Læst udefra: Identitetspolitik er religion i nye klæder

Oplever Guds eget land en stigende gudløshed? Det vil mange amerikanere uden tvivl sige – ikke mindst de evangelikanske kristne, der ser til præsident Trump i håbet om, at han vil gøre deres religion stor igen.

En stigende amerikansk sekularisme er tilsyneladende også den oplagte konklusion, hvis man ser på statistikken på området. En undersøgelse fra sidste år viser, at en fjerdedel af amerikanerne ikke bekender sig til en organiseret religion. Til sammenligning var det tal 15 procent for tre år siden. Når det kommer til unge millennials, det vil sige den demografiske gruppe, der er født efter 1990, var tallet næsten helt oppe på 40 procent sidste år.

Men blot fordi færre og færre amerikanere bekender sig til organiseret religion, betyder det ikke, at USA oplever en stigende sekularisme. Det er netop et opgør med denne fejlslutning, der er udgangspunktet for teolog og journalist Tara Isabella Burtons seneste bog Strange Rites – New Religions for a Godless world.

Hun ønsker at vise, at et stigende antal – især unge – amerikanere nu blot finder deres religiøse ståsted nye steder. Et af disse steder er den såkaldte social justice culture, en ’social retfærdighedskultur’, hvor man kæmper indædt mod undertrykkelse, særligt i forhold til køn og race. Hun ønsker med andre ord at vise, at al den snak om såkaldt identitetspolitik ikke mindst handler om metafysik.

Religion er noget, man mixer

Det stigende antal amerikanere, der finder deres religion nye steder, kalder Burton for The Remixed. The Remixed længes efter de samme ting, mennesker altid har længtes efter i en religion: mening, mål, fællesskab og ritual.

De søger en følelse af mening med verden, et personligt formål inden for den mening, et fællesskab at dele meningen med og ritualer til at forbinde meningen med det levede liv. Men The Remixed ønsker ikke at overtage etablerede svar på deres religiøse længsel, de ønsker »at vælge – og oftest at købe – den spirituelle vej, der føles mest autentisk og mest meningsfuld for dem«.

De er altså remixed, fordi de mixer forskellige religiøse tilbud i ønsket om en skræddersyet religiøsitet. Burtons bog er en tour de force igennem de religiøse og quasi-religiøse tilbud, der trender i USA netop nu; fra biohacking til new age-mysticisme, fra heksereligioner til Gwyneth Paltrows æggeformede sten til underlivet.

Disse forskellige tilbud forenes ifølge Burton i en individfokuseret intuitionisme; det vil sige en tro på, at det er individets følelsesliv og ikke ydre autoriteter og institutioner, der er garant for spirituel sandhed: »Vi er med andre ord for specielle, for unikke, for singulære til de fælles krav fra ordinære, traditionelle religioner. Vi kuraterer og skræddersyer alt i vores liv. Hvorfor skulle vores tro være mindre flydende?«

Privilegietjek er et religiøst ritual

De nye religioners fokus på individet skyldes ifølge Burton især kapitalismen, der har anet et uendeligt marked i længslen efter en skræddersyet religiøsitet. Men den skyldes i lige så høj grad den internetkultur, i særdeleshed den fanfiction, der har opdraget de yngre generationer af amerikanere på Tumblr og Livejournal til at blive ansvarshavende redaktører i eget liv og til selv at skrive videre på historien, når de ønsker en alternativ slutning.

Social justice culture udtrykker ifølge Burton netop et ønske om at skrive en anden slutning, at skrive sig op imod de patriarkalske strukturer, som for mange unge amerikanere tilbyder en meningsfuld forklaring på det fænomen, præsident Trump er.

Social justice culture er tidligere blevet kaldt en religion, men i modsætning til højrefløjskritikerne bruger Burton det ikke som et skældsord, men som en sociologisk præcis beskrivelse af fænomenet. Social justice culture har gjort det, den klassiske liberalisme har fejlet i: Den har givet sine tilhængere en følelse af mening med tilværelsen, et eskatologisk løfte om en bedre verden og et (online)fællesskab.

Den har endda givet sine følgere et sæt af ritualer, hvoraf det at tjekke sine privilegier – en praksis, der ligner syndsbekendelse – måske er det mest velkendte. Burton skriver på én gang underholdende og usandsynligt skarpt, og hendes bog er en gave til enhver, der ønsker at forstå, hvordan unge i en amerikaniseret kultur tænker.

Tara Isabella Burton: ’Strange Rites – New Religions for a Godless World’. 320 sider. 21,11 dollar. PublicAffairs.