den såkaldt internationale retsorden reelt på noget tidspunkt har været bakket op og genuint omsat af Vestens politiske magter. Men det er naturligvis relevant at se på hvordan eskaleringen af højrenationalisme og etnocentriske strømninger har fundet sted mange steder i Vesten gennem de senere årtier - og i denne sammenhæng er det værd at være opmærksom på at magtdistancerne i bl.a. EU-landene er øget, at uligheden er øget og at de vestlige magter fører krige og politikker, som skaber uro, elendighed og flygtningestrømme i bl.a. Europa.

Vore traditionelt magtbærende politikere i Vesten har dels redet en neoliberal bølge af magtfuldkommenhed, hvilket vi ved avler frustration blandt civile mennesker, særligt de, som har mindst at tabe. Vore traditionelt magtbærende politikere i Vesten har afmonteret demokratiske rettigheder, og forsømt at udvikle folkelig indflydelse på politikkerne. Vore traditionelt magtbærende politikere skider selv på international retstilstand (se blot på hvad Israel har kunnet gøre i mange årtier, se på de kriminelle Irak-krige, på dronekrigene, på diverse såkaldt fredsbevarende regimeskiftekrige gennem de senere år) - så hvordan skal de/vi kunne forvente andet end at udviklingen vil være som den er? Måske er vi endda sluppet billigt indtil videre.

Hvis Vestens magthavere og såkaldt demokratiske, liberale magthavere vil finde ud af, hvorfor højreradikale revisionister har vind i sejlene, mens tilliden til menneske og samfund eroderes, så skal de se på sig selv - og deres meget, meget lidt fremsynede og voldsomt reaktionære fremfærd. Deres beskyttelse af den kapitalistiske verdensorden, for enhver pris, hvilket i øvrigt spillede en betydelig rolle i fremvæksten af Nazityskland.

kjeld hougaard, Pietro Cini, Gert Romme og Trond Meiring anbefalede denne kommentar