Biografi: Derridas tænkning er som en jagt på retfærdighed

Jeg husker endnu den første gang, jeg stiftede bekendtskab med Jacques Derrida. Jeg havde som filosofistuderende hørt meget om denne berygtede franskmand. At han skulle være umulig at forstå. At hans tekster var ulidelige at læse. At hans stil var dybt prætentiøs. Rygterne vil formentlig være velkendte for mange, der har hørt om den såkaldte dekonstruktivisme, som Derrida forbindes med.
Og hvor blev jeg også skuffet, da jeg efter at have pløjet mig igennem 3-400 sider af de centrale tekster ikke følte det tænkningens vingesus, som jeg havde oplevet med for eksempel Hegel, Nietzsche og Heidegger. »Øv,« tænkte jeg og gav mig til at læse noget andet i stedet.
I bagklogskabens lys kan jeg nu imidlertid se, at jeg nok bare ikke var klar til Derrida. Jeg havde ikke forudsætningerne til at forstå hans projekt, og hvorfor han dog skrev, som han gjorde. Nu har vi så med Peter Salmons An Event, Perhaps fået en bog, som vil kunne hjælpe alle interesserede til at få de fornødne forudsætninger til at forstå mennesket og tænkeren Derrida.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Altså H, F, L og M?
Henrik Ljungberg