Henning Jensen har skrevet en imponerende og åndeløst ærlig erindringsbog om depression

»Som at være død i levende live.«

Så brutalt omtaler skuespilleren Henning Jensen sit første møde med en depression i sin stærke erindringsbog Gennem glasvæggen. Depressionen var lige ved at slå ham ihjel. Han var kun i midten af 30’erne, da han blev ramt af sygdommen. Det var tilbage i 1978, hvor han havde haft sit gennembrud, og hvor alt ellers tegnede så flot. Her brød han sammen. Det tog ham adskillige måneder at finde ud af, at det rent faktisk var en depression, han var blevet ramt af – og det tog ham tre år at komme ud af den igen. Men en depression var det.

Det har han beskrevet i en fremragende erindringsbog – en åndeløst ærlig patientbog om sjælelig hudløshed og kropsligt nedbrud. Velskrevet og imponerende sandhedssøgende. Bogen er akkurat lige så kompromisløst grundig som Henning Jensens mange rollefortolkninger.