Læsetid: 6 min.

Judith Butler peger på styrken i kroppenes sårbarhed

En nyoversat samling af Judith Butlers tekster viser, hvordan demonstrerende kroppe i sig selv kan udgøre en protest helt uden paroler. Filosoffen opfordrer os til at se, hvordan »forsamlingen allerede taler, før den ytrer et eneste ord«
Judth Butler skitserer, hvordan kroppes sammenslutning på gaden, om det er i en march eller en besættelse, i sig selv må ses som en form for udøvelse eller ligefrem indstiftelse af den politiske ret til ’et levedygtigt liv’.

Judth Butler skitserer, hvordan kroppes sammenslutning på gaden, om det er i en march eller en besættelse, i sig selv må ses som en form for udøvelse eller ligefrem indstiftelse af den politiske ret til ’et levedygtigt liv’.

Max Whittaker

10. oktober 2020

Kender du den der særlige følelse af at komme gående på gaden, føre en anonym fodgængertilstedeværelse, for så, med ét umærkeligt, men afgørende skridt, at slutte sig til en sammenstimlet gruppe af demonstranter.

Hvordan andres blik på dig ændrer sig – så du er en af dém, en autonom i trenchcoat – og du selv begynder at orientere dig på ny: Veje og porte bliver noget, vi skal kunne løbe igennem, asfalten én, vores knæskaller kan ramme, politiet en blå sværm af fluer, vi beskytter os mod ved at danne en fedtkæde i yderste led; og hvor har vi vand?

Så vidunderligt det kan være, når kroppe samler sig, bliver ét om noget.

Det er netop forsamlingspraksissen og dens sensibilitet som politisk virkemiddel, som den amerikanske filosof Judith Butler undersøger i sin nu oversatte bog På vej mod en performativ forsamlingsteori – at kunne tænke sårbarhed og agens sammen.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
Olaf Tehrani anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nike Forsander Lorentsen

Citat:
Som venstreflöjsikon er Butler tvetydig - og det kan vara nedslående at opdage, at hun under den amerikanske valgkampen har doneret penge til den liberale politiker, selvproklamerede Top Cop og nu vicepräsidentkandidat Kamala Harris.
Jaha, og hvad så?

Nu er en flok mennesker på gaden jo ikke lige med undertrykkelse, der er også folk der demonstrerer for af nationalistiske og racistiske grunde.