Læsetid: 3 min.

Pengenes historie er en historie om krig, slaveri og undertrykkelse

Selv om penge er en gammel teknologi, er dens allestedsnærværelse i hverdagslivet historisk set et temmelig nyt fænomen. Ny bog om pengenes historie viser, at vejen dertil var brolagt med blodige kroppe – og at penge må forvises til historiens losseplads
Den intime sammenhæng mellem slaveri og penge, som McNally sporer op gennem historien, var allerede tydelig i antikken, hvor tilfangetagne fremmede ikke blot var blandt de tidligste socialt accepterede varer – de fungerede også som en slags penge, i og med at det var udbredt at udregne værdien af andre varer i slaveenheder. Maleriet er af Victor-julien Giraud (1840-1871).

Den intime sammenhæng mellem slaveri og penge, som McNally sporer op gennem historien, var allerede tydelig i antikken, hvor tilfangetagne fremmede ikke blot var blandt de tidligste socialt accepterede varer – de fungerede også som en slags penge, i og med at det var udbredt at udregne værdien af andre varer i slaveenheder. Maleriet er af Victor-julien Giraud (1840-1871).

Historia/Shutterstock/Ritzau Scanpix

26. september 2020

I den liberale fantasi om samfundet er penge ikke blot en dødsmart teknologi, der gør handel nemmere; penge er også direkte civilisations- og fredsopbyggende.

Historien lyder nogenlunde sådan her:

Ved at ophøje én bestemt vare – eksempelvis guld – til en universel ækvivalent, der kan byttes til alle andre varer, overskrides den uoverskuelige kompleksitet, en markedsøkonomi ellers ville indebære. Med penge bliver det pludselig muligt at frigøre alle markedsøkonomiens potentialer: Arbejdsdelingen øges, produktiviteten øges, konkurrence fremmer innovation, velstanden stiger, og øget handel skaber gensidig afhængighed og fremmer dermed verdensfreden. En historie, vi blandt andet kender fra fortællingen om EU’s oprindelse i efterkrigstidens Europa.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Palle Yndal-Olsen
  • Trond Meiring
  • Eva Schwanenflügel
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Mads Greve Haaning
  • Steffen Gliese
  • Alvin Jensen
  • Poul Erik Riis
Palle Yndal-Olsen, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Mikael Velschow-Rasmussen, Mads Greve Haaning, Steffen Gliese, Alvin Jensen og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjørn Pedersen

Både idealiseringer og dæmoniseringer af objekter er fjollede, især når idealiseringer/dæmoniseringer foregår via forskellige grader af associationstænkning. Al teknologisk, medicinsk, social og organisatorisk udvikling fra de første byers udvikling og frem til idag har været styret af en overklasse, der sad på størstedelen af magten, maden og rigdommene. Kun komplet historieløse neoliberalistiske må da tro på at penges opfindelse har noget med... "frihed" at gøre.

Selve ideen om at skabe et transaktionsmiddel, der kunne gøre det unødvendigt at skulle bytte en vare for en anden, er nok knyttet til magthaverne i de første bystater - men man skal være påpasselig med at sige noget så bombastisk som at "pengenes historie er en historie om krig, slaveri og undertrykkelse". Det er lige så korrekt som at påpege at medicinstudiets historie er en historie om krig, slaveri og undertrykkelse, eller at immigrations historie er en historie om krig, slaveri og undertrykkelse. Eller uddannelse. Altsammen korrekt indtil vi omtrent når nyere tids historie.

"og minder os om, at samfundet først kan blive frit, når samfundets rigdom ikke længere krystalliserer sig i en universel ækvivalent."

Hvis det vitterligt er bogens pointe, krystalliserer den bedst en lokalistisk, overfladisk bobbelindsigt, der ikke har relevans for andre end forfatterens to-tre nærmeste naboer, der fremover let kan skabe deres egen bytteøkonomi og erklære for omverden at: "Jamen, det er jo let for os".

Jeg håber simpelthen at bogen er blevet læst og forstået forkert i anmeldelsen.

Tak, det er vist lige den analyse, mange af os har ventet på længe - fordi vi nu står i en historisk situation, hvor penge vitterligt er en forældet teknologi, et kommunikationsmiddel, udviklingen har gjort overflødigt.

Det er på tide at kommentere elefanten i værelset. Tak. Penge er gammeldags, upraktisk og svært skadeligt. Hvornår kan vi fase dem ud?

Christian Mondrup

Tilbage i 70-80'rne læste jeg en bog skrevet af nogle ungarske kritiske marxister, Agnes Heller var blandt dem, så vidt jeg husker. Desværre har jeg ikke bogen længere. En hovedtanke i bogen var, at almen ækvivalent er en nødvendig modmagt mod autoritære stater som de daværende østeoropæiske folkedemokratier. Deres bureaukratiske kommandoøkonomier lagde ofte meget lidt vægt på borgernes behov vejet op imod statskapitalens interesser.