Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Ny bog: Sådan diskuterer du høfligt – uden at gøre debatten tandløs

To universitetsfilosoffer har skrevet en bog om, hvordan vi bør omgås hinanden i politiske debatter. Med skyhøje idealer vil de bevare pladsen til ophedede diskussioner og samtidig slå et slag for hæderlighed
Moderne Tider
26. september 2020
Ligesom Koch minder Aikin og Talisse os om, at hvis vi skal håndtere de politiske spændinger mellem mennesker bedst muligt, må vi hver især engagere os hæderligt i demokratiet og den politiske samtale.

Ligesom Koch minder Aikin og Talisse os om, at hvis vi skal håndtere de politiske spændinger mellem mennesker bedst muligt, må vi hver især engagere os hæderligt i demokratiet og den politiske samtale.

Scanpix Danmark

I vores dagligdag behøver vi blot at åbne avisen eller tænde for fjernsynet for at erfare, hvor bittert og fjendtligt mennesker strides politisk verden over. Det er næppe noget nyt fænomen, men skeler man til den politologiske forskning, står det klart, at vi befinder os i en tid, hvor den politiske polarisering tager til. Borgere splittes op i skarpe modsætninger, og fjendtligheden vokser. Det gælder ikke kun ude i verden. Der eksisterer også »en betydelig grad af politisk polarisering i Danmark«, sådan som tidsskriftet Økonomi & Politik kunne konstatere i et særnummer om emnet sidste år.

Scott F. Aikin og Robert B. Talisse: ’Political Argument in a Polarized Age’.

Det er på baggrund af denne globale polariseringstendens, at de to universitetsfilosoffer Scott F. Aikin og Robert B. Talisse har forfattet bogen Political Argument in a Polarized Age. Den handler om, hvordan vi bør omgås hinanden i demokratiske debatter uden samtidig at gøre dem tandløse og pille striden ud af dem. For – som de skriver – »en politisk samfundsorden uden ægte uenighed og diskussioner, hvor deltagerne bliver ophidset, er ikke noget demokrati«.

Høflighed på tapetet

Aikin og Talisse åbner ballet med en fin konstatering: Demokrati er ikke noget, der kan fikses eller reddes. De polariseringsudfordringer, verdens demokratier står over for, kan ikke løses med færdigstrikkede opskrifter på, hvordan vi forhindrer, at mennesker danner fraktioner.

I stedet må vi forstå, at fraktionsdannelse er en naturlig del af demokratisk deltagelse, og at de bitre stridigheder mellem mennesker opstår, fordi vi betjener os af demokratiske frihedsrettigheder som tanke-, ytrings- og forsamlingsfrihed.

Gruppedannelse og polarisering er således ikke et onde, der skal bekæmpes, men et vilkår, som skal styres, skriver de to forfattere.

Deres eget bud på, hvordan vi bedst styrer disse tendenser, er, at vi skal kultivere en række høflighedsnormer. Her skal høflighed ikke forstås i gængs forstand. Det drejer sig ikke om at fremtræde mildt og med et venligt sprog, men om at forpligte sig på at diskutere på hæderlig vis og respektere sine medborgere som politisk ligeværdige deltagere i de kollektive beslutningsprocesser.

»Høflighed indebærer, at man beskæftiger sig med sin diskussionspartners faktiske synspunkter frem for belejlige fordrejninger af dem; at man ærligt retter sin opmærksomhed imod deres begrundelser og afstår fra letkøbte bemærkninger,« skriver Aikin og Talisse.

De mener, at denne type høflighed er forenelig med »at hæve stemmen, gøre skarp indsigelse over for sine opponenter og tale i et kamplystent tonefald«.

Høje idealer

Man kan roligt sige, at det er store krav, de to tænkere stiller til deltagerne i den offentlige samtale.

Igennem bogen skorter det ikke på gode råd til, hvordan man bedst muligt sikrer, at debatten holdes på sporet: Vi skal være opmærksomme på en god portion retoriske fejlkneb, og en af de bedste måder at undgå disse er ved, at vi betjener os af et såkaldt velgørenhedsprincip, som siger, at man altid skal fortolke sin modstanders synspunkter i det bedst mulige lys.

Spørgsmålet er, om dette nogensinde kan blive mere end ønsketænkning. Vi behøver jo blot åbne vinduet til virkelighedens debatverden for at konstatere, at en nobel norm som dette velgørenhedsprincip ikke just har kronede dage.

Det tæller derfor også som en af bogens styrker, at Aikin og Talisse løbende forholder sig til netop dette spørgsmål. Deres pointe er klar: Selv om de høflighedsnormer, de forsvarer, er idealer, som »aldrig vil blive virkeliggjort fuldstændigt«, er der stadig tale om virksomme idealer, fordi vi allerede betjener os af dem, når vi skal tage stilling til hinanden som diskussionspartnere. Hvis en opponent ikke lytter til, hvad man har at sige, slår vi ned på det og stiller vedkommende til ansvar for denne manglende formåen. Det samme er tilfældet, hvis vedkommende misrepræsenterer vores argumenter.

»Virkelighedens demokrati er muligvis ikke meget andet end en kamp om magten, men vi holder ikke desto mindre hinanden fast på høje standarder for høflig opførsel,« skriver de og fremhæver, at alternativet til høflighedsidealerne er at omfavne status quo, som de færreste stiller sig tilfredse med.

Med Political Argument in a Polarized Age skriver Aikin og Talisse sig ind i en lang tradition for demokrati som livsform, som vi herhjemme især kender fra efterkrigstidstænkeren Hal Koch og dennes bog Hvad er demokrati?.

Ligesom Koch minder de os om, at hvis vi skal håndtere de politiske spændinger mellem mennesker bedst muligt, starter det med, at vi hver især arbejder på at engagere os hæderligt i demokratiet og den politiske samtale. Og det er – alle hindringer til trods – en kærkommen påmindelse i en polariseringstid som denne.

Scott F. Aikin og Robert B. Talisse: ’Political Argument in a Polarized Age’. 160 sider. 29,99 dollar. Polity.

Serie

Læst udefra

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Var det blot en politiseret tid, men det er det jo ikke, det er en ideologiseret tid, hvor det, der i menneskehedens erfaringstunge forløb er blevet identificeret som synd, nu ophøjes til den største dyd - imod menneskers simple interesser.

Steinar A. Klock

Akkompagnert av "sosiale mediers inntogsmarsj" steg polariseringen i samfunnsdebatten til uante høyder. Dog med det ene særpreget - at debatten ikke lenger besto av kunnskapsbaserte argumenter - men i all hovedsak styrt av følelser og ukvemsord; og populistiske politikere (værhaner) som orienterer seg etter siste status på twitter eller facebook.
Fremtidens antropologer vil nok fastlå at den, datidens samfunnsorden endret seg radikalt med fremveksten av sosiale medier!
Beste hilsen Steinar