Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Verden handler skam ikke kun om penge. Den handler også om pengeskabelse

De private bankers ukontrollerede pengeskabelse burde interessere os alle, for den skaber en permanent omfordeling fra de fattige til de rige, lyder det i det stærkt interessante, men noget ujævne tyske værk ’Keystroke-kapitalismus’
Penge – eller rettere gæld – opstår ud af ingenting, når private banker med et museklik låner penge ud alene ud fra forventningen om, at disse penge atter vil komme tilbage til banken.

Penge – eller rettere gæld – opstår ud af ingenting, når private banker med et museklik låner penge ud alene ud fra forventningen om, at disse penge atter vil komme tilbage til banken.

Alexander Pohl

Moderne Tider
22. august 2020

Hvor kommer alle de penge, bankerne låner ud, egentlig fra?

Øhhh, fra centralbankerne, der trykker dem og låner dem ud til bankerne? Eller måske fra alle de penge, som andre mennesker har parkeret på deres konti i bankerne?

Wrong!

Penge – eller rettere gæld – opstår ud af ingenting, når private banker med et museklik (eller et såkaldt keystroke) låner penge ud, alene ud fra forventningen om, at disse penge atter vil komme tilbage til banken. Til formålet skal låneren som bekendt kun lægge en beskeden modværdi, hvilket er en af årsagerne til, at mængden af gæld og især mængden af penge i verden er eksploderet siden 1970’erne, hvor guldstandarden blev opgivet, og finanskapitalismen begyndte sin sejrsmarch.

Den proces er udgangspunktet for bogen Keystroke-Kapitalismus af den tyske sociolog og pengeforsker Aaron Sahr, som undertegnede i disse økonomisk usikre tider har muntret sig med at gnave sig igennem over sommeren.

Saxo
Achtung: Bogen er oprindelig fra 2018, altså fra før coronakrisen og populariseringen af Modern Monetary Theory, som har gjort kritiske makroøkonomiske tanker tilgængelige for en bredere kreds end blot de mest nørdede økonomer. Aaron Sahrs bog var med andre ord forud for sin tid og har derfor ikke fået den opmærksomhed, den fortjener. Det råder vi bod på nu, hvor vi er vendt tilbage fra lystlæsningen i strandstolen til sofaens alvor, og hvor vi – her midt under coronanedturen – bør holde debatten om fremtidens økonomi i kog.

Her skal vi især holde øje med spillereglerne for pengeskabelse, mener Sahr. Traditionelt går pengesociologien ud fra en forestilling om penge som en formueværdi, der fungerer som neutralt byttemiddel. Dermed er pengesociologien med til at opretholde vrangforestillingen om penge som et neutralt, upolitisk værktøj i markedsøkonomierne. Desto vigtigere er det ifølge Sahr med en kritik af de private bankers gælds- og pengeskabelse, som han betegner som »et neofeudalt privilegium«, »kapitalismens brændstof« og »en permanent ulighedsmaskine«.

Globalt er gældsættelsen for alvor taget til siden 1980’erne, hvor der med Sahrs ord opstod en »privatiseret keynesianisme«: Politisk er der blevet gjort alt for, at vi som privatpersoner gældsætter os med huse, biler, køkkener osv. Men »denne uligevægtige arbejdsdeling mellem pengeskabende banker og sikkerhedsgaranterende stater har også socialstrukturelle effekter«, skriver han. »Omkostningerne for denne privatisering bærer middel- og underklassen: De er nettorenteyderne, mens formuebesidderne er nettomodtagerne af betalingerne«.

Ulighed handler altså ikke så meget om, hvordan kapitalbesiddere investerer og producerer, som marxismen har fokuseret på, men i højere grad om, hvordan kapitalproduktion foregår i en verden, hvor det er mere profitabelt at investere i finansprodukter end at skabe varer.

Det afspejler sig også i skøre tendenser, som for eksempel at private banker i disse lavrentetider skaber kreditter til at købe eksisterende formueværdier med – en udvikling, der har tunge bivirkninger som stærkt stigende jord- og ejendomspriser – eller at koncerner køber deres egne aktier tilbage for lånte penge, som pumper deres værdi op og øger koncentration af kapital hos stadig færre konglomerater.

Forsigtige konklusioner

Det virker hverken sundt eller stabilt. Men det helt store spørgsmål, som aldrig rigtig besvares, er, hvordan pokker pengeskabelsen kan demokratiseres og tæmmes?

Aaron Sahr gennemgår pligtskyldigt alternative teorier som ’positive money’- eller ’Vollgeld’-teorier. Men han forbliver meget skeptisk, blandt andet fordi positive money-teorien kræver, at pengeskabelsen forbeholdes centralbanker og stater. Det kan ikke bare blive en yderst teknokratisk og udemokratisk historie. Det ville også tage alt for meget af dynamikken ud af kapitalismen, hvis privatbanker ikke kunne skabe kreditter med et museklik. Og gevinsten ville være begrænset, for det ville først og fremmest flytte privilegierne fra kapitalproducenterne til kapitalejerne.

Lige så skarp og kritisk, som bogen er i sine analyser, lige så forsigtig er den i sine konklusioner. Ja, faktisk munder den ud i en sløv opfordring til offentlig debat om, hvordan fremtidens pengeskabelse skal finde sted i en verden præget af dels klimakrisen, der kræver enorme investeringer, som markedet ikke af sig selv stiller til rådighed, dels af et ustabilt og permanent skævvridende økonomiske system.

Det bliver ofte sindssygt komplekst, men for det meste er det stadig læsbart for lægfolk ud i makroøkonomi som undertegnede. Og den grundlæggende pointe er svær at gå glip af: Vi skal holde op med kun at skændes om skatter og omfordeling. Og begynde at skændes mere om pengepolitik og hele vores pengesystem.

Aaron Sahr: ’Keystroke-Kapitalismus. Ungleichheit auf Knopfdruck’, Hamburger Edition, 176 sider, €12

Serie

Læst udefra

Seneste artikler

  • Stærk bog om den tysk-tyrkiske virkelighed planter en utopisk længsel i læseren

    12. juni 2021
    Den tysk-tyrkiske forfatter Mely Kiyak har skrevet et bevægende og perfekt tilslebet selvbiografisk essay om at skrive og være sig selv – som kvinde, migrant og menneske i et Tyskland, hvor gæstearbejderne aldrig rigtig har fået deres egen stemme
  • Med Hannah Arendt på briksen

    13. marts 2021
    Tidens store interesse for Hannah Arendt giver også plads til mindre kendte veje ind i hendes tænkning. Genudgivelsen af filosoffen Julia Kristevas forelæsningsrække over den tysk-amerikanske tænker er en lejlighed til endelig at få pudset dine psykoanalytiske briller
  • Når viljen er fri, bliver Gud lidt mere menneskelig

    6. marts 2021
    Den italienske filosofihistoriker Tommaso Sgarro belyser i ny bog en overset debat fra det 16. århundrede mellem de to katolikker Domingo Báñez og Fransisco Suárez. Den viser, at ikke kun reformatorerne Luther og Calvin, men også katolikkerne har haft deres hyr med den frie vilje som begreb
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Det lyder som en enorm god ide “ begynde at skændes mere om pengepolitik og hele vores pengesystem“.
Lad os begynde med det samme, men lige et øjeblik: Hvem er interesseret i det? Vist ikke andre partier end EL.
Vi skal have nogen til at komme med et oplæg, der forandrer alt, for det er det, der skal til.

Kom i hu de unge socialdemokrater i 1915 med banneret: Knæk sablen. Bryd kronen. Styrt kirken.
Det er der vist ikke nogen, der vil i dag. Militæret, kongehuset og kirken er så populære som nogen sinde. Vi kan tage kapitalen med. Ingen tør røre dem. At der er noget galt med klimaet, biodiversiteten og at børnene råber: “Der skal være en Jord, når jeg bliver stor”, alarmerer ikke folk i praksis. Det går jo meget godt alt sammen.

Pengeskabelse, i realiteten varm luft, burde ikke eksistere. Hvis der skal laves om på det, skal hele vores mentalitet laves om, og hvorfor skal den det, når det går så godt, dyt, båt. Forandringskraft og -lyst ser jeg ikke mange steder. Kun der, hvor den ikke har nogen virkning. Der er ikke den erkendelse til stede, at vi står ved sidste stoppested inden katastroferne. Nej, vi skal tjene penge og lægge planer for 2050 og videre frem. At man så ikke kan sove om natten pga varme, taler ingen om. Hvorfor ikke?

Jan Nielsen, Thomas Tanghus, Steen K Petersen, Hanne Utoft, Torsten Jacobsen, Mads Greve Haaning, Jens Magnus og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Vi lånede en million til huskøb. Banken skabte denne million ud af den løse luft, og forlanger å få den tilbage, med renter. Dette er svindel. Bankene kan låne ud 9 ganger den sum de har innestående. Altså låne ud penge de ikke har!?
Vi er simpelthen nødt til at gøre noe med vores pengeøkonomi. Før den ødelegger alt vi har.

Steen K Petersen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Jeg ville foretrække at benytte en offentligt styret bank, men der er ingen. Vi havde engang Girobank
https://da.wikipedia.org/wiki/GiroBank

"Penge – eller rettere gæld – opstår ud af ingenting, når private banker med et museklik (eller et såkaldt keystroke) låner penge ud, alene ud fra forventningen om, at disse penge atter vil komme tilbage til banken." - skriver Mathias Sonne.
Det lyder umiddelbart klart og forståeligt, men ved nærmere eftertanke fatter jeg det ikke!
Jeg tror at mange andre har det ligeså - og at det er derfor, privatejede banker uhindret får lov at fortsætte denne "tryllekunster".
Kunne det forklares, så vi alle forstår det, tror jeg, der ville opstå et meget stort folkeligt pres for at få pengeskabelsen stoppet - og alene overladt til Nationalbanken.
Indtil da kunne "den fjerde statsmagt" passende hjælpe os alle ved at give de privatejede banker moralsk karakter for deres økonomiske adfærd.

Steen K Petersen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Ilja Wechselmann

Hvor svært kan det være? Rutger Bregman skriver i sin bog: 'Utopia for Realists and how we can get there' at der blot skal tre ændringer til for at afskaffe pengenes tyranni. 1) borgerløn eller 'mincome'. 2) En arbejdsuge på højst 15 timer og 3) åbne grænser. ad 1) private institutioner kan skabe penge, men staten kan gøre det meget bedre. Jvnf. erfaringerne fra i år. 2) robotter klarer resten alligevel og 3) åbne grænser muliggør at folk kan skabe, hvad de ønsker, der hvor det er bedst. Tænk blot, siger han, at varer, tjenester og kapital gerne må flytte sig trans-nationalt. De eneste, der ikke må er os. Hvorfor skal vi spærre alle disse menneskelige potentialer ude?
Og som i rosinen i pølseenden: De, som gerne vil have rådighed over flere midler end borgerlønnen, de kan jo bare sælge deres arbejdskraft og få sig nogle forbrugs- eller kapitalgoder. Pointen er at den slags atavistisk aktivitet vil være afkoblet fra det politiske.
Ilja Wechselmann
Ilja Wechselmann

Henning Kjær

Når banker m.v. får frit løb ender det altid med en krise. Sådan også med al denne pengeskabelse. Ingen forstår hvorfor den store udpumpning af penge ikke giver inflation. En dag vil ingen modtage alle disse penge der ikke dækker over nogen værdiskabende..

Thomas Østergaard

Henning Kjær:

Inflation blev skabt under guldstandarden ved at der fandtes mere guld hvert år, og senere ved trykning af kontanter. Den samlede mængde penge steg hvert eneste år. Bankernes "pengetrykning" er jo netop ikke trykning, da alle "nye" penge er dækket af en tilsvarende gæld. Man øger blot pengemængden i frit omløb hos forbrugerne, gennem en større risikovillighed hos bankerne, og kalder det "inflation".

Den eneste måde der kan komme inflation hos forbrugere/forretningerne efter at vi har afskaffet kontanterne, er ved at den samlede gældsmængde konstant stiger eller ved at pengenes omløbshastighed stiger. Ikke engang gældsafskrivning får den samlede pengemængde til at stige, da det ledsages af en tilsvarende nedskrivning af bankernes egenkapital.

Af samme årsag er systemet utrolig sårbart ifht. deflation (defineret ifht. penge i omløb hos forbrugerne og forretningerne) hvis villigheden til at udlåne penge falder, da den lavere risikovillighed i sagens natur har en selvforstærkende effekt.

Inflation kommer vel af, at pengemængden i samfundet overstiger værdien af den faktiske produktion - eller sagt lidt anderledes når efterspørgslen overstiger den faktiske produktion, så vil det føre til prisglidning - eller sagt lidt anderledes en masse mennesker med penge på lommen der efterspørger bestemte varer burde få priserne til, at stige.

Det er selvfølgelig alt for simpelt udtrykt her, men historien har dog vist eksempler på, at det at lade seddelpressen rulle har medført inflation.

Bankerne skaber vel ikke penge når de giver kreditter eller lån - eller gør de? Man må vel forudsætte, at de penge der bliver skabt bliver det ud fra en antagelse af værdier i markedet. Men så vidt læses så skulle Aaron Sahr også skrive, at systemet ikke er helt sundt.

Marx sonderede mellem produktivt og ikke-produktivt arbejde ud fra en sondering af om der faktisk blev skabt merværdi.

I en hver anden sammen sammenhæng der ville man kigge skeptisk til folk der opfandt værdier ud af den blå luft, som værdi ikke skabes ud af det rene ingen ting.

Men det skal selvfølgelig ikke kunne udelukkes, at de som arbejder i den finansielle sektor er de rene troldmænd.

Værdier eller penge der bliver skabt ud af faktisk produktion kan vel let føre til problemer - og det gør det jo også fra tid til anden, som vi endnu ikke har glemt finanskrisen, hvor den finansielle sektor både gav lån og rodede med kredit ratings der ikke holdt vand

Og så skulle der stå, at værdier der ikke bliver skabt ud af faktisk produktion let kan føre til problemer. Blot for forståelsens skyld :-)